En kæmpe forvirring

Endelig Er Sommeren I gang Og Hoved Kan Endelig Få En Pause, Og I Følge Rosa Waterlux Er Det, Det Bedste Ved Ferier. Hun Brokker Sig Tit Over Der Ingen Tid Er Og Tit Føler Hun At Lektierne Dræber Hende, Men Ikke I Ferien Rosa Elsker At Sige Det Endelig Tid Med Veninderne Og Kæresten! Men Inden Hun For Ferie, Bliver Rosa Slæbt Ind I En Verden Af Forvirring, Både Fordi At Kæresten Og Veninderne Hun Skulle Være Sammen Med Forlader Hende Hvem Har Hun Tilbage? Rosa Indser Nu At Skolen Er Det Eneste Sted Hun Har Kærsten Og Veninderne.....

3Likes
1Kommentarer
233Visninger
AA

7. Hjertehalskæde

Jeg kigger ned i jorden, mens Victoria kigger undskyldende på mig. John vender sig om. Han kigger hen af gangen. 

"Men.. Vi kan da stadig være sammen resten af skoletiden. Jeg mener..." Victoria rømmer sig. "Det er jo ikke slut. Dagen er jo stadig lang, jeg mener.. Glem det!"

En tåre presser sig ud af min øjnekrog. Victoria ser ikke chokeret ud, selvom jeg ikke græder så tit. Hun ved godt hvorfor. Hun er mundlam, mens John prøver at undgå at sige noget prøver Victoria, ihærdigt at forklare sig. Hvorfor? Vi havde en hel klar aftale. Vi havde allerede snakket med Victorias forældre om at vi skulle følges hjem. Mor havde købt småkager, og Mathias og Kevin, havde været så seriøse at de ingengang havde ædt dem. Og så gør hun det her. Det her mod mig? 

Beslutsomt retter jeg mig mod hende, og holder tårerne inde. Jeg åbner forsigtigt munden, og siger højere og mere hadefuldt end jeg havde tænkt mig.

"Jeg troede vi var venner!"

Victoria begynder at hikke, hvilket hun altid gør når hun er nervøs, eller ved at græde. De små hik bliver til en hiven efter vejret. Hendes øjne er rødsprængte, og en tåre presser sig ud. Men jeg er helt kold. 

"Du..du er altid sådan en dramaqueen!" hviskede Victoria og pressede tænderne sammen. Tårerne ødelagde hendes makeup, og lange striber rendte ned af hendes kinder. Hun knyttede sine næver. Jeg har aldrig set Victoria sur før. Hun har altid været den glade pige, der smed alt væk for andres skyld. "Du kuer mig"

"Du har altid været frk rigtig!" skreg jeg nærmest, af mine lungers fulde kraft. "Du gør aldrig noget forkert! Du er så kedelig"

"Det er bare fordi du altid bryder reglerne! Jeg er din lille loyale slave, der tager skylden for alle dine fejl. Jeg trøster dig når du har et problem, mens du medvirker til at skyde skylden på mig, som et eller andet skjold for alle dine handlinger"

"Fordi du vil det! Du hader spotlight!"

"Tror du? Det er fordi du altid tager lyset!" 

Victoria vender sig om. Hendes ansigt er helt tværet ind i mascara. Hun lægger hånden på vores hjertehalskæde.Hun fnyser. Knytter sine næver om det fine hjerte. I et riv er kæden i stykker, og der er et rødt mærke på Victorias hals. Hun kigger på den, kniber sine øjne sammen, og skyder sin hånd afsted. Halskæden flyver og gulvet, og jeg ser overasket med. Hun begynder at gå. Efter hun har gået nogle skridt frem, vender hun sig om. Hun fnyser igen.

"Fuck dig" hun snøfter, og tørre nogle tåre væk. "Ved du hvad. Jeg tror jeg går ud og får mig et liv! Farvel Rosa. Det er slut"

Jeg måber. Mit hoved skriger jeg skal løbe efter og undskylde, men da jeg ser halskæden på linoleums gulvet, går jeg. Jeg samler den op, og går koldt hjem, selvom jeg ved jeg pjækker, men jeg er ligeglad. 

Den hjertehalskæde sagde det sidste!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...