Jul uden forældre

Lars og hans søster er alene hjemme på selveste juleaften. Moderen og faderen er optaget af alt andet, så de kære børn stikker af hjemmefra.. Kan man overleve på småkager?

0Likes
0Kommentarer
133Visninger
AA

1. Kom, lad os stikke af!

Det er juleaften.. Mor er på arbejde og far er til møde. Det ligner en helt normal dag, men det er det jo ikke, der er jul i dag. Mor og far er selvfølgelig ligeglade, så lille Lars og jeg pynter juletræet. På træet hænger vi julehjerter, nisser, duer, nissehuer, flag, julekugler, kræmmerhuse og selvfølgelig stjernen på toppen. Vi putter små pebernødder i kræmmerhusene og julehjerterne, men jeg tror nu at vi får spist mange flere end dem som faktisk kommer på træet. Men det gør ingenting, for der er tusindvis af dem, da vi for nogle dage siden bagte julesmåkager! Det var hyggeligt, for vi var sammen om det. Den første gang i flere uger hvor vi endelig har haft noget tid sammen, og rent faktisk har brugt den sammen. Men i dag, en af de mest familievenlige dage på året, der kan vi selvfølgelig ikke være sammen. Jeg stopper midt i en bevægelse og ser på Lars. Han er kun fem, han burde have en mor og far omkring ham, men alt han har er bare en sølle søster. Min vrede blusser op, og jeg er lige ved at eksplodere, da Lars kigger på mig. Hans bedende blik som bare tigger en om at være her for ham, mens han lille stemmer hvisker: "Hvornår kommer mor og far hjem?" Mit smil forsvinder på mine læber, og han kender med det samme svaret. "Det ved jeg ikke Lars. Det ved jeg ikke." Hans små øjne begynder at løbe i vand og han snøfter højlydt. Jeg tager et lille skridt hen mod ham, og med det samme løber han hen og tager hårdt fat i mig. Jeg holder ham tæt ind til mig og gør alt jeg kan for at trøste ham, men den eneste ting han vil have, kan jeg ikke skaffe, vores forældre. Jeg begynder selv at snøfte lidt, men stopper mig selv, jeg vil jo ikke gøre Lars endnu mere trist. Snottet stopper med at løbe, tårerne falder langsommere og langsommere og snøftende bliver lavere. Til sidst stopper de helt og vi står bare og holder om hinanden. "Kan vi ikke stikker af?" Udbryder Lars pludselig. Hvordan vil en lille fyr som ham stikker af fra hele den store verden? Selvom mine tanker drøner der ud ad med 200 kilometer i timen, så nikker jeg stille. "Ja, lad os gøre det!" Jeg skynder mig ud i køkkenet og finder en elkedel. Jeg sætter noget vand over, for når man stikker af skal man jo gerne have varm kakao med. I mens jeg finder alting til kakao, kommer Lars stille ud i køkkenet og finder en madkasse frem. "Kan vi ikke tage småkager med?" Hans lille søde stemme får mig til at sige ja med det samme og slet ikke til at tænke over at vi da ikke kan leve af småkager, men det er jo heller ikke meningen. Vi skal bare ud at hygge os!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...