En Verden Af Stemmer

Historien handler om de to søstre Alycia og Ayla som begge lider af hørehallucinationer og politibetjenten Charly som lider af GUA. Find ud af hvordan deres skæbner bliver blandet sammen i en fortælling med mord og psykiske lidelser.

5Likes
9Kommentarer
359Visninger
AA

6. Arbejdet

Charlys synsvinkel

Jeg sidder i bilen på vej til arbejde.  Klara og jeg er igen på talefod, da hun havde rykket møblerne tilbage, som jeg sagde hun skulle. Jeg kører ind i et af arbejdes parkeringsbåse og slukker bilmotoren. Jeg stiger ud af bilen og imens jeg går mod politistationens hoveddør, klikker jeg på bilnøglen som automatisk låser bilen. Da jeg træder ind af døren og nærmer mig min afdeling, stopper jeg brat op, da jeg overhører en samtale længere fremme.
”Hvordan er det lige, at en som Charly blev politibetjent når han lider af GUA? Det er jo dybt latterligt og forhindre kun alle os andre i at udfører vores arbejde” siger en mandelig stemme, som jeg ikke har hørt før.
”For det første blev han politibetjent før man opdagede, at han led af GUA. For det andet har han kun få særlige behov. Fx at han bliver forvirret hvis han arbejder med flere end otte kollegaer på en gang, og hvis det skulle ske, at vi fik brug for flere folk, så må han bare holde sig væk og så underretter vi ham bagefter. For det tredje klarede han optagelsesprøverne ti gange bedre end dig. Han er og vil altid være end bedre politibetjent en du nogensinde bliver” svare den anden stemme, også kendt som Joakim, irettesættende og vredt.
Jeg smiler over hele hovedet og fortsætter ned af gangen. Da jeg kommer hen til Joakim og ham den anden, standser jeg for at hilse godmorgen.
”Og i øvrigt Joakim. Tak for den meget fine modkommentar du gav vores nye ven” siger jeg og smiler henrykt.
Den anden mand blegner total, siger undskyld og vender sig hurtigt om for at gå sin vej.
Joakim og jeg begynder at grine højlydt. ”Så du lige hans ansigtsudtryk? Det var genialt! Tænk at du hørte det alt sammen!” griner Joakim.
”Ja hvorfor ikke hører på lidt kritik, hvis man får sådan en reaktion bagefter” siger jeg.
Da vi begge har grinet færdigt, fortsætter vi ned mod rummet med alle vores ting.
Det er et fint lokale med hvide vægge og ingen vinduer. Der er et stort træbord med otte matchende stole. Op af den ene væg hænger vores nuværende sag. Seks lig alle af den samme morder. ”DNA’et vi fandt fra gerningsstedet i går, matcher med det vi har fundet de andre steder” siger Joakim.
Okay jeg retter lige, syv lig af den samme morder og de har alle fundet sted på syv uger. Personerne som er blevet myrdet har ingen forbindelse med hinanden. De har forskellige baggrundshistorier, udseende, interesser osv. Ofrene er af begge køn. De er dog alle i en alder mellem sytten og femogtyve. De eneste spor vi har indtil videre er, at vi ved det er den samme, som står bag alle mordene og at det ikke er en tidligere straffet person.
”Gud velsigne os og være os nådige, hvis vi nogensinde får opklaret hvem der står bag” siger jeg og sukker opgivende.  ”Syv lange uger er gået, syv mennesker er døde og vi har ingen anelse om hvem der står bag”.
”Du har ret. Vi får virkelig brug for et mirakel” siger Joakim.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...