Et brag, så er alting forsvundet

Jeg så ud på marken. Den lå øde hen. Ikke en skygge at se. De høje sandbanker gemte os godt. Jeg så ud på horisonten. Intet at se. Men jeg følte mig anspændt, som om der skulle ske noget. Jeg kunne se hende i mine tanker. Min engel. Min engel. Men så så vi det. Flyet. To sekundter. Så et brag over mit hoved. Verden blev sort foran mine øjne.

1Likes
2Kommentarer
155Visninger

1. Væk...

Jeg åbnede langsomt øjnene. Blændene sollys. Der lød skud overalt omkring mig, og det skræmte mig. Men jeg kunne ikke stå op og løbe væk. Jeg kunne ikke bevæge mig.

 

Der lød råb omkring mig, og det føltes som om at der var nogen der bankede et søm ind i min hjerne. Verden blev sort foran mine øjne.

 

Jeg så hende stå foran mig. Jeg kunne se hendes bekymret ansigt, og genkendte det. Men så alligevel ikke. De sagde alle at jeg skulle dø. Og det troede jeg på.

 

Hun sad som en engel, altid ved min side. Hun sagde at det hele ville gå væk. At vi kunne leve sammen igen. Men det var ikke sådan livet ville have det. Nej, livet ville bare væk.

 

Hun sagde noget om penge. Mange af dem. Hun ville redde mig. Altid, alting, bare for mig. Nogle gange var det godt. Men ikke denne gang. Nej. Ikke den her gang.


De gav mig medicin. Hver dag. De sagde at jeg ville få det bedre. Jeg regnede ud at hun havde betalt. En høj pris. Hun sagde selv at jeg ville have det godt. Men her er jeg nu. Hvor er jeg nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...