Ekstraordinær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Det overnaturlige tager over da Sam bliver kidnappet og finder ud af hun skal være en af dem. Hvad hun ikke ved er at hun ikke er som de andre og at hendes livs rejse begynder!

7Likes
4Kommentarer
488Visninger
AA

17. Genkendt

"Hvorfor gik Sam hen?" spurgte Monique om imens hun inviterede gæsterne ind i stuen. 

"Hun skulle nok bare på toilettet" sagde Rose og smilede. De satte sig ned i den velbeklædte sofa, overfor sad Monique.

"Hvor har min søster været henne i to måneder?" spurgte Monique med en anspændt stemme. Hun tog en dyb indånding og en tåre fældede ned af hendes kind, "jeg har savnet hende. Meget".

"Hun for vildt og havde slået hovedet. Så fandt vi hende og det var først for et par dage siden hun huskede sit navn og hvor hun kom fra" forklarede Rose, men det var klart en løgn. En stor løgn. Sam trådte ind i stue igen. Monique så på hende med en åben mund og rejste sig op. Hun omfavnede Sam og hviskede "selvom vi hader hinanden til daglig vil jeg aldrig miste dig", Sam smilede af det og hviskede igen "i lige måde":

 

"Monique, har alle spurgt efter mig?" spurgte Sam bekymret imens hun drak noget vand af glasset der stod foran hende.

"Mor og Far har været dødsensbange, du er endda blevet efterlyst på tv. Man af dine venner har været forbi, især i starten, for at se om du var her. Alle tror bogstaveligt talt du ligger død ude i skoven" sagde søsterene og smilede kort. Det undrede ikke Sam at hun havde været i tv. To måneder var lang tid og ikke en gang havde hun set et tv hos ozzerne. 

Døren gik op og ind kom en velkendt stemme. "Jeg er hjemme!"  råbte stemmen. Den lød opgivet, men glad og ivrig. Sam gik ud i køkkenet og så på sin mor der slæbbede en pose lige foran sit hoved. 

"Mor" sagde Sam kort og moren genkendte stemmen hurtigt. Hun tabte hele posen på gulvet og i sin refleks begyndte Sam at samle op. Moren stod og stirrede ned på Sam og tårer røg ud af de smukke øjne.

"Sam, er det virkelig dig?" spurgte hun om og tog hænderne op til hovedet.

"Ja mor. Det er mig og jeg har det fint" sagde hun smilende og rejste sig op. Alle ting var nede i posen igen. De to omfavnede hinanden og det var et længe ventet kram fra dem begges side. Moren tog fat i posen og gik ud i køkkenet med den, bagefter gik hun ind i stuen. To vildt fremmede sad fremme.

"Hvem er ... i?" spurgte hun nervøst om og så skiftende på Monique og de to fremmede.

"De to fandt Sam efter hun slog hovedet" forklarede Monique meget kort.

"Slog hovedet?" spurgte Moren om og hun havde en dårlig følelse omkring de to, "Jeg synes i skal gå" sagde hun og så strengt, uden et smil, ned på dem. De nåede at rejse sig op og så stod Sam foran dem.

"De bliver her. Jeg stoler på dem" sagde Sam bestemt og fastslående. 

"Ved du hvad Sam, jeg er bare glad for du er her. Jeg redder gæsteværelset" sagde hun og forsvandt ovenpå.

"Hvad laver du? Vi skal ikke blive her" sagde Gwen hviskende så Monique ikke kunne høre det.

"Jeg kan ikke klare det alene" sagde Sam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...