Never Say Never!.. (Justin Bieber og One Direction)

Madison som er 16 fylder 17 om ikke så lang tid. Hun har ikke haft det nemt, hun er blevet mobbet på alle de skoler hun har gået på og det hjælper ikke særlig meget at hendes forældre skal skilles. Hun flytter til L.A med sin far og bror da mor og faren har lavet en aftale om at det er bedst på den måde, hun startter på det nye college og har store forventninger om at det hele bare bliver ligesom på de andre skoler, alle siger til hende at hun skal skrive et nyt kapitel i hendes bog, men det svært når hun har gjord det hver gang hun flyttede skole. Det hele ændre sig da hun bliver rigtig gode venner med Jade, Perrie og Jasy som er sammen med drengene for den der 'badass' gruppe på skolen og kommer så med i gruppen til sidst, Madison bliver en hel anden person altså samme personlighed men hun har fået meget mere selvtillid efter hun begyndte at være sammen badass gruppen. Se evt. traileren ude i siden ;)

5Likes
0Kommentarer
588Visninger
AA

1. skilsmissen!.

 

Endnu en morgen med de sædvanlige skænderier i køkkenet over noget som sikkert ikke betyd en skid, sikkert hvem der skulle tage skrallede med ud når de kørte på arbejde, jeg viste at de skulle skilles, hvorfor vores familie kunne det ikke være nogle andre bare ikke os, jeg satte mig op i sengen og gned mig i ansigtede, hvorfor skulle de altid skændes jeg kunne ikke klare at høre på det, jeg gik ned og satte mig ved køkkenbordet hvor Nash og Skylynn sad og spiste. Vi havde vænnet os til at de skændes hele tiden. Da jeg var færdig begyndte jeg at gøre mig klar til at jeg skulle af sted, vi kørte altid med min far da det var ham der det var ham der skulle ind til byen hver dag.

"Vi ses min skat" sagde min far og vinkede "vi ses far" sagde jeg og vinkede tilbage. Jaa! endnu en dag på det lorte college kan den her dag blive være? det skulle jeg nok ikke sige for hurgtigt, for lige ved dør åbningen stod skolen's diva carly og hendes to små "håndlanger" Rose og Noa. "hvad laver du her Madison?" sagde carly undrende til mig som om at at jeg ikke måtte komme her?"åhh... jeg skal ind til time." "ik spil dum" "nej du skal ikke spille dum" kom det sjovt nok fra de to små dingser. " hvad mener i" sagde jeg " vi har haft denne snark for lille ven..." sagde Carly. "lad mig nu bare være Carly!" hun skulle lige til at svare mig men så ringede klokken. jeg skyndte mig ind i klassen og ned på min plads ved siden af Brandon for jeg gad virkelig ikke hende carly og hendes små dingser og alle deres mange problemer. Imens at hr. Hammer skrev en masse regnestykker oppe på tavlen, fik jeg en papir's kugle smit i hoved, jeg kiggede rundt i klassen men ingen kiggede hen til mig, så jeg åbnede den og der stod. mød mig ved biblioteket helt alene efter skole. fra chaz :* jeg kiggede med det samme over på Chaz men han kiggede ikke tilbage, kan det virkelig passe at han vil mødes med mig, han er jo den pæneste dreng på hele skolen!. det kunne slet ikke passe, jeg er meget usikker på om det nu også er ham som har skrevet det eller om det nu er Carly som vil have hævn efter alt det jeg ikke har gjordt. er snart godt træt af hende, men jeg må jo tag chancen men chaz.

efter en lanng.. dag  gik jeg ned ved biblioteket hvor jeg håbede at måde Chaz og til min overaskelse så jeg Chaz! jeg var næsten kommet hen til ham da Carly kom hen og skuppede mig væk og truede mig. "hvis du nogen sinde snakker eller så meget som ser på Chaz så dræber jeg dig, for han er min og husk aldrig svar mig igen eller være næsvis, fattet" råbte Carly ind i mit hoved. jeg skyndte mig hurgtigt at løbe grædene væk.Jeg gad virkelig ikke virkelig ikke Carlys pis, kunne hun ikke bare lade mig være, jeg løb ud af skolen og hen i parken jeg kunne ikke komme hjem hvad skulle jeg gøre, jeg kunne ikke tage tilbage på skolen da de bare ville mobbe mig vider, jeg tog min iPhone op af min taske og ringede til min far ”det er Brian O’conner” hørte jeg ham sige i den anden ende af røret ”hej far, det er Madison” sagde jeg og snøftede ”hvad er der glat skat?” spurgte han ”det er Carly og de andre piger igen” sagde jeg og græd ”hvor er du sp nu skat?” spurgte han ”i parken, vil du ikke komme og hente mig?” snøftede jeg ”det kan jeg ikke, jeg er jo på arbejde Madison” sagde han, jeg blev virkelig sur ikke på ham men på alle de andre hvorfor lige mig, hvad havde jeg gjord Carly? Jeg blev så sur og ked af det på samme tid at jeg trykkede den røde knap inde og bare smed min mobil ned i min taske også gik jeg ellers ned til busstationen, jeg kunne jo kun tage bussen når min far ikke kunne komme og hente mig.Jeg nået endelig ned til busstationen, jeg satte mig hen på en bænk og ventede der gik næsten en halv time før den første bus kom, jeg måtte jo bare vente her, ”hva’ laver du her?” hørte jeg nogle sige jeg vendte hurtig mit hoved der hen til hvor lyden kom fra, det var Chaz, jeg kiggede underligt på ham han kunne sikkert godt se at jeg havde grædt han satte sig ved siden af mig, ”HVORFOR!! KOMMER DU HEN TIL MIG JEG TROEDE DU SKULLE HEN TIL CARLY!!” råbte jeg næsten ind i hans hoved, han kiggede ned i jorden ”undskyld Madison” sagde han lavt, jeg kunne ikke tro det troede han virkelig at et lille ’undskyld’ var godt nok?!, jeg valgte ikke at svare ham ”Madison” sagde han og tog min hånd jeg kiggede hurtigt på ham hvad havde han gang i? ”Hør nu på hvad jeg siger, undskyld” sagde han og kiggede på mig ”TROR DU BARE AT ET LILLE’UNDSKYLD’ ER GODT NOK!!” græd jeg han tog mig ind i et kram, hvad havde han endelig gang i troede han bare at jeg ville side og græd ud ved hans skuldre, jeg så at den bus jeg skulle med kom, jeg skyndte hurtigt at løsne mig ud af hans kram og løbe over mod bussen, jeg tørrede min øjne inden jeg gik ind i bussen, jeg gik ned bagerst i bussen og satte mig op af vinduet, jeg kunne se at Chaz stadig sad på bænken, det hele var lige meget jeg skulle bare væk her fra lige nu!.

 

Jeg sad og tænkte helt vildt meget over tingene i bussen, hvad ville der ske emd min familie når min mor og far blev skilt hvem skulle jeg vælge at bo hos, ville jeg stadig have et godt forhold til den jeg ikke vælger at bo hos mine tænker fløj igennem mit hoved med flere kilometer i timen, mine tanker blev stoppet da jeg fik en besked ”hey sis, hvor fanden er du?” det var Jason som skrev det gav et lille smil på mine læber, han var kun min halv bror men alligevel betød han vildt meget for mig, han var min bedst ven, ”jeg er på vej hjem :)” skrev jeg ”hvorfor det Carly igen?” skrev han tilbage ”gider ikke at snakke om det!!” skrev jeg tilbage og lagde min mobil i min taske igen, jeg trykkede på stop knappen i bussen da jeg skulle af lige om lidt, jeg gik ud af bussen og begyndte at gå hjem ad.

Da jeg kom hjem tog jeg mine sko af og hang min jakke på knagen i gangen, jeg gik ind i stuen og satte mig i sofaen og sappede lidt rundt på fjernsynet, ”er du allerede hjemme skat?” hørte jeg min mores blide stemme sige, jeg vendte hoved om mod hende og så strømmede tårne bare ned af mine kinder, min mor kom hen og satte sig ved siden af mig og tog mig ind i et varmt kram ”hvad er der sket?” spurgte hun ”det Carly igen, de mobber mig hvert frikvarter, jeg har ikke gjord dem noget og jeres skilsmisse hjælper heler ikke” sagde jeg hulkene ”jeg ved godt det er svært for jer alle sammen, men mig og far bliver nød til det, vi vil gerne opdrage jer ordentligt, ikke med alle de skænderier hver dag og derfor er vi blevet enige om at det bliver nød til at blive sådan min skat?” sagde min mor og nussede mig på ryggen ”jeg er bare bange for at hvis jeg vælger at bo hos dig eller far så vi en af jer blive mega sure” sagde jeg grædende igen ”mig og far har talt om det, og vi bliver selvfølgelig ikke sure, vi ses jo i weekenderne håber jeg” sagde hun og løftede min hoved og tørrede mine tåre væk. om aften snakkede vi ikke mere om det for imorgen var det min sidste dag på skole og det skulle jeg da kun være glad for, jeg hade også aftalt med min mor at jeg ikke bare måtte stikke af igen og det lovede jeg hende.

"SÅ SKAL I STÅ OP!" blev der råbt af min mor nede fra køkkenet, jeg orkede virkelig ikke at stå op nu, selvom jeg kun skulle have fire timer idag også kun en dage til L.A. hvor vi skal ind og se fars nye arbejde og vores nye legelighed. jeg kunne ikke være mere spændt. "godt skat er du klar til sidste dag på skolen?" spurgte min far "ja jeg kunne ikke være mere klar!" sagde jeg," skal vi komme af sted!" spurgte jeg

Min mor og far havde aftalt at Jason og jeg boede hos min far og Nash og Skylynn boede med min mor, vi havde pakket for længst, og det var imorgen at vi skulle flytte jeg viste jeg ville komme til at savne min mor og ikke mindst Nash og Skylynn meget det havde vel været det sammen hvis jeg skulle bo hos min mor så havde jeg savnet min far, men de havde lavet en aftale om at hver weekend skulle vi mødes og familie hygge det var det gode ved det hele, og det bedste var at jeg hade fødselsdag imorgen, glæder mig virkelig til at jeg fylder 17 det bliver min første fødselsdag i L.A.

Næste dag.

På en måde var jeg glad for at jeg skulle væk for Carly og hendes små dengser og alle deres problemer men på en måde ville jeg gerne blive og være en rigtig familie.

Carly og hendes små dengser ville sikkert være vildt sleske i dag da det jo var min sidste dag på skolen, kunne stadig ikke forstår det Chaz gjorde i går troede han at jeg ville side og græde ud ved hans skulder efter alt det der er sket, nej der må du tro om igen makker.

Jeg havde stået tidligt op og fundet det tøj jeg ville have på i dag som bestod af en grå striktrøje, nogle sorte jeans, nogle pinke vans og et sort halstørklæde.

Jeg glæde mig til at holde min første fødselsdag i L.A selvom det blev hos min farmor og farfar da min far jo skulle pakke det sidste ting på plads i den nye lejlighed.
”Madison, vi køre nu, kald på Jason” råbte min far nede far stuen ”okay” råbte jeg tilbage og gik hen til Jasons værelse og bankede på ”kommer nu” sagde han og åbnede døren også gik vi ned til min far.
"Vi ses far" sagde mig og Jason og gik ind på vej til skolen da vi så Carly og hendes dengser, "ej, der Carly" sagde jeg til Jason "lad som om hun ikke er der" sagde han og lagde sin hånd på min skulder, det kune han jo sagtens sige han blev jo ligesom ikke mobbet på alle de skoler han havde gået på.

Alle var virkelig søde mod mig i dag især Carly og Chaz, de havde aldrig været sød over for mig hvorfor så lige nu.
Lige nu havde vi dansk og det var sidste time så skulle jeg ikke gå på den her skole mere, det blev faktisk dejlig at komme væk fra Carly og alle hendes problemer, vi hvade fået lov til at side og snakke i den sidste halve time alle satte sig rundt om mig og spurgte mig om alt muligt om hvordan jeg havde det med at jeg skulle flytte osv. selv Carly og Chaz havde sat sig rundt om mit bord, klokken ringen og alle skyndte at pakke deres ting og gik ud på parkeringspladsen, der stod jeg så også og ventede på Jason indtil min far kom, da jeg mærkede en hånd på min skuldre, jeg vendte mig om og så Chaz hvad ville han mig? Jeg kiggede på ham "hvad vild du?" spurgte jeg "jeg vil gerne sige undskyld.." mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham "du har sagt undskyld Chaz jeg forstod den godt første gang!" sagde jeg lidt surt "Madison, jeg ved jeg har mobbet dig men ja jeg vil bare sige at det er fordi jeg har kunne lide dig, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det til dig så jeg valgte at mobbe dig" sagde han og kyssede mig blidt på kinden jeg skubbede ham væk og kiggede mærkeligt "HOLD DIG LANGT VÆK FRA MIG!!!" råbte jeg og skubbede ham væk fra mig, da nogle hænder holdte mig tilbage "gå Chaz!!" hørte jeg en velkendt stemme det var Jason, Chaz vendte sig om og gik surt, jeg vendte mig om og kiggede på Jason som hadve sluppet grabet om mine arme "hvad skete der lige der sis?" spurgte Jason og kiggede spøgerende på mig "gider ikke tale om det" sagde jeg og lagde mine arme over kors, jeg ventede bare på min far kom og hentede os.

Da vi var nået hjem til min mor bar vi alle vores ting ud altså tøj osv. ud i bilen.
Jeg satte mig oppe på mit værelse og kiggede ud af vinduet, jeg kunne ikke tro at min mor og far virkelig var skilt, *bank bank* lød det på min dør "kom ind" sagde jeg og vendte mit hoved mod døren, det var Jason han kom ind og satte sig ved siden af mig, det var stor set kun mine møbler der var tilbage på 'værelse' for alle de andre ting havde vi fået pakket ned, "skal vi køre nu?" spurgte jeg lidt trist "ja.." svarede Jason lidt trist også gik vi ned til min far og mor som stod uden for og var ved at sige farvel, jeg var virkelig ved at græde, jeg gik hen til min mor som tog mig ind i et varm kram "jeg kommer til at savne dig virkelig meget mor" sagde jeg og kunne ikke holde tåre tilbage "jeg kommer også til at savne jer rigtig meget, men det her er den rigtig beslutning" sagde hun og kyssede mig i håret, jeg stod og græd ind i hendes brystkassen da jeg hørte min far sige "Madison, vi bliver nød til at køre nu" og lagde en hånd på min skulder, jeg trak mig ud af min mores kram og gik over og sagde farvel eller vi ses til Nash og Skylynn også gik jeg over til bilen og satte mig ind, da vi alle havde sagt farvel til min mor kørte vi, det begyndte at regne da vi var nået ca. 2 kilometter, hele turen sad jeg bare og stirrede ud af viduet.

____________________________________________________________________________

Det er vores førte Movella så vi håber i vil læse med og at i syndes den er spændene at i gider at læse med på de næste der kommer.
I må meget gerne skrive i kommentaren ;) :))


Hilsen Belieber_girls. (Simone og Patricia)

 

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...