Velkommen til helvede (one shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Igang
Drue starter på en karriere, der for alvorlige følger for hende

1Likes
0Kommentarer
125Visninger
AA

1. Velkommen til Helvede

Da jeg for syv år siden startede på kokkeskolen i København var det ikke lige det her jeg havde forestillet mig. Jeg mener, jeg var glad for Danmark, men der var bare for mange mærkelige minder forbundet med det. Min far havde engang en karriere som brugtbilsforhandler i Brooklyn og min mor var uddannet vægt konsulent. Dog arbejdede hun som assistent for et advokatfirma i nærheden. Det var dengang jeg nådigst fik lov at låne min fars ramponerede toyota til at køre i skole i, og fik mistænkelige blikke hvis der var en havde fået ridser. han elskede den bil virkelig.  Men det var derfor det var efter mor. Da jeg var lille boede jeg sammen med min far, mor, og storebror Benjamin. Det var dengang jeg vågnede op til duften af mors pandekager lørdag morgen. Dengang Benjamin stadig kom hjem fra basket sammen med vennerne, og snakkede om hvor fantastiske de var. men så fik mor kraft, og far begyndte at arbejde mere. Vi flyttede til Brooklyn efter hun var død, og far prøvede at leve normalt. benjamin flyttede over til en af hans venner, og vi har ikke rigtig hørt fra ham siden. Jeg har en mistanke om at far slog ham, og at det er derfor. Men nu stod jeg igen tilbage i Danmark. Det var lidt overvældende at være her igen. Ved sidden af mig stod min tidligere bedste ven Andersen, eller han hed faktisk Adolf, men det ville han ikke kaldes. Da vi var mindre blev han mobbet med det, så nu kaldte vi ham bare Andersen. Jeg hedder Dru. Navnet kommer af at min far er en god mand der engang brugte meget af sin tid sammen med vennerne, med at skyde duer. Når han var virkelig dygtig havde han en kanin, eller endda en hjort med hjem. men det skete kun et par gange om året. Andersen var småkriminel, og havde en vane med at drikke sig lidt for fuld og gøre dumme ting. Vi delte en lejlighed på Vesterbro, og havde begge fået arbejde på Noma. Andersen tog min hånd, og vi gik sammen ind til første arbejdsdag.

 

Jeg stod ved siden af en pige med mørkt krøllet hår, og store gyldne øjne. Vi var begge ude for at ryge, da vi havde en lille pause og hun smilede til mig. “hvis du nu siger til chefen at dig og Andersen bliver nødt til at flytte tilbage til din far i Brooklyn, så kan det være i får lov at gå” Jeg kiggede uforstående på hende, hvorfor skulle vil dog gå igen. “hvorfor dog det?” Hun lavede en fletning af sit løse hår med cigaretten holdt mellem læberne. Så tog hun et sug af den, og pustede ud før hun svarede. “fordi ingen slipper levende fra ham. Det siges at han har ligene af tidligere medarbejdere liggende i fryseren på højre side af det lille kølerum” Hun slukkede cigaretten, og gik tilbage ind i varmen. Lige inden hun gik ind vendte hun sig i døren. “kom væk mens i kan” så gik hun, og jeg røg hurtigt færdig før jeg fulgte hendes eksempel.

 

***

 

Jeg havde arbejdet her en uges tid, og jeg forstod stadig ikke hvorfor hende med krøllerne - Katryn, fandt jeg ud af at hun hed - havde sagt det til mig. Var det bare for at skræmme mig væk, eller var der noget om det. Måske var det bare en gammel skrækhistorie de lavede i køkkenet, fordi vores chef var lidt sur. Men hvorfor skulle man egentligt opdigte sådan noget om sin chef? jeg mener, lidt havde jeg opsnappet rundt omkring. Som den asiatiske dreng Hiro, der fortalte den blåøjede, blondine Kia, At han havde snakket med nogen, om Sanna - en køn tjener. jeg slog tanken ud af hoved, og begyndte at koncentrere mig om de kartofler jeg var ved at skrælle. der var seriøst uendelige mængder af dem, med det var bedre end rødbeder, for så blev man lilla over det hele. Andersen stod på den anden side af bordet, og hakkede forårsløg, sikkert til en eller anden suppe.

 

***

 

Det var blevet sent før jeg fik fri, og endelig måtte gå. Jeg havde nogle af de seneste vagter i den her uge, mens Andersen fik lov til at gå kl. 20.30. Uretfærdigt? måske, men sådan var livet indrettet. Jeg havde glemt min jakke da jeg lukkede af, og skyndte mig tilbage for at hente den. det var koldt, og jeg kunne ikke  undvære den i november måneden.

Jeg låste døren til personaleindgangen op, og slog alarmen fra. En summen gjorde mig opmærksom på at jeg havde glemt at slukke lyset i et af kølle rummende. Det mener jeg ellers jeg gjorde. Forsigtigt lukkede jeg døren efter mig, Og tog min jakke fra knagen. Når jeg nu var her kunne jeg lige så godt slukke lyset. Jeg tjekkede alle kølle rummende, indtil jeg kom til det lille kølerum. Det var det bagerste, og der hvor chefen efter sigende skulle opbevare ligene af de døde medarbejdere. Jeg gik derind, og kunne ikke holde min nysgerrige næse for mig selv. Hvem ville ikke lige undersøge det bare for at være sikker, og ingen kunne jo vide at jeg havde kigget. Jeg åbnede fryseren og synet der mødte mig var overvældende. Stivnede ansigter, og afskårne lemmer lå nydeligt organiserede i de to frysere. Hvordan kom han af med dem? Nogen af benene og armene havde fået skåret musklerne ud. de lå pænt pakket i vakuumpakkede plastikposer ved siden af. Noget virkede bekendt ved dem, og så så jeg det for mig. Nogle af de hestebøffer der var blevet stegt på panden så sådan ud. Jeg havde ikke tænkt over det, da jeg havde for travlt med at passe mit arbejde. Et lavt gisp forlod min mund ved erkendelsen, restaurant Noma, serverede menneskekød, og solgte det som var det hest. Jeg hørte skridt bag mig, og vendte mig skyldbevidst om. Der stod han, i hvid blodplettet skjorte, og med et vanvittigt glimt i øjet. “jeg håbede ikke det ville komme så vidt Drue. Sådan går det når man ikke kan holde sin næse fra andres sager” Han trak noget frem fra ryggen. Blankt metal glimtede, jeg så et afløb, og hørte et skud. Så blev alt sort, og jeg hørte mit hjerte stoppe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...