Det første sne

Historien handler om en mand (fortæller og ukendt navn), som gifter sig med Crystal. Crystal kommer ud for en slem ulykke. Hun døde 4 måneder efter de er blevet gift, og det er ikke let for manden, da han både bliver udsat for vold, begynder at tage stoffer og ryger på hospitalet.

2Likes
1Kommentarer
134Visninger
AA

1. Forhistorie

Vi havde haft en varm december, men endelig kom kulden og sneen. Nu blev det rigtig vinter – januar blev måneden, hvor det første sne faldt og nu er det allerede væk. Jeg kunne godt forstå Crystal. Hun ville have det tilbage, fordi vi blev gift i sne. Bryllupsrejsen var 5 dejlige dage sammen med Crystal. Tænk at vi ikke engang var i Grønland. Vi var taget til Bulgarien - prøv det ikke. Vi havde det skønt, men mængden af regn var stort. Jeg vil fortælle historien om vores første sne sammen. Læn dig tilbage og læs.

Mine ankler kildede, og selvom jeg kløede dem helt ufatteligt meget, blev det ved. Crystal stødte til mig, da jeg hostede udover maden. Selvom hun var meget kommanderende, elskede jeg hende. Lag mærke til ordet ”elskede”. Jeg er blevet gammel, og Crystal er væk. Englene tog godt i mod hende, hvis du forstår hvad jeg mener. ”Det du elsker må du miste”, siger ordsproget nu.

At være i tresserne dengang, var ikke så let. Vores første sne var der meget af, og vores snefejer kom ikke. Jeg havde ikke noget i mod sneen. Sneen var nu ikke de værste, men der var for meget. Alt for meget. Men bestemt ikke hvis du spurgte min Crystal. Hun gjorde så meget ud af det, og glædede sig til at kælke med børnebørnene. Og det var hver vinter. Når vi havde kælket, skulle vi ind at have varm chokolade og boller. Det var godt nok tider. Tider som er væk. Nå nok om det.

En dag hvor Crystal kom trippende, med Tomás i hælene, hvinede hun glad, og hoppede friskt op og ned. Tomás er vores ældste barnebarn, som lige er fyldt 23. Vinduerne var dugget til, og mit hår var fugtigt. Dét var vores første rigtige sne sammen. Jeg taler der var sådan helt overdrevet meget. Det var 1937. Jeg kan endda huske hvad klokken var. 04:11 PM. Washington var fyldt med pynt.

Da jeg spurgte, hvad hun var så glad over, svarede Crystal at det sneede. Og at vi skulle giftes. Jeg tænkte lidt på at Crystal sikkert ville udbryde at vi skulle holde et sne-bryllup. Og tænk. Jeg gættede rigtigt. Ikke det sværeste spørgsmål, hvis du spørger mig. Overhovedet ikke. Da jeg spurgte hvad Tomás lavede her, fik jeg bare et hvæs. Det er ikke et godt tegn, at få sådan et hvæs. Det betyder at, man skal lukke. Og det gjorde jeg bestemt også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...