Believe.

Justin Drew Bieber, i kender ham skam godt. Den berømte sanger, den yngste nogen sinde. Han startede som 13 årige, og nu er han 19 meget snart 20. Men inden han blev berømt havde han en bedste veninde. Hun hedder Celia, og var Justin's bedste ven. Men da han fik chancen i det søde liv, mistede hun ham og han mistede hende. men hvad Justin ikke vidste, var at Celia har haft følelser i alt den tid for ham. Der er gået 6 år så han er 19 år snart 20 om lidt, og det samme er Celia. Der er sket mange ting, med Justin Bieber. Han har ændret sig, hun har ændret sig. Men hvad sker der når han kommer tilbage til Stratford, og hvad vil Celia sige når hun ser ham i dag? Vil der komme følelser på spil, eller vil de være venner, eller rejser han. Find ud af det i. Believe <3 Sorry for stavefejl. Lavet af Michelle.(Ved godt han er 20 idag, dette læses på eget ansvar.)

47Likes
66Kommentarer
6525Visninger
AA

2. For 7 år siden.

For 7 år siden 2007.

Celia's synsvinkel.

Jeg kiggede rundt i mit værelse, som ligner en hvert 13 årig pigeværelse. Min sovesofa med min bløde dyne i lilla, samt min pude i lilla. Mit skrivebord i hvid og ved siden af den, er mine mange bøger på hylden lidt over for den. Mit skab i den anden ende af mit værelse, hvor jeg sjovt nok har alt mit tøj.

Mit værelse er ikke specelt stort, det er normalt størelse. I et lille hjørne var mit udklædning, jeg kan ligeså godt indrømme det, jeg elsker udklædning og især med min bedste ven Justin Bieber, jeg klæder ham altid ud som en pige ha ha...

Ja den Bieber. Hans mor lagde en video ud på youtube som har fået mange hits. Jeg er slevfølgelig glad på hans venge, men jeg er også lidt sur på ham nu. Fordi han tager afsted i morgen, hvor han skal til L.A helt nede i USA. Ja altså vi bor i Canada nu, og det er jeg glad for at vi stadig har lit tid nu. Justin og jeg har været venner siden vi var 5 år, nu er vi begge to 13 år. Jeg vil sige farvel til ham nu, hvis det ikke var fordi jeg var så ked af det.

Jeg vil rejse mig nu, men er alt som doven nu og ked af det. Jeg fisker min mobil op fra lommen, den er virkelig gammel jeg vil gerne snart have en ny. Jeg taster Justins nummer ind, og forsøger at ringe til ham. Jeg snøfter engang, fordi jeg er så ked af det. Jeg høre en stemme

"Hej Celia, hva' så?" Spøger han, jeg kan ikke holde mine snøft inde. Jeg snøfter engang, og damn it han hørte det sgu. Jeg kan heller ikke lade hver med at tænke på ham, jeg elsker ham så meget og vil ikke forlade ham.

"Celia er du okay? Skal jeg komme over?" Spøger han, vi bor ikke så langt væk fra hinanden. Jeg begynder at hulke nu, han skal afsted i næsten 2 år for at lave hans album My World. Jeg grader lidt endnu. Indtil jeg langt om længe for svaret ham.

"Ja." Sagde jeg med en masse gråd i stemmen, jeg vil bare savne ham så meget. Ikke kun fordi vi er venner. Jeg har også haft lidt føgelser for ham, men det skal han ikke vide det vil bare ødelægge vores forehold. Nej, jeg vil bare gerne have ham hos mig nu så vi kan snakke.

"Ok Celia, jeg kommer nu." Sagde han og lagde på, jeg lagde telefonen væk på mit natbord. Jeg begravede hurtigt mit hoved ned i min pude, jeg skreg og grad s meget. Justin var min eneste ven jeg havde, for på skolen hvor jeg går på bliver jeg mobbet med at blive kaldt grimme ting. f.x. Luder, So, Bicth, Dreng, Grimme.

Men når jeg kan se Justin komme over og vil snakke med mig, bliver jeg glad igen. Justin er lidt populær i skolen, men mest på grund af hans vedio. Jeg var bange for at det har taget lidt over den Justin jeg kender og elsker, men nej han syndes jeg er super sej fordi jeg ikke er som de andre piger på skolen.

Pigerne på vores skole går tit i lilla og lyserød, ja i ved lidt tøsestil og er altis på moden. Jeg går i lidt drengestil, og går i genbrugs tøj fordi vi ikke har råd til så meget. Jeg går meget med bukser med huller i, en måske lidt lang top, og har tit en hue eller cap på. Jeg har felere gange gået i Justins tøj, fordi han vil lige vædde om at jeg ikke tør at gå i skole med hans tøj. Men der tog han fejl, jeg kom i skole med et helt sæt fra Justin. Mange af lærene troede at jeg var Justin den dag, ha ha ha. Det er sådan nogen minder jeg vil savne.

Pludselig gik døren op bag mig, jeg kiggede skramt tilbage og så det bare var Justin. Han havde et lidt for skævt smil på hans læber, og et drillene udtryk i øjet. Hans tøj bestod af en sort t-shirt, en lilla bluse uden over, cowboy buker som hang lidt ned, og en sort cap der var vendt omvendt. Han gik over til mig, og satte sig. Jeg rykkede mig lidt så han kunne være der, han smilte til mig og jeg smilte tilbage så godt jeg nu kunne.

"Er du okay Celia?" Spurgte han mig, han mente hvis da jeg fik et chok. Jeg nikkede lidt, og kiggede ned i puden. "Celia, jeg mener det. Hvad er der galt?" Spurgte han mig, og det fik mig aftomatisk til at løfte hovedet op da han være højer end mig. "Jeg vil bare savne dig så meget Justin." Sagde jeg, og en tåre faldt ned fra min kind. Han tørede den hurtigt væk. "Du må ikke grade, jeg vil ikke tage afsted og efterlade en trist Celia." Sagde han.

Jeg satte mig op, og han trak mig ind i et kram. "Jeg vil også savne dig Celia. Nå men skal vi ikke lave noget sjovt, inden jeg tager afsted?" Spørger han mig, jeg trakker mig ud af krammet. Jeg laver et Jeg-tænker-udtryk. "Nu ved jeg hvad vi skal lave!" Udbryder jeg som om jeg har vundet i lotto. "Hvad!" Udbryder Justin og prøver at efterligne min måde at tale til ham på. Jeg griner lidt over det. "Udklædning!" Sagde jeg glad, han smilte sødt.

Gud jeg elsker hans måde at være overfor mig på og andre i det heletaget, kunne han ikke bare blive her. "Klart, jeg starter." Sagde han, og gik over til mit meget udklædning. Han rodet rundt i mit udklædning, jeg sad bare her og grinte lidt over det hele. Mens jeg tænkte på hvor meget jeg vil savne ham. Han gik over til mig med en lyseblå kjole, og en prinsesse krone i hånden. "Du skal være min lille prinsesse Celia, og jeg vil gerne være din prins." Sagde han med et smi, jeg tog kjolen, og kronen over hovedet.

Jeg smilte tilbage til ham, og gik over til mit udklædning hvor jeg fandt en prinse krone frem. Jeg fandt også et plastisk svær, han skulle jo lige døbes som ridder og prins. Jeg vendte mig om, han stod lige foran mig. Jeg gav tang til at han skulle bøje sig, han forstod en hentydning og gik i knæ. Jeg fniste lidt. "Jeg døber dig Justin Drew Bieber, til prins og ridder af mit værelse." Sagde jeg og grinte lidt, han rejste sig op og jeg gav ham sværet.

Han tog den, men uden jeg lagde mærke til det stod vi meget tæt op ad hinanden. "Jus-" Mere nåde jeg ikke at sige da hans læber ramte mine. Vi stod og kyssede, det var mit første kys så jeg var glad for at det var med Justin. Men aligevel ikke, i lang tid er han jo væk, ja i 2 lange år. Hvor jeg så skal spekulere på det, på grund af det kys.

Han trak sig og smilte til mig, vores pander rørte hinandens og jeg kunne ikke lade vær med at smile. "Det skulle jeg have gjordt noget før." Sagde han, jeg smilte og gav ham et kram. "Jeg elsker dig Celia." Sagde han og krammede mig tæt ind til ham. "I lige måde Justin." Sagde jeg, og trak mig ud af krammet. Min mor kom ind.

"Hej Julia." Sagde Justin som om indtede var sket. "Hej Justin, din mor har bedt mig om at sende dig hjem igen." Sagde hun. "Oh shit. Jeg glemte at sige at jeg var hos dig, vi ses søde Celia." Sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg smilte og gik med ham ud til døren. "Vi ses Celia." Sagde han og vinkede. "Vi ses Justin." Sagde jeg og gav ham et kram. Og før jeg vidste af det var han ude af døren. Jeg begyndte at grade igen, jeg mistede lige min Justin. Men jeg håber ikke han vil glemme mig, jeg elsker ham så høj og håber at han går det samme.

Min mor som er den sødest i verden, gik hen til mig og krammede mig bagfra. "Så så søde, han skal nok komme tilbage. I er jo bedste venner." Sagde min mor. "Men mor Justin kyssede mig for lidt tid siden, hvad skal jeg gøre? Kan jeg ikke tage med ham?" Sagde jeg med håb på at hun vil sige ja.

"Nej ikke tale om, du skal passe din skole." Sagde min mor hårdt. "Men moar.." Sagde jeg. "Ikke noget men, du tager ikke med basta." Sagde hun og gik ud i køkkenet igen. Jeg stod nu bare foran døren, og kiggede på den. Jeg gad ikke noget jeg var så ked af det, hvem skulle jeg nu være sammen med i skolen. Jeg havde igen! Jeg gik op på mit værelse igen, og grad igen i puden indtil at jeg faldt i søvn. Jeg håbede bare på at det var en drøm. Men ak, jeg ved jo godt at det ikke er. Jeg faldt i drømmeland efter nogen timer sener.

_____

Heeeeeej det var så det kap, håber i vil læse med alle skønne læser. Jeg elsker jer meget fordi jeg syndes at i er seje alle sammen. xoxo Michelle P.s sorry for stavefejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...