in case

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 27 jul. 2014
  • Status: Igang
En dag da min far slæber Boybandet One Direction ind i vores hjem/liv, ændres alting. Min far er musikproducer, og har laver meget musik med store bands over hele verden og de bliver altid slæbt med hjem. Jeg får ansvaret for at holde øje med og vise dem rundet i vores del af London-.

10Likes
5Kommentarer
601Visninger
AA

5. over the line

Jeg vågnede, ved at en solstrål blev ved med at lyse mig ind i ansigtet. Engang imellem blev strålen afbrudt i få sekunder, hvorefter den kom tilbage. Jeg satte mig forvirret op og fik øje på Harry. 

"Hvad fanden laver her inde, IGEN? Han har  bare at have en god undskyldning."

Jeg lukkede mine øjne i igen, i håb om at han ville gå, hvis han troede jeg sove, men nej.... Jeg kunne hører lyden, af nogen der satte sig tæt ved mit ansigt. Og så skete det. Noget koldt og vådt blev hældt ned over mit ansigt efterfuldt af en masse grin, som ikke kun kom fra Harry, men også Niall hvis grin jeg var ved at blive godt træt af.

"Selvom det er lidt sødt, er han er helt sikkert ikke sød, som han ellers næsten havde overbevidst mig om i går."

Jeg satte mig panisk op og hev efter vejret. Jeg ville råbe et eller andet højt af dem, men der kom ingen lyd ud over mine læber. Jeg rejste mig op og gik hen til dem. De stod bare og grinede mig lige op af ansigtet. En masse tanker løb igennem mit hoved, da jeg vendte mig om og hurtigt ud på toilettet. Da jeg have været i bad gik jeg ned og satte mig ved spisebordet, hvor min far og drengene allerede sad og var godt igang med at spise. Harry og Niall kiggede op på mig, hinanden og grinede. Jeg sendt dem et falsk smil og satte mig til at spise.

"Drengene skal spille koncert i dag. Vi kører om 2 timer, så der skal du være klar." Min far så smilende på mig, hvorefter han efterlod mig med drengene.

"Hvem har sagt, jeg vil med dem?" Råbte jeg efter ham, men han svarede ikke. Alle drengene begyndte at grine, da jeg rejste mig og gik.

"Jeg gider ærligtalt ikke at bruge en hel dag på at høre på dem, deres fans og deres musik."

***

Efter en køretur på omkring en time ankom vi endeligt til et stort stadion, hvor drengende skulle holde koncert.

***

"You and I. We don't want to be like them, we........." En store flok teenagepiger og få drenge skreg med, da drengende sang seres sidste sang. 

"Tak for i aften." Liams stemme overdøvede de mange fans, og jeg åndede lettet op.

jo, de synger da godt, men efter et par timer så.......

Jeg vendte mig om for at finde min far, da jeg hørte mit navn blive råbt. Jeg vendt mig om igen for at finde ud af hvor råbet kom fra. Desværre for mig kom to drenge, som allerede havde pisset mig ret så meget af, hen imod mig. Jeg vendte mig hurtigt om og begyndte at gå væk fra dem. Efter få sekunder lukkede et par stærke arme sig om mig, og der gik et koldt gys igennem min krop.

"Hvor tror du du skal hen?" Harrys stemme lige ved mit øre gav mig at chok, og jeg prøvede lettere panisk at slippe fri fra hans greb, men jeg kunne ikke.  Niall greb fat om mine fødder og sendte mig et åndsvagt smil, da de bar mig ind på scenen. Noget sagde mig, at det ikke var noget de havde planlagt med Liam, Zayn og Louis, for du stod alle tre og måbede lidt før de brød ud i grin. Jeg vred mig alt hvad jeg kunne i deres arme, og det lykkedes mig endligt at komme fri. 

"Yeeees jeg er friiii. 

Mine tanker blev afbrudt, da jeg landede på gulvet/scenen med et bump, og alle folk begyndte at grine.

"De drenge er SÅ døde. Det her er langt over grænsen. Hvorfor skal det lige gå ud over mig? Jeg har ikke selv valgt at være her..."

***

Den næste dag havde jeg bestemt mig for at få hævn. For en gangs skyld var jeg vågnet uden at få noget i hovedet og uden nogen trælse drenge i nærheden. De var taget tidligt i studiet med min far, og jeg havde massere tid til at finde på en plan, så jeg kunne få hævn.

****

Jeg kunne hører lyden, af en dør der blev åbnet, og en masse sommerfugle fløj rundt i min mave. Det her blev så sjovt. Jeg gik hurtigt ned til trappen og så i det samme min far forsvinde ud af døren igen.

"Han skulle et eller andet," mumlede Louis, samtidig med at han tog sine sko af. Jeg kiggede bare kort på ham, før jeg rettede mit blik over på Niall. Han forsøgte at binde sit snørerbånd op, men endte bare med at kigge opgivende på mig. Jeg smilede til ham og bøjede mig ned for at binde det op for ham. Da jeg satte mig på hug, skubbede jeg hurtigt til ham hvilket resulterede i, at han væltede.

"Det var så lidt," Råbte jeg efter ham, før han forsvandt ind i stuen. Jeg kunne hører en masse latter efterfuldt af fodtrin. Jeg tændte fjernsynet og prøvede på at fokusere på det, da drengende kom farende ind i stuen. Harry og Niall smed sig ved siden af mig, og de endte på gulvet. Sjovt nok havde de ikke lagt mærke til, at det var en stol jeg sad i, og så havde jeg hængt et tæppe over mellemrummet  mellem stolen og sofaen.(Håber i forstår hvad jeg mener.)

"Stik den. 2-2 eller sådan noget så skal jeg bare lave et sidste "lille" nummer. :) Jeg vinder. Åhhhh hvor jeg elsker at se deres ansigter, når jeg gør noget der kommer helt bag på dem."

___________________________________________________________________________________

Her kom så lige et kapitel mere. undskyld der går så lang tid imellem... Ved godt det her kapitel ikke er så godt ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...