En Verden Af Stemmer

Historien handler om de to søstre Alycia og Ayla som begge lider af hørehallucinationer og politibetjenten Charly som lider af GUA. Find ud af hvordan deres skæbner bliver blandet sammen i en fortælling med mord og psykiske lidelser.

5Likes
9Kommentarer
351Visninger
AA

8. Diskotek

Aylas synsvinkel

Musikken fra dj pulten er så høj, at man skal råbe, for at snakke med den der står nærmest. Diskoteket er helt fyldt op, så alle på dansegulvet må stå klistret op af hinanden. Jeg står og danser med min søster. Alycia ser bare så sød og uskyldig ud i hendes lyserøde stropløse kjole som går ned til knæene. Fra toppen af kjolen og ned til taljen er den fyldt med lyserøde pailletter, som derefter bliver afløst med frynser indtil kjolen stopper. Hun har et par hvide sko på med en lille hæl. Stiletter har aldrig ligget i hendes smag.
Min egen kjole er derimod en stram lårkort kjole også uden stropper. Den er fyldt med blå pailletter fra start til slut. Jeg er iført nogle sølvfarvede stiletter.
Jeg føler mig ekstremt sexet i den her kjole. Den fremhæver min slanke talje som jeg er yderst stolt af.
”Skal vi ikke gå over i baren og hente en drink?” spørger jeg Alycia som nikker.
Vi går over og sætter os i baren og bestiller begge en tequila sunrise. Imens vi sidder og drikker den, kigger jeg efter drenge. Ikke nødvendigvis for at scorer ham.
Kan du se ham derover? Ham den mørkhårede fyr med fem drengevenner omkring sig. Han virker som den populære type. En rigtig scorer karl. Det kunne være sjovt, hvis der pludselig skete ham noget slemt.
’Det har du ret i’ svarer jeg stemmen i tankerne og smiler for mig selv.
”Ayla jeg vil gerne hjem nu, hvad med dig?” spørger Alycia og kigger afventende på mig.
”Nej jeg vil ikke hjem endnu. Men gå du bare hjem” siger jeg og smiler til hende.
”Okay, så ses vi senere” svarer Alycia. Hun rejser sig op fra stolen og går sin vej.
Nu har du chancen! Gå over til ham.
Jeg rejser mig op og går med målrettede skridt hen til den ’populære’ fyr.
Jeg stopper foran ham og hans fem venner, som alle kigger overasket på mig.
”Hva’ så drenge? Er der nogen af jer, som har tænkt sig at byde mig op til dans” siger jeg med et frækt smil på læberne.
Som forventet rejser den ’populære’ fyr sig op, og går over og tilbyder mig sin hånd.
”Jeg vil da med glæde byde denne yndige ungmø op til dans” siger han kækt.
Jeg tager hans hånd og han fører mig ud på dansegulvet. ”Jeg hedder forresten Christoffer, men mine venner kalder mig for Kris” siger den ’populære’ fyr.
”Mit navn er Ayla, men mine venner kalder mig for Ayla” svarer jeg flabet hvilket får Kris til at grine højlydt.
Efter noget tid hvor Kris og jeg har danset, hvor jeg sørgede for at vrikke rigtigt med hofterne, spørger Kris pludselig ”Kunne du tænke dig at komme med mig hjem, eller vil du have et par drinks først?”
”Du siger det da direkte, hva’ Christoffer? men jo, vi kan da godt tage hjem til dig” svarer jeg og smiler flirtende.
Vi går ud til Kris grå BMV, hvor han derefter kører os hjem til hans lejlighed. Da jeg træder ind i lejligheden, bliver jeg mødt af den typiske drengehørm. Jeg går ind i stuen som består af en sofa, et fladskærms tv, en Xbox og en hulens masse skydespil. Christoffer kommer ind i stuen og ligger armene omkring mig bagfra. Han begynder at kysse min hals og jeg udstøder et suk, bare for at spille med. Jeg vender mig om i hans arme og vi begynder straks på et heftigt snav. Kris skubber mig ned i sofaen og han placerer sig ovenpå. Han begynder langsomt at trække op i min kjole. Jeg ved godt hvad der skal ske nu. Jeg har trods alt prøvet det før.

Efter jeg har givet ham det han gik efter, begynder jeg at tage kjolen på igen.
”Går du allerede” spørger Christoffer og kigger på mig.
”Ja, jeg har lige noget jeg skal ordne derhjemme, men vi kan mødes i morgen aften i byens park, hvis du vil?” siger jeg og smiler selvsikkert.
”Selvfølgelig, skal vi sige kl. 20.00?” spørger ham.
”Kl. 21.15” siger jeg kort og godt.
”Okay så” svarer han og smiler til mig.
Jeg skal lige til at forlade lejligheden, da stemmen stopper mig.
Husk nu at spørge ham!
Jeg vender mig om og kigger på Kris. ”Sig mig Christoffer, hører du nogensinde stemmer i dit hoved” spørger jeg.
”Nej hvorfor spørger du?” siger han og kigger forvirret på mig.
”Nårh, ik’ for noget” svarer jeg og forlader derefter lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...