Ekstraordinær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Det overnaturlige tager over da Sam bliver kidnappet og finder ud af hun skal være en af dem. Hvad hun ikke ved er at hun ikke er som de andre og at hendes livs rejse begynder!

7Likes
4Kommentarer
494Visninger
AA

13. Baldi

Der var ingen tid at spilde. Sam kunne være langt væk, de vidste ikke hvor hurtig hun var eller hvad hun var i stand til. Dronningen valgte at tage Eric med, fordi han var en gammel ven med stort kendskab til alt, Rose og Gwen med, fordi de var dømt til at vogte over Sam og Enrico med, da han meldte sig frivilligt og da hans art, Baldierne, havde mere at byde på. 

Dronningen og de andre fire gik hen til et rum. Hun greb en pistol lignende ting til hver. Den var sort, og aftrækkeren var sølvfarvet.

"De her pistoler er kun til nødsituationer, de er med strøm og kan skyde otte meter. De må kun bruges hvis Sam angriber jer, så sæt dem sådan her" forklarede hun og viste dem den kunne sætte dem ned i bukserne, klar til at gribe. 

De løb ud af basen og ud i skoven den lå i. Det var nu Enricos hjælp hjalp. De stod foran vinduet ind til værelset og Enrico fik fat på noget. "Den her vej" sagde han og pegede. Han var væk og ude af syne på kort tid. Hans art var meget hurtige, ikke ligesom Ozzerne der havde menneskernes hastighed.

Enrico fandt Sam hurtigt. Hun stod foran et træ og gjorde noget han ikke kunne se.

"Hvad laver du?" spurgte han om. Hun hørte en blød stemme med en behagelig accent. Hun vendte sig om og deres øjne mødtes. Hans ædelgrønne øjne og hendes lysende orange øjne kiggede ind i hinanden. Hun åbnede munden og han så tænderne. De var stadig spidse. Hun havde noget rundt om munden, nogle sorte krummer.

"Duften af.. barken her behagede mig. Det smager faktisk ret godt, vil du smage?" spurgte hun om og smilede. Det var charmerende når hun smilede med sine masse skarpe tænder. Enrico begyndte at smilede og grine kort.

"Hvorfor griner du? og smiler?" spurgte hun forvirrende.

"Jeg synes det er sødt, med dine tænder og sådan" sagde han og smilede. Hun så på ham og rødmede. Hun smilede og gik hen imod ham, "er du en af dem? en oz?" hviskede hun ind i hans øre. Han rystede på hovedet, "Kan du føle?" hviskede hun og han nikkede hurtigt, men stille. 

"Hvad er du? Et menneske?" hviskede hun. Han så på hende, smilede halvt og rystede stille på hovedet. 

"Jeg er arten der hedder Baldi. Det er ozzernes søsterart. Vi minder meget om mennesker, vi er bare meget hurtigere og har en meget god lugtesans, og ja, så er der rigtig mange menneske spiselige ting vi kan dø af at spise" forklarede Enrico og satte sig ned på jorden. Sam satte sig ned ved siden af ham.

"Det er dejligt endelig at møde en lidt mere normal en. En med følelser og sådan" sagde Sam og smilede, "Må jeg spørge hvorfor du fandt mig og ikke Rose, Gwen eller Klaudine?"

"Jeg er meget hurtigere end dem og jeg stak lidt af fra dem. Jeg ville se med mine egne øjne hvad du var. Må jeg se din tatovering?" spurgte han om og smilede. Han var en meget smilende fyr og det kunne Sam godt lide. Hun nikkede og vendte sig med ryggen til ham. Hun tog selv blusen lidt op. Hans øjne blev store, "den er jo nærmest fuldendt" sagde han. Sam kiggede ned af sin skulder, den var vokset meget. "Er det normalt. At den vokser så hurtigt? Jeg ved ikke om i har tatoveringer, eller mærker eller hvad i kalder det.." spurgte hun om og rullede blusen ned.

Enrico viste sit mærke og den forestillede en masse blade og et træ i midten. Der var i alt tretten blade.

"Hvert blad er for hvert år jeg har været en baldi. Træet er fuldendt fordi jeg er færdig med forvandlingen" forklarede han.

"Den er..." sagde hun og tog en pause, "smuk" sagde hun kort efter og smilede. 

"Hey, dine tænder er væk" sagde Enrico. Hun tog hånden op for at mærke på sine tænder, det var rigtigt. 

"Hvad med mine øjne" spurgte hun om og tog den ene hånd op til sin kind. Han rystede på hovedet. Enrico rullede blusen ned og så på Sam.

"Der er i" blev der sagt bag dem. Det var Klaudine, hun var forpustet og det samme var de andre to. Sam fik øjenkontakt til Gwen, det var akavet.

"Klaudine. Mit mærke er næste fuldendt" sagde Sam og rejste sig op, rullede blusen op og viste mærket.

"Det er underligt. Vi har aldrig set en art, med et mærke der ikke tog mellem et halvt år og et år for at forvandle, men vi må tilbage" sagde Klaudine. 

"Lad os løbe, det er hurtigere" foreslog Sam og så på de tre udmattede sjæle og smilede. De begyndte alle at løbe, men de andre kunne ikke følge med. Sam og Enrico var hurtige, rigtig hurtige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...