Who are you? Justin Bieber

Mary Brown er en helt normal smuk pige, som en dag skal flytte til en anden by af en særlig årsag. Hun falder godt i snak med hendes nabo Justin, og alt går som det skal. En dag skal hun starte på en skole i byen, og hun finder ud af, at Justin også går der. Han er en helt anden, og han er ikke så sød og kærlig, som han var før. Hvad sker der med dem? Vil Mary snakke med Justin? Prøver Justin overhovedet, at få Mary til at tilgive ham? Hvad skal Mary tilgive Justin for? Find ud af det her

15Likes
3Kommentarer
467Visninger
AA

2. -Mary

*Mary's synsvinkel*

'Riiiing Riiiing' sagde mit vækkeur. Jeg gad overhovedet ikke stå op nu, da klokken kun var 8 om morgen, men jeg skulle. Jeg skulle være ude af huset her inden klokken 10, fordi jeg ikke måtte beholde det, af en eller anden grund jeg ikke kender til. Det var jo min mor og fars hus, men da de døde i en bil ulykke, kunne jeg ikke beholde huset. Jeg vidste enlig ikke, hvor jeg skulle tage hen, om jeg bare skulle bo på gaden, eller om jeg skulle bo hos min moster. Jeg anede kun en ting, og det var, at jeg skulle pakke hele huset inden klokken 10, og så må jeg se derfra, hvad jeg skal. Jeg havde pakket en del, men jeg var stadig ikke helt færdig. Jeg manglede stadig noget i stuen, og jeg manglede stadig en smule på mit værelse.

Jeg rejste mig op fra min seng, selvom jeg overhovedet ikke gad. Jeg strakte mig hurtigt, og jeg satte kurs imod mit skab. Jeg fandt noget afslappet tøj og satte mit hår op i en knold, da jeg ikke ville gøre det bedste ud af mig selv. Jeg skulle pakke, jeg var alene, og jeg skulle ingenting. Så hvorfor se godt ud? Jeg gik ned til stuen, da jeg ville begynde at pakke. Jeg satte noget højt musik på, og jeg begyndte at pakke alle de små ting ned i stuen. Da jeg var færdig med stuen, gik jeg til køkkenet, og sådan blev det ved, ved alle de rum hvor der stadig var lidt at pakke.

Da jeg var færdig med det meste, gik jeg op ovenpå, da jeg kun manglede at pakke soveværelset. Jeg åbnede døren til min mor og fars værelse, og jeg kiggede mig lidt omkring. Jeg savner den godt nok. Jeg tog en papkasse i hånden, og jeg begyndte at pakke nogle ting, der stod på deres reol. Pludselig så jeg en stor kuvert, der stod imellem en masse bøger. Jeg tog den hurtigt i hånden, og fandt ud af at der stod mit navn på. Jeg åbnede den forsigtigt, og jeg begyndte langsomt at læse.

Kære Mary.

Din far og jeg har besluttet, at du skal have en tidlig fødselsdagsgave. Du bliver jo 19 om cirka 2 måneder, og vi synes, at det er på tide, at du flytter hjemme fra. Så derfor har vi købt et hus til dig, som vi håber du kan bruge.

Du skal vide at vi elsker dig rigtig højt, og vi vil altid stå ved din side. Vi er glade for at have en dejlig datter som dig, og vi vil altid være stolte af dig.

Knus mor og far.

Jeg kiggede på et billede af mit hus, som var på brevet og wow.. De har godt nok sat mange penge i det hus. Det er jo giga! Nu har jeg da et sted at tage hen. Jeg smilte for mig selv, og jeg begyndte at pakke videre, da jeg havde en del travl nu. Jeg havde aftalt med flyttemændene, at de ville komme klokken 10, og nu har jeg da også et sted at tage møblerne og tingene hen.

Dør klokken ringede, og jeg løb derned. Det var sikket flyttemændene. Jeg havde pakket færdig, og jeg havde fået et bad og lidt at spise. Jeg var klar til at flytte ud i mit nye hus. Jeg åbnede døren, og jeg mødte synet af en gammel mand.

"Hej. Er de Mary Brown?" Spurgte han. Jeg nikkede, og han gjorde tegn til, at de andre flyttemænd bare kunne komme ind. Jeg jeg trådte et skridt til siden, så de kunne komme ind. En masse mænd kom ind, og de begyndte at flytte alle papkasserne ind i en masse store slags lastbiler. Jeg hjalp en smule, og det tog ikke mere end en halv time.

Jeg låste døren til huset, og jeg gik imod min bil. Det her var nok sidste gang, at jeg ville se dette hus. Jeg satte mig ind i bilen, men inden jeg nåde at køre kom en mand over til mig.

"Undskyld mig frue. Men hvor skal alle flytte kasserne hen?" Spurgte han. Jeg rakte ham min adresse til mit nye hus, og han vinkede farvel. Jeg startede bilen, og jeg begyndte at køre imod mit nye hus. Starten på et nyt liv, og måske kunne jeg finde mig nogle venner. Her i byen har jeg ikke en eneste ven, og det irretere mig en stor del, da jeg så ikke har nogle at snakke med. Jeg kunne godt have brug for at snakke med en om min mor og fars død, da det nok ville hjælpe. Men jeg har ikke en eneste jeg stoler på, ikke en eneste ven, og min moster er den eneste der bor her omkring, men hende stoler jeg ikke på af en særlig årsag. Så.. Håber at jeg finder nogle at stole på, eller bare en jeg kan stole på, det ville være fint. Jeg vil bare gerne have en at stole på...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...