Tørst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2014
  • Opdateret: 2 mar. 2014
  • Status: Færdig
Fillip er syv år og hader at være tørstig.

1Likes
1Kommentarer
323Visninger

1. One-shot

  Mit navn er Fillip. Jeg er syv år, og jeg vil fortælle dig, hvorfor jeg hader at være tørstig. Jeg er tæt på at græde, hver gang det sker. At være tørstig er det værste i verden.

 

  Hver aften lige før jeg falder i søvn, er det sidste, jeg tænker på, at jeg bare håber, at jeg sover hele natten. For hvis jeg vågner af tørst, skal jeg gøre en masse ting: Først lister jeg over gulvet til mit værelses dør. Så presse jeg læberne sammen og åbner jeg den så stille, som jeg kan. Den kan finde på at knage meget højt, hvis man ikke passer på.

 

  Jeg gør mig så usynlig, som et menneske kan være. Så træder jeg stille over på den anden side af dørkarmen og trykker langsomt døren i. Så står jeg helt stille, holder vejret og lytter, mens min mund bliver tørrere og tørrere. Jeg kan høre blodet suse for mine ører, og jeg har en smule hovedpine. Nogle gange er det også lidt som om, jeg har de der sorte ting, som heste foran vogne har for øjnene i gamle film på siden af hovedet. Det er lidt, som om jeg kun kan se rigtigt i midten, det er helt udtværet rundt om, selvom jeg åbner øjnene helt op.

 

  Hvis der så er stille, går jeg videre. Hvis ikke går jeg ind på mit værelse, lister over gulvet, over til min seng, som jeg så lægger mig i og prøver at sove. Hvis det ikke virker, må jeg igen ud. Når jeg igen går ud, lytter jeg. Hvis der er stille, sniger jeg mig så stille, jeg overhovedet kan, gennem gangen.

 

  Selvom jeg sætter fødderne forsigtigt, får lyden af skridtene mig igen til at stoppe, holde vejret, lytte og vente lidt. Jeg stiller mig bag dørkarmen til køkkenet, og jeg skæver, stadig mens jeg holder vejret, og hjertet banker så hårdt, at jeg bliver svimmel, ind for at se, om far er der. Hvis han er det, er der ikke andet at gøre end at vente.

 

  Jeg plejer at gå ind i vores garderobeskab og sidder der og prøver at ånde så stille som muligt. Man skal nogle gange sidde der længe så det er rart at kunne sidde blødt på alle skoene, hvis det da ikke er vinter, og der så er en våd støvle derinde. Det kan godt blive ret ubehageligt. Men i det mindste kan man trøste sig med varmen fra mors gamle frakker.

 

  Jeg plejer at have skabslågen på klem, så jeg kan se køkkendøren. Så venter jeg. Nogle gange falder jeg i søvn i skabet, og når jeg vågner igen, er det morgen, men for det meste er jeg stadig vågen, når far går ud af køkkenet og går ind i soveværelset. Så venter jeg lidt mere, så jeg kan være sikker på, at han ikke kommer ud igen.

 

  Når jeg er så er sikker, går jeg over gulvet til køkkenet. Hvis døren er åben, går jeg ind, hvis ikke åbner jeg den. Den siger en skrækkelig lyd, når den skraber over gulvet, så det skal gøres langsomt og forsigtigt. Mine bare fødder klistrer lidt til linoleumsgulvet, det siger en klikkende lyd, hver gang jeg løfter en af mine fødder.

 

  Jeg kravler meget stille op på køkkenbordet, ellers kan jeg ikke nå vandhanen. Efter at have lyttet efter fodtrin, åbner jeg med svedig håndflader for den. Men kun meget lidt, ellers synger det i rørene. Det tager lang tid at få vand nok, når det løber så langsomt, og nogle gange ender det med, at jeg får lidt ondt i hovedet, fordi jeg i så lang tid skal sidde med hovedet vendt nedad under vandhanen. Jeg kunne tage et glas, men der er ikke så mange hele tilbage, og derudover vil jeg ikke have, man skal kunne se, jeg har været her. Jeg kravler så stille som muligt ned fra fra bordet.

 

  Nogle gange går jeg også på toilettet, men det er for det meste kun, hvis far slet ikke er der. Ellers holder jeg mig oftest. Så går jeg ind i seng igen og ser, om jeg kan sove videre. Det er jo gået godt indtil videre, men jeg ville alligevel ønske, jeg var usynlig, for det ville næsten være det samme som ikke at være der. Så ville det ikke gøre noget at bliver hørt, for man kan ikke skælde ud eller råbe af en, som kun lydene er der af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...