Gløden I Dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Igang
Den handler om en ung kvinde ved navn Millie. Hun er lige blevet færdig med uni på Cambridge og er taget tilbage til USA, New York, for at få et arbejde og bruge sin uddannelse til noget. Hun er single og lige flyttet til ny by sammen med hendes bedste veninde Anny. Den indeholder romantik, erotik og drama.

0Likes
0Kommentarer
344Visninger
AA

3. Kapitel 2: Storm Enterprices

Jeg træder ind i bygningen kl 12.45. Jeg aner ikke hvilken etage jeg skal på så jeg går hen til receptionen og spørger mig for. Hun har tid til mig med det samme jeg kommer derover og hun spørger mig om mit navn og tjekker det i computeren. Hun fortæller mig med et lille nervøst smil at jeg skal op på 13. etage. Jeg kigger ned mod hendes navneskilt og ser et badge der fortæller at hun er ny i jobbet så derfor giver jeg hende et stort smil og bevæger mig over mod elevatorerne. Mens jeg går, spekulerer jeg over hvor mange etager der egentlig er i denne bygning. Den må være højere end jeg først lige troede, for 13. etager lyder til at være højt oppe. Jeg havde ikke forventet at skulle til et simpelt interview så langt oppe. Men da jeg træder ind i elevatoren kan jeg se at der er 15 etager hvoraf man skal bruge nøglekort for at komme op på 15. etage. Jeg trykker på knappen op til trettende og står trippende og venter. Jeg kan godt mærke på mig selv at jeg er mere nervøs over denne samtale end over den sidste jeg var til. Men det er jo klart når dette er det job jeg helst vil have. Der lyder et ding som fortæller mig at jeg er nået op hvor jeg skal af. Jeg stiger ud og ser mig lidt forvirret om. Der er ikke nogen der ser ud som om de venter mig og der er ikke rigtig nogen jeg kan spørge så jeg ender med bare at stå der og kigge lidt på omgivelserne. Mit blik falder hurtigt på et maleri af en solopgang over havet. Det er meget smukt og jeg bliver helt optaget af det så jeg opdager slet ikke at der er kommet en person hen til mig før de rømmer sig og gør opmærksom på dette. Jeg vender mig med et sæt og ser at der er en meget professionel udseende kvinde i midt 40’erne som står og smiler til mig. Hun går tættere på smiler til mig og siger ”Hej, du må være Millie. Mit navn er Sandra og der er mig du skal snakke med i dag. Jeg står for jobinterviewsene i den indledende runde, og hvis jeg finder dig passende til jobbet vil du have endnu et interview med den afdelingschef som du forhåbentlig kommer til at skulle arbejde for.” Jeg er meget overvældet men hun står stadig bare der og smiler så jeg smiler selvfølgelig igen, giver hende hånden og siger ”hej”. Da Sandra vender sig om og går følger jeg bare hurtigt med uden at sige noget. Jeg kan mærke hun er en sød moderlig kvinde men af en eller anden grund er jeg bare mega nervøs alligevel.

Vi når hen for enden af en gang hvor vi går ind på et almindeligt kontor med et skrivebord og nogle stole overfor. Jeg sætter mig i en af dem efter at Sandra selv er nået rundt om sit skrivebord og har sat sig. Hun klikker et par gange med musen og læser lidt på skærmen og kigger så på mig. Hun begynder at spørge mig ind til mit cv, om hvad jeg har lavet før, om mine studier i England og om hvorfor jeg gerne vil arbejde for Storm Enterprices. De første 2 emner er nemme nok at gå igennem, men det sidste er lidt mere personligt og kompliceret. Jeg fortæller hende at jeg har holdt øje med firmaet i løbet af mine studier og at jeg altid har tænkt at det ville være et godt sted af arbejde når jeg engang blev færdig med mine studier. Jeg fortæller hende også at jeg er meget imponeret over chefen af firmaet Damian Storm som har formået at holde sig ude af pressens søgelys indtil nu men som samtidig har opbygget hele dette store firma.

Jeg læser ikke sladderblade og ting på internettet og har ikke rigtig holdt øje med Damian Storm personligt, men mere haft en professionel interesse i hans virksomhed. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har set et billede af ham. Han er tit i tidskrifter fordi hans firma går så godt som det gør men han er aldrig deri med billede. Altid kun navn af navn.

Sandra virker tilfreds med mine svar og fortæller at de har et par poster ledige som passer meget godt på det som jeg har beskrevet jeg gerne vil. ”Nu mangler jeg bare at finde ud af inden for hvilken retning du har tænkt dig at gå med din karriere. Som du jo ved, har vi mange forskellige foretagender indlemmet i Storm Enterprices. Er der noget du specielt er interesseret i?”. Jeg tænker lidt over det men da jeg egentlig er interesseret i det hele men allermest ledelses delen af firmaet ender det med at blive mit svar. ”Der er ikke nogen af afdelingerne jeg interesserer mig mere for end andre, men jeg er meget interesseret i ledelses delen og den mener jeg at kunne finde uanset hvilken afdeling jeg kommer til.” Sandra kigger lidt på mig og der breder sig stille og roligt et skævt smil på hendes læber. Jeg bliver lidt forvirret, har jeg sagt noget forkert? Sandra sidder sådan lidt og bare smiler for sig selv og endelig siger hun ”Jeg ved præcis hvor vi kan bruge dig. Hvis du vil træde udenfor kontoret vil du finde et par lænestole. Vil du venligst vente der indtil jeg finder ud af hvornår du kan komme tilbage til det næste interview?” Først nu bemærker jeg at min puls er steget og hamrer derudad for i det samme hun nævner det andet interview ved jeg at jeg har klaret mig godt ved denne indledende samtale. Jeg smiler til hende og rejser mig og går ud og sætter mig i de stole Sandra nævnte. Man kan se på lang afstand at det er designer møbler. Faktisk er der intet billigt over indretningen overhovedet. Malerierne på væggene ser ægte ud, der er ægte planter rundt omkring og på små borde står der buketter med friske blomster. Møblerne er alle moderne og pæne og det hele passer sammen. Jeg føler ikke jeg har siddet ret længe før Sandra kommer hen for at fortælle mig at der er en åben tid i morgen kl 10 hvis det passer mig. Jeg skynder selvfølgelig at fortælle hende at dette passer mig udmærket derefter rejser jeg mig og rækker hende hånden og takker mange gange for i dag.   

 Sandra følger mig hen til elevatorerne og trykker på knappen for mig. Mens vi står og venter på elevatoren er der tavshed mellem os. Der lyder et ding og dørerne går op. Jeg siger et sidste farvel og træder ind i elevatoren. Jeg vender mig om og når lige at opfange et skævt smil og hendes sidste bemærkning inden dørene går i. ”Held og lykke med i morgen”

Jeg tænker ikke videre over hendes bemærkning, men finder min mobil frem for at skrive til Anny. Vi aftales af mødes på en cafe inde i midtbyen. Det vil tage mig ca. 15 min at gå derhen og vi har først aftalt at mødes om 30 min. Jeg går hen til dørene og træder ud i det travle mylder på New York's gader. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...