Best friends forever

Cindy skal på ferie til Tyrkiet med hendes kusine. På hotellet møder Cindy en sød og sjov pige. De bliver bedste venner og er konstant sammen, men hvad sker der når Cindy skal hjem igen? At miste sin eneste ven i tretten lange år er vist ikke særlig rart!

1Likes
0Kommentarer
154Visninger
AA

2. Så afsted

Jeg åbner meget langsomt øjnene. Mit venstre øje er næsten klistret fast. Det er helt lyst uden for vinduet. Men det er vel også meget normalt efter som det er sommer. "Lad mig seee, klokken er..." Hvisker jeg lavt og rækker ud efter min mobil. 04:03 jeg har kun sovet i en time og ti minutter. Jeg går ind i stuen og tænder for TV'et. Der en genudsendelse af X-factor. Kedeligt! Det banker pludselig døren og jeg springer/hopper ud i entreen og åbner. Det er min kusine og hendes kæreste. "Hej" Gaber jeg. Min kusine har krøllet blåt hår (Selvfølgelig farvet) og en rød blomstret bandana. Du tror det nok ikke, men hun er faktisk ret pæn. Eller i hvert fald i ansigtet. Hendes kæreste, William har sort hår (Også farvet) De går ind og jeg lukker døren efter dem. Vi har ikke så meget tid, så jeg skal skynde mig. "Du kan ikke nå at børste tænder" Siger min kusine, Joe. Eller, hendes rigtige navn er Joanna, men vi kalder hende for Joe. Jeg løber ind på mit værelse og tager tøj på. Jeg kigger hurtigt i spejlet. Jeg har ikke noget imod at sige jeg er pæn, for det er jeg. Jeg kan høre fjernsynet inde fra stuen. Jeg kan også høre min kusine og hendes kæreste for grineflip over Blachman kalde nogen for røvhuller. Jeg skynder mig ind i stuen igen. Min mor kommer ud fra soveværelset. "Farvel, skat" Siger hun og giver mig et stort kram. "Farvel mor" Siger jeg trækker mig ud af krammet. Joe og William kommer ud fra stuen. "Lad komme af sted" Siger jeg og binder snørebåndende på mine hvide converse. Joe smiler til mig og jeg smiler hurtigt tilbage selvom det nok ser lidt falskt ud fordi at jeg ikke har nok muskler til at smile ortenligt. William rækker mig min røde rullekuffert og tager sin egen. Så kommer min far ud fra badeværelset med en tandbørste i munden. "Hav det godt Cindy-skat" Siger han og smiler til mig med tandpasta rundt om munden. "I lige måde" Siger jeg. Vi går alle tre ud i opgangen og jeg vinker farvel til mine forældre som står i entreen med armende om hinanden. William maser sig forbi mig og Joe og trykker på elevatorknappen. Vi står helt klemt sammen inde i elevatoren. "Er du nervøs?" Spørger Joe. Jeg ryster bare på hovedet. Selvom at jeg enlig er sindssygt bange for at flyet skal styrte, men det er alt for flovt at sige foran nogle af de rareste mennesker jeg kender som sikkert ikke selv er bange for noget overhovedet. Vi går ud af elevatoren og ud på parkeringspladsen hvor jeg kan se deres lilla Volvo. De har det med at vælge nogle lidt spøjse farver, hvilket er en af grundene til at min Joe er blåhåret. Jeg sætter mig ind i bilen og spænder min sele.

Pludselig bliver altting blåt, og så lilla, og så begynder det at regne med karameller og så..."Cindy, Cindyyy!" "Hallo, jorden kalder Cindy!" Kan jeg høre Williams stemme sige. Jeg åbner øjnene og han slipper mine skuldre og smiler til mig. "Vi er her" Siger han og spænder min sele op. "Hvor længe har jeg sovet?" Spørger jeg. "Kun lige tyve minutter" Siger Joe. Jeg strækker mig en gang og stiger ud af bilen. Vi går ind i lufthavnen og ligger rullekufferterne på et bånd. Efter det skal vi ligge vores håndbagage på en anden art for bånd. Så kan de gennemrode mine sager...Så går vi om på den anden side og hånbagagen kommer rullende. Jeg skynder mig at snuppe min neongrønne rygsæk. Jeg gaber og kan pludselig mærke hvor træt jeg enlig er. Jeg lukker øjnene og læner mig op ad Joe. "Du duer da slet ikke" Siger hun og stryger mig over håret. Joe er så sød ved mig. "Skal vi købe hende en energidrik?" Siger William. "Jeg ved ikke om vi må købe sådan noget til hende...?" Kan jeg høre Joe sige, selvom hendes stemme er begyndt at være meget fjern. "Der er jo meget koffein i" Siger hun så det lyder endnu mere fjernt. "Må du godt drikke sådan noget, Cindy?" Spørger Joe. Jeg nikker bare. Men jeg ved det jo enlig ikke. Altså jeg har kun drukket det rundt omkring hos nogle veninder, men det betyder jo ikke at jeg godt må, såå...Altså efter som min mor ikke har sagt noget om at jeg ikke må, må det jo betyde at jeg godt må. Ik? Okay det giver måske ikke så meget mening men det gør det for mig. Lidt. Sådan står jeg lidt tid og tænker med lukkede øjne klistret op ad Joes venstre arm. Jeg åbner øjnene og kigger rundt. Og så kan jeg se William komme løbene med en dåse i hånden. Han rækker mig den og jeg skynder mig at åbne den. Allerede efter en slurk føler jeg mig lidt friskere. Vi går lige så stille over mod flyet.

Så er vi endelig inde i flyet og jeg tager musik i ørene og læner mig lidt tilbage i sædet. Allerede lidt efter kan jeg mærke søvnen tage over. Rart. Selvom jeg er lidt bange pga. at vi er ved at lette er det rart. Alle motorlydende forsvinder hurtigt og alt bliver sort for mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...