En Verden Af Stemmer

Historien handler om de to søstre Alycia og Ayla som begge lider af hørehallucinationer og politibetjenten Charly som lider af GUA. Find ud af hvordan deres skæbner bliver blandet sammen i en fortælling med mord og psykiske lidelser.

5Likes
9Kommentarer
355Visninger
AA

2. Stemmen er ond

Alycias synsvinkel

De smukke lyde fra violinen er ved at rende ud. Violinen når den sidste node og alt hvad der for et øjeblik siden var sød musik, var nu forsvundet.
”Perfekt, helt igennem perfekt” siger musiklæreren alvorligt.
”Mange tak, Madelin” svarer jeg ydmygt.
Det var forfærdeligt! Hun siger det kun, for ikke at sårer dig! Madelin opgiver dig snart! Dit talentløse dyr! Siger stemmen i mit hoved.
”Alycia det var alt for i dag. Fortsæt det gode arbejde, så ses vi igen i næste uge” siger Madelin.
Jeg pakker min violin sammen og tager overtøj på.
”Vi ses Madelin” siger jeg, inden jeg går ud af døren. Da jeg kommer ud, bliver jeg mødt af en frisk efterårsvind. Jeg tager en dyb indånding og sætter kursen hjemad.
Hvorfor bliver du ved med at pine den stakkels violin sådan? Den er skabt til at spille en smuk og vidunderlig musik, og ikke den kattejammer du får ud af den.
’Jeg ved det godt’ tænker jeg trist. ’Men jeg elsker bare sådan at spille på den’.
Men er det ikke fuldkommen ligegyldigt om du kan lide det eller ej? Du har spillet i tre år og er ikke blevet en skid bedre.
’Men det er det eneste jeg har ud over min søster.’
Det er kun fordi du er så uduelig til alting. Det var også derfor dine forældre døde. Du var for svag til at redde dem.
Jeg mærker at mine øjne bliver mere fugtige.
’Det var ikke min skyld’
Bliv du bare ved med at sige det til dig selv. Men du ved jo godt det er løgn. Det var din skyld, og det vil det altid være.
En tårer finder vej ud af øjenkrogen og triller nu elegant ned af min kind.
”Forsvind fra mit hoved!” siger jeg desperat og grådkvalt.
Jeg forlader dig aldrig.
Jeg begynder at løbe hjem mod lejligheden. Jeg må bare hjem. Hjem til min søster som forstår mig. Hun kan også hører stemmen. Hun siger jeg er heldig. Heldig fordi jeg kan hører stemmen. Hun siger, at ikke alle kan hører stemmen. At det kun er de særlige mennesker, der kan hører den. Hun siger, at stemmen er noget godt, men at de mennesker som ikke kan hører stemmen, tror den er noget dårligt. Derfor må vi ikke sige det til nogen. Ellers vil de prøve at fjerne stemmen. Men hvis de fjerner stemmen er man ikke speciel mere. Det er prisen for at kunne hører stemmen. Man måtte holde den hemmelig. Man måtte holde den hemmelig i al evighed. Selv hvis den gjorde en ked af det, måtte man beskytte stemmen. For uden stemmen ville man bare være som alle andre. Og hvem vil være som alle andre? Det er der ingen der vil. For så holder man op med at eksistere. Så er man bare endnu en prik i spillet.
Jeg står nu foran mig og min søsters lejlighed. Jeg finder nøglen i jakken og låser døren op.
”Ayla” råber jeg ind i lejligheden. Der kommer intet svar. Jeg begynder at kigge i alle rum efter hende.
”Ayla, Ayla hvor er du?” råber jeg panikslagen. Jeg har brug for at tale med hende. At hun skal huske mig på, hvorfor stemmen er så ond. Men hvor er Ayla?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...