Spain 2 ~ One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Ida og Cecilie er tilbage som aldrig før. Harry og Ida møder hinanden igen, kan de finde ud af det sammen? Eller fucker Harry det hele op, og hvad hvis der sker det mest uventede? Følg med i 2'eren af Spain. *der kan forkomme stødeligt sprog og seksuelle scener* - jeg vil råde jer til, at hvis i ikke har læst 1'eren, så gør det først. :))

122Likes
177Kommentarer
23386Visninger
AA

9. pregnant?

Ida's synsvinkel..

 

Vi gik på den lille stig i skoven som første ud til hytten, da drengene åbenbart skulle pisse, og da der ikke er toiletter i den lille lorte natur teknik hytte, ville de selvfølgelig pisse i skoven et eller andet sted. 

"Oh god, kan de ikke skynde sig lidt? vi kommer for sent." sagde Cecilie utålmodigt, og lænede sig stille op af et træ. "Hvis de ikke er tilbage inden for 5 minutter så går vi ud og leder efter dem." sagde jeg stille, og smilede stort. 

"I behøves ikke lede efter dem, jeg har taget mig af dem." sagde en velkendt ulækker stemme bag os, vi vendte os hurtigt om, og vores øjne mødte Danny's ulækre ansigt. "Hvad l-laver du h-her?" stammede jeg ud. "Åh piger, i har ikke forstået det endnu vel?" sagde han, og tog sig til maven af grin. "Niall, Harry og jeg, er ikke de bedste venner, lad os bare sige det! Derfor vil jeg knuse deres lille hjerte ved at tage jer fra dem." sagde han og grinede ondskabsfuldt. 

Jeg kiggede med store bange øjne på Cecilie, og hun kiggede skræmt tilbage. Vi gik stille baglæns da Danny begyndte at gå imod os. "Wow hold dig på afstand, drengene kan komme hvert øjeblik." sagde jeg, og prøvede at skræmme ham lidt. "Oh trust me baby, de kommer ikke forløbbit." sagde han grinene, og gik videre imod os.

Hvad mener han med det?

Jeg skulle lige til at vende mig om og løbe væk med Cecilie, men før vi kunne nå at reagere røg begge vores rygge ind i noget varmt, som en anden person?

Jeg kiggede hurtigt bagud, og så 2 mænd med de største sleske smil nogensinde. "Eh, hej." sagde jeg skræmt, og prøvede at gå væk fra ham, men før jeg havde nået at rygge mere, havde han taget mig på på hans skulder. 

"Giv slip på mig dit fede møgsvin." råbte jeg, og slog ham grædende i ryggen. Jeg kiggede opgivende til siden, hvor Cecilie hang over den andens skulder..

"Vi skal nok klare det." hviskede jeg til hende, og det fik hende til og smile og tage min hånd. 

***

Jeg ved ikke hvor langt væk vi er for drengene, men Cecilie og jeg sidder i et kæmpe stort rum, kun med 2 stole i, som vi sidder på, med vores arme bundet på ryggen. Der kommer kun lys fra en lille lampe, med en lorte pære. 

Jeg ved ikke hvor Danny er henne eller nogen af hans mænd, vi har været alene i noget tid nu. 

"Tror du drengene ved hvor vi er, og tror du de er bekymrede?" spurgte Cecilie, og kiggede på mig. "Jeg tror ikke de ved hvor vi er, men jeg tror de er bekymrede." sagde jeg og prøvede at smile normalt, men hvorfor skulle jeg være glad lige nu?! Jeg er virkelig bange..

 

 

Harry's synsvinkel..

 

"Hvor fuck er de, i tror ikke det er Danny som har taget dem vel?!" råbte Niall, og gik frem og tilbage foran sofaen hvor vi andre sad. Tidligere idag da vi skulle pisse, kom Danny's slæng, men ikke selve Danny. Vi kunne ikke vinde over dem, fordi de var så mange, så vi blev alle sammen slået ud som et lys. Da vi vågnede op igen, og gik tilbage var pigerne væk.

Vi søgte hele skolen igennem men ingen af pigerne var til at få øje på.

For at være ærlig har jeg bare lyst til at græde imens jeg har lyst til at smadre en eller andens ansigt. Men jeg holder bare mine følelser inde, og gennemtænker en god plan.

Ingen og jeg siger ingen, skal røre eller tage min Ida fra mig.. 

 

 

Cecilie's synsvinkel..

 

"Ida jeg er virkelig bange." hviskede jeg til hende. "Det er jeg også, men lad som om du ikke er og hold hovedet koldt, alt skal nok gå." sagde hun tilbage. "Jeg savner Niall." sagde jeg hulkende. "Og han savner dig, men bare rolig, snart finder drengene os, og så kommer vi hjem." sagde hun og prøvede at smile lidt til mig.

Danny kom langsomt gående ind i rummet, og smilede stort. "Hey babes." sagde han, og grinede ondskabsfuldt. "Hej grimme." snerrede jeg igen. Han kiggede chokerende på mig, og gik så vredt hen imod os. Han stoppede lige foran mig, og tog sit hoved ned til mit, "Åh baby, det skulle du ikke have sagt." sagde han og nussede ulækkert min kind. "Gå væk fra mig din fede ko." råbte jeg og spyttede ham så direkte i ansigtet. 

Hans øjne blev helt mørke. "Din bitch!" råbte han i mit ansigt, og tog fat i mit hår, og løftede stille sin hånd. "Nej stop! Please stop, slå mig istedet." råbte Ida bag ham, og det fik ham til at stoppe sine bevægelser. Han smilede ulækkert, og gik så væk fra mig. 

Han gik over til Ida, og løsnede rebene om hendes hænder, for derefter at rejse hende op. "Hvad vil du gøre?" Spurgte jeg stille, og kiggede på Ida, som prøvede at mime noget med en telefon. "Åh det ved jeg ikke endnu." sagde han stille, og grinede højt, for derefter at trække Ida, ind i et andet rum. 

Jeg skreg flere gange efter dem, men hun kom ikke tilbage. 

Jeg sukkede hulkende, og tænkte på hvad hun mente med telefon?! Vent lige lidt, jeg har sgu da en telefon i lommen?! Fuck jeg er dum.. 

Jeg prøvede desperart at lede i min baglomme på mine bukser, men det var ret svært med reb om hænderne. Jeg fik endelig taget den op, og prøvede så at kigge tilbage på mine hænder, for at se hvad jeg lavede. Jeg fandt endelig et godt sted, hvor jeg kunne se hvor jeg skulle trykke, og begyndte så at ringe til Niall.

Da jeg ikke kunne få den op til øreret, satte jeg den på højtaler. Jeg kunne høre Ida's skrig inde fra ved siden af, og det fik mig til at hulke, hvorfor gjorde hun det for mig?!

"Cecilie?" sagde Niall's velkendte irske stemme i den anden ende af røret. Jeg kunne ikke få noget ud af min mund, så jeg endte bare med at stamme 'hjælp' ud. "Omg Cecilie, har han gjort dig noget?" spurgte Niall, og det fik mig til at hulke endnu mere. Det har han jo ikke, men han er igang med at såre Ida. "Nej han har ikke såret mig, men Ida stod op om mig, og nu har han trækket hende ind i et andet rum, og jeg kan høre hende skrige." hulkede jeg ud, og lige da jeg havde stoppet sætningen hørte man Ida's skrig igen, men denne gang meget højere. - "Please hjælp." hulkede jeg ud. 

"VI ER FUCKING NØD TIL AT FINDE DEM, IDA BLIVER SÅRET." råbte Harry pludselig i baggrunden. Well, så Niall havde den altså på højtaler. "Okay baby calm down, men ved du hvor i er?" spurgte Niall. "Nej har ingen ide, men kan i ikke spore min mobil?" spurgte jeg, og græd endnu mere. "Jo, vi finder jeg så hurtigt så muligt." sagde Niall lovende. 

Jeg kunne høre en dør smække, og det fik mig til at panikke. "Der kommer nogen nu Niall, jeg lader vær med at lægge på, så i kan høre hvad de siger, men for guds skyld ikke sig et ord, for jeg har den på højtaler, så han ville kunne høre det." hviskede jeg. "Okay, please ikke gør noget så han vil såre dig." sagde Niall sidste gang inden, døren blev åbnet og ind kom Danny, med Ida hængende halv over ham.

"Hvad fuck har du gjort ved hende?!" råbte jeg hulkende. - "Dit fucking svin." råbte jeg igen. "Baby, sig stille nu, og ellers får du også en omgang." sagde han og grinede hånende. Han satte hurtigt Ida ned på stolen igen og bandt hendes hænder. 

Det var først nu jeg så hendes ansigt igen, og fuck. Begge hendes kinder var helt røde og man kunne endda se hans hænders aftryk. "Ida, er du okay?!" spurgte jeg og prøvede at komme i kontakt med hende. "Åh nu vil jeg gå, og så kan i snakke sammen, night night piger." sagde han og kyssede en kind hos os hver. 

"Ida, please svar er du okay?" spurgte jeg hulkende, da han endelig var gået. "Jeg har det fint." sagde hun hæst, og kiggede ned i jorden. "Hvad gjorde han mod dig?!" spurgte jeg, og tog hendes hånd. "Ikke sådan noget slemt mod mig i hvert fald!" sagde hun, og kiggede stadig ikke på mig. "hvad mener du, var du ikke den eneste derinde?" spurgte jeg og kiggede mærkeligt på hende.

"Nej, der var også andre piger på vores alder. Han gav mig utallige lussinger, med det værste var nok jeg skulle se ham voldtage en af pigerne derinde." sagde hun, og begyndte så at græde - "Jeg kunne ikke gøre en skid! Jeg er sådan et dårligt menneske." sagde hun hysterisk, og brød så fuldkommen sammen. 

Hun lavede sygo bevægelser med armene, og pludselig røg hendes reb på armene bare af. "Oh my gard, skynd dig at hjælp mig." sagde jeg, og hun skyndte sig over til mig. Hun tog hurtigt min mobil ud af  hånden på mig og lagde den på mit skød, og tog så også rebbene af mig. 

Jeg tog hurtigt telefonen op til mit øre, da jeg var kommet fri, Niall var der jo stadig. "Niall, vi er kommet fri, hvad skal vi gøre?!" spurgte jeg panisk. "Okay, kan i se nogen døre, som Danny ikke gik ud af?" spurgte Niall. Jeg kiggede rundt og svarede så 'nej' ind i telefonen. "Jo, der er en her over!" råbte Ida, pludselig og stod henne ved en dør, i den anden ende af rummet. "Okay løb ud af den, og se så hvor i kommer hen." sagde Niall. 

Jeg løb hurtigt hen til Ida, og på ingen tid var vi inde i et andet rum. Men der stod de 2 mænd som også var hende i skoven. "Fuck." sagde jeg, og det fik Niall til at flippe ud på telefonen.

"Hvad sker der? Kom der nogen? Er i okay? Svar!" råbte han ind i telefonen. "Der er vidst nogen som kom fri." sagde den ene mand, og det fik mig til at smile som et undskyld. "Ups." sagde Ida, og prøvede at være uskyldig. 

 

 

Ida's synsvinkel..

 

Så nu sad vi her igen.. Mark og Jack som mændende åbenbart hed, tog mobilen fra os, og gik så ud for at finde Danny - selvfølgelig efter de havde bundet os til den lorte stol igen. "Det var da et godt forsøg." sagde Cecilie grinene, for at lette stemningen. Men det hjalp sgu ikke..

Vi sad i stilhed da Danny kom vredt ind i døren. "Så jeg hørte om jeres lille forsøg på at løbe væk." sagde han surt, og gik fra og tilbage foran os. "Nu skal i høre, hvis i høre efter hvad jeg siger, så skal jeg nok lade være med at gøre jer og børnene ondt." sagde han hårdt. "Børnene?" spurgte mig og Cecilie spørgende på samme tid. "Åh, så i ved det altså ikke.." sagde han grinene. - "Søde piger, i er gravide." sagde han og lændte hovedet tilbage i et latter udbrud.

"Eh, hvis vi var hvordan ville du så vide det?" sagde jeg og smilede over hans latterlige joke. "Piger jeg ved alt! Jeg ved at Harry og Niall begge ikke brugte kondom, last night. Jeg ved også at ingen af jeg vil have fjernet barnet, for i vil ikke dræbe et uskyldigt barn. Men det var ærgeligt, for ingen af drengene vil have børn endnu, så de vil sikkert skifte jer ud, med noget nyt kød de kan bolle fede." sagde han og kiggede med medlidenhed på os. 

Nu hvor jeg tænker over det, så brugte mig og Harry ikke kondom. Men det kan ikke passe, det kan det bare ikke.. Jeg kiggede hen på Cecilie som bare sad og kiggede skræmt ud i luften. "Men piger." begyndte Danny igen - "Jeg har et tilbud til jer." sagde han, og smilede stort. "O-og det e-er." stammede jeg ud - sikkert fordi jeg var i chok. "Jeg har en lejlighed i kan bo i, i nogen få måneder. Men, den ligger i Danmark!" sagde han.

Jeg kiggede overrasket på ham, "Har du glemt vi kun er 15? Vi får aldrig lov af vores forældre.." sagde jeg. "Jeres forældre behøves ikke vide noget. I kan få nyt pas, så det siger i er 18, og så bor i bare der i nogen måneder så alle tror i er døde." sagde han, som om hele livet bare var helt vildt let. "Hvorfor skulle vi gøre det?" spurgte Cecilie. "Vil i gå rundt her i London, med store maver, og så kommer drengene forbi med deres nye piger?" spurgte han.

"Nej, men jeg vil ikke forlade mine forældre og søskende - og faktisk vil jeg heller ikke forlade Harry." sagde jeg, og kiggede ned på mine fødder - "og hvad nu hvis vi slet ikke er gravide, og du bare siger det så vi rejser." sagde jeg akavet. 

"Hør her mother fucker bitches, nu har jeg været søde nok mod jer. Hvis i ikke fucking flytter til Danmark og bor lidt tid, så går det ud over jer, jeres forældre og babyen." sagde han hårdt. Jeg kiggede straks hen på Cecilie, som nikkede på vi skulle gøre det. 

"O-okay, vi gør det!" sagde jeg, og efter det smilede han stort. "Fedt." sagde han, og løsnede os. "Men må vi ikke godt ringe til drengene en sidste gang, og sige de ikke skal lede efter os og alt det?" spurgte Cecilie. Danny kiggede hurtigt på os, og nikkede så, for derefter at tag Cecilie's mobil op af hans baglomme. 

Cecilie ringede hurtigt Niall op, og satteden på højtaler, så jeg også kunne høre. 

"Hallo Cecilie?" spurgte Niall panisk "Hej babe, vil du ikke lige sætte den på højtaler så de andre også kan høre det her!" spurgte Cecilie på randen til at græde. "Eh, jo, er der sket noget?" spurgte han. "Nej, men vi skal fortælle jer noget." sagde Cecilie og strammede grebet om vores hænder. "Godt den er på højtaler nu, hvad så?" Spurgte Niall. "Okay please ikke sig noget før vi er helt færdige." sagde jeg. "Fuck Ida, er du der?! Er du okay, Jeg dræber seriøst Danny hvis han har gjort noget!" råbte Harry, og det fik mig til at smile, imens mine tåre løb ned af mine kinder. "Jeg er okay, men ti' nu stille." sagde jeg. 

"Okay ser i.." startede Cecilie. "Vi kan ikke være sammen mere." sagde hun igen, men stoppede fordi hun begyndte at hulke. Jeg træk vejret dybt, og begyndte så at snakke. "Vi er nød til at rejse, og i skal IKKE prøve at finde os - måske en gang imellem kan vi skrive nogen breve så i ved at vi er okay. Men vi slår op, vi elsker jer og alt det. Men der er virkelig kommet noget i vejen." sagde jeg, og stoppede fordi jeg også begyndte at græde. 

"Hvad mener i? Er det Danny der har tvunget jer til det her?" Spurgte Harry's stemme stille i røret. "Nej, men der er virkelig kommet noget i vejen! Vi kan ikke fortælle jer det, men det er stort - undskyld." sagde jeg, og derefter lagde vi på.....

***

Omggg, endnu et kapitel, hvad synes i?

Håber i kunne lide det.. :)

Hvad tror i der sker?

Elsker jer alle,

kyssss

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...