En Verden Af Stemmer

Historien handler om de to søstre Alycia og Ayla som begge lider af hørehallucinationer og politibetjenten Charly som lider af GUA. Find ud af hvordan deres skæbner bliver blandet sammen i en fortælling med mord og psykiske lidelser.

5Likes
9Kommentarer
361Visninger
AA

4. Stemmen vil dig kun det bedste

Alycias synsvinkel

Jeg sidder sammenkrøbet i hjørnet af mit værelse. Tårerne løber ned af mine kinder.
Du ved godt, at det var din skyld, at dine forældre blev dræbt.
’Nej! Det var ikke min skyld. Ikke min skyld’ svarer jeg grødkvalt i tankerne.
Det var din skyld! Da manden kom ind i huset og trak sin pistol og pegede den mod dine forældre, skulle du havet løbet hen og skubbet til ham, i stedet for bare at stå og glo. Han skød dine forældre og du stod bare og gloede! Bagefter gemte du dig inde i et skab. Så ynkelig som du var! Hvis du havde løbet hen og skubbet til ham, var dine forældre ikke døde. Så det er din skyld! Og det kan du ligeså godt anerkende!
’Jeg var kun seks år gammel!’
Det er ikke nogen undskyldning! Dig og din søster blev forældreløse, fordi du var for svag! Kan du huske hvor ked af det din søster blev, da hun så de var døde. Hun var sønderknust. Hun græd i flere måneder. Og det hele var din skyld!
Jeg hører døren ude i gangen blive åbnet.
”Alycia, så er jeg hjemme!” råber Ayla ind i lejligheden.
”Ayla!” råber jeg tilbage.
Jeg rejser mig hurtigt op og løber ud i gangen til hende.
”Ayla” siger jeg i samme sekund, som jeg farer ind i armene på hende.
”Søde skat, hvad er der nu i vejen” spørger Ayla, imens hun stryger hånden over ryggen på mig.
”Stemmen er så ond Ayla, hvorfor er den så ond?” spørger jeg grødkvalt.
”Åhh, Alycia, nu igen. Kom, nu går vi ind og sætter os i sofaen” siger hun sukkersødt.
Vi går begge ind og sætter os i sofaen. Ayla tager fat i begge mine hænder og smiler opmuntrende til mig.
”Alycia, du ved jo udmærket godt, at stemmen ikke er ond som sådan. Den vil dig kun det bedste” siger Ayla sødt.
”Det ved jeg godt, men den siger bare sådanne nogle onde ting til mig” svarer jeg stadig med tårer i øjnene.
”Stemmen prøver kun at hjælpe dig. Den prøver garanteret bare at gøre dig stærkere psykisk.”
”Jeg ved det godt. Jeg ville bare ønske at du kunne hjælpe mig.”
”Men det ved du god at jeg ikke kan. Du må selv få opfyldt stemmens krav, ligesom jeg opfylder min stemmes krav.”
 ”Det er bare så svært en gang imellem”
”Det ved jeg godt. Men tør nu dine øjne og se at blive lidt glad.”
Jeg tørrer mine tårer væk med hånden.
”Det var bedre. Har du så lyst til at se en film med mig eller sådan noget?” spørger Ayla.
”Det vil jeg gerne” svare jeg.
”Hvad vil du gerne se?”
”Det må du bestemme.”
Du kan da heller ikke tage nogen beslutninger selv!
”Skal jeg bestille en pizza?” spørger Ayla.
”Det må du gerne. Og så vil jeg gerne have den sædvanlige.”
Du er da også så kedelig! Hvorfor prøver du aldrig noget nyt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...