in case

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 27 jul. 2014
  • Status: Igang
En dag da min far slæber Boybandet One Direction ind i vores hjem/liv, ændres alting. Min far er musikproducer, og har laver meget musik med store bands over hele verden og de bliver altid slæbt med hjem. Jeg får ansvaret for at holde øje med og vise dem rundet i vores del af London-.

10Likes
5Kommentarer
598Visninger
AA

3. Idiots, idiots everywhere

"Måske skal jeg starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Emily, og er 18 snart 19 år. Min far er musikproducer, og hedder Poul, og min bedste veninde hedder Jenny. Min far tjener ret mange penge, så folk tror jeg er en forkælet unge, som får hvad jeg peger på, og gør hvad der passer mig, men det er jeg ikke. Jeg er bare træt af at se, den ene kendte sanger efter den anden, som alle kommer væltende ind i vores hjem, og tror de er meget bedre end alle andre. Jeg har bestemt mig for bare at ignorere One Direction og undgå dem så meget som muligt. Så bliver jeg heller ikke blandet ud i et eller andet pis"

Det hele startede, da min dejlige far kom hjem en fredag eftermiddag.

"Vi er hjemme. Kom og hjælp os med taskerne, Emily" Min far råbte nede far døren, og jeg overvejede et øjeblik, at lade som om jeg ikke havde hørt ham, men rejste mig op og gik ned af trappen og hen til døren. Jeg vidste, at One Direction skulle bo hos os i et stykke tid, men mere vidste jeg entelig ikke om dem. 

Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren for at hjælpe min far med drengenes tasker. Da døren åbnede væltede en stor taske ud over mig, og jeg falder ned på jorden, og tasken landede oven på mig.

"Hvad fanden har du gang i? Kig dig dog for!" Jeg kiggede surt op, på en dreng med blondt hår og blå øjne som stod og grinede fjoget af mig. Han fjernede sin taske, og rakte hånden ud for at hjælpe mig op, men jeg ignorerede den  og stillede mig op og gik hurtigt forbi ham.

"Argh der er kun gået  5 min. og jeg er allerede blevet overfaldet og grinet af. Det kommer til at føles som evighed det her."

Jeg tog fat i en kuffert og begyndt at gå ind mod huset igen Jeg kunne høre, at min far talte med one direction et eller andet sted ikke så langt fra gangen. Jeg gik ind i køkkenet med kufferten, og stillede den hen ved siden af 4 andre der stod midt på gulvet i vores store køkken.

"Hej skat" Min far gav mig at kram og kyssede mig på kinden. Jeg kunne se at drengene udvekslede blikke, men jeg ignorerede det. 

"Det her er min datter Emily. Hun skal vise jer rundt i vores del af London." 

Jeg kiggede hurtigt op på min far.

"Flot så er den plan jo også ødelagt. Hvorfor kan de ikke bare selv finde rundt? Arghhh" 

Ham blondinen "Ja en mande/drengelig blondine" gav et grin fra sig, og vi kiggede alle over på ham. 

"Emily, kan du ikke vise de fem unge herrer der værelser?" Min far smilede og forsvandt ud af køkkendøren.

"Følg med mig" Jeg sukkede og begyndte at gå. De skulle bo på vores to gæsteværelser som desværre lagde lige ved siden af mit. Jeg gik op af trappen og hen til værelserne og vendte mig om, for at fortælle at det var her de skulle bo. Men mærkeligt nok var der ingen bag mig. Jeg gik tilbage mod trappen, hvor man kunne hører en masse mærkelige lyde. Jeg stillede mig for toppen af trappen, og fik øje på drengene som kæmpede med at få deres kufferter op af trappen, hvilket fik mig til at smile, men stoppede hurtigt igen for at hjælpe dem op.

"Øhhhh har i brug for hjælp?" Jeg kiggede rundt på dem alle fem, som var stoppet med at forsøge at komme op. 

"Jo tak" Svarede blondinen. "Igen drengen med det lyse hår."

Da vi havde fået alle tingene op af trappen, viste jeg drengene deres værelser.

****

Imens vi spiste, fik jeg drengenes navne at vide, og efter maden bestemte jeg mig for at tage et bad. Jeg gik ned for enden af den gang, vores værelser var på og ind på toilette, tænde vandet og gik i bad. Pludselig gik døren op og jeg skreg. 

"Ups undskyld" Stemmen blev efterfuldt af en latter. Den samme latter hvis taske havde overfaldet mig tidligere idag.

"UD" Jeg havde hørt at døren ikke lukkede.

"Ja, ja, Men skynd dig, ellers tisser jeg i bukserne."

Døren blev lukket, og jeg steg ud af badet og tørrede mig.

"Skynd dig" Råbte en stemme ude bag døren."

"JA, JA" svarede jeg surt og kiggede mig omkring efter mit tøj. 

"Seriøst han har bare ikke taget det!!"

"Hey blondi, hvor er mit tøj?"

"Hvor skulle jeg vide det fra?" Jeg kunne høre på hans stemme, at han var ved at grine, men prøvede at holde det inde. 

"Jeg kommer ikke ud, før jeg får det igen. Om du så tisser i bukserne." svarede jeg og gik hen til døren for at låse den, men.....

"Skal du ikke bruge nøglen så?" Igen begyndte han at grine.

"Hold kæft den dreng kan pisse mig af, og jeg kender ham ikke engang endnu."

"Niall, pleas. Må jeg ikke nok få mit tøj?"

"Jeg ved ikke hvor det er. Nu tæller jeg til tre, og så kommer jeg altså ind!"

Jeg kunne mærke mit hjerte begynde at hamre hurtigere og døren gik op. Der stod jeg så i mit lille håndklæde. Jeg gik hurtigt forbi ham, og forbi Harry som stod i døråbningen til hans værelse og smilede flirtende. Ergo lige til at brække sig over. 

"Hvad f*nden bilder de sig ind. At gøre sådan noget og så den første dag? Det er vel forståeligt, at jeg ikke kan lide dem, ikke??? Jeg kan seriøs slå Harry og Niall ihjel lige nu!"

Min tanker blev afbrudt af en banken på døren. Jeg tog hurtigt noget tøj på, og i det samme gik døren op.

"Mangler du noget?" Harry stod med mit tøj i hånden, og jeg rejste mig hurtigt for at tage det. Jeg rakte ud efter det, men han rev sin arm lidt tilbage, så jeg nærmest væltede ind i ham. Jeg fjernede mig hurtigt fra ham og hev mit tøj ud af hans hænder.

"UD!!!" Råbte jeg, så højt at jeg var bange, for at min far hørte mig. Harry sendte mig et flirtende smil, hvorefter han forsvandt ud af døren.

"Arghhh, den dreng er forfærdelige!! Men jeg kan ikke fortælle min far det, for så går han bare på deres side. Så må jeg jo bare selv tage hævn! Det her bliver de længste dage i mit liv!"

Jeg gik ned i stuen, hvor min far og drengene sad, men da jeg kom, rejste min far sig og gik i seng. Jeg satte mig i sofaen, og kiggede interesseret på fjernsynet, da jeg fik et eller andet i hovedet. Først ignorerede jeg det, men da det blev efterfuldt af flere skud, vendte jeg om om, mod ham som skød på mig. Jeg fik øje på, Louis som sad med en hel skål popcorn. Jeg så surt på ham, og kiggede igen hen på tv'et i håb om at han forstod en hentydning. Men så nemt var det selvfølgelig ikke. Jeg fik igen en popcorn i hovedet og vendet mig vredt om mod ham igen. Denne gang pegede han hurtigt, på Zayn som sad ved siden af ham, med et kæmpe smil klistrer i ansigtet,

"Hvad vil i?" Jeg prøvede på ikke at virke irreterret.

"Vil du være med til at spille kort?" Spurgt Louis med et smil.

"Nej tak, jeg tror jeg går i seng. Godnat"

 

___________________________________________________________________________

Håber i kan lide det første kapitel :)

I må meget gerne like og komme med ideer i kommentar.... :D 

 

P.S. undskyld for grammatik-og stavefejl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...