Spain 2 ~ One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Ida og Cecilie er tilbage som aldrig før. Harry og Ida møder hinanden igen, kan de finde ud af det sammen? Eller fucker Harry det hele op, og hvad hvis der sker det mest uventede? Følg med i 2'eren af Spain. *der kan forkomme stødeligt sprog og seksuelle scener* - jeg vil råde jer til, at hvis i ikke har læst 1'eren, så gør det først. :))

122Likes
177Kommentarer
23464Visninger
AA

15. Never come near me or my baby.

Ida's synsvinkel..

 

Jeg ved ikke hvor lang tid vi har været herinde, men det føles som  tusinde år, og jeg er ved at blive skide sulten. "Her lugter af gammel gnu, jeg åbner lige vinduet." sagde Cecilie og gik ud på badeværelset. "What the cow Cecilie, der er jo et fucking vindue." sagde jeg, og slog mig selv i hovedet. Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?

Jeg halv løb ud på toilettet hvor Cecilie stod og kiggede ud af vinduet. "Er du klar over hvor langt ned der er." sagde hun, og sendte mig et skævt smil. "Jeg er ligeglad, jeg er ved at få klaustrofobi herinde." sagde jeg, og satte mig op i vindues karmen. "Du er syg i hovedet." sagde Cecilie og satte sig op i vindues karmen ved siden af mig. 

"Okay kig efter hvad jeg gør." sagde jeg, og begyndte at kravle ned af sådan et sjovt rør. Da jeg endelig var kommet ned, begyndte Cecilie at klatre ned, og på ingen tid var vi begge på jorden. 

"Hvad skal vi så gøre nu?" spurgte jeg akavet. "Det ved jeg godt nok ikke, jeg troede allerede du havde en plan da du klatrede ud af et fucking vindue." sagde hun hysterisk, men stadig stille. 

"Vi går bare ned og shopper baby tøj." sagde jeg, og smilede stolt over min ide. "Vi ved ikke hvad kønnet er endnu, din idiot." sagde Cecilie. "Oh.." svarede jeg akavet, hvorfor tænkte jeg ikke på det. - Min hjerne virker ikke så godt idag. 

"Skal vi så ikke bare gå en tur nede på stranden?" spurgte jeg og rettede lidt på min kjole. "Jo, det kan vi vel okay. Men var det ikke meningen at vi skulle hjem til vores forældre?" spurgte hun. "Jo, men jeg er så i tvivl og forvirret om alting. Kan slet ikke tænke." sagde jeg, og sukkede dybt ud. 

"Vi finder ud af noget sammen, men lad os nu bare gå på stranden." sagde hun, og begynde at trække mig en smut vej til stranden. 

***

Vi havde nu gået i mega lang tid i strand kanten, og snakket om alt mellem himmel og jord. "Skal vi ikke vænne om nu? Det er blevet mørkt." sagde Cecilie, og det var faktisk først der at jeg så at det faktisk var sygt mørkt. "Eh jo." sagde jeg, og vi vendte så begge om på hælene. 

"Kan vi ikke gå op til stien deroppe? Mine ben er helt ømme efter at have gået så meget i sand." sagde jeg, og pegede på stien oppe ved starten af stranden. "Ok, jeg er også helt smadret." sagde Cecilie, og vi begyndte så at gå derop ad. 

"2 sek, min mobil ringer." sagde Cecilie pludseligt da vi havde gået i lidt tid. Hun tog den hurtigt op af hendes shorts baglomme og tog den op til øreret. "eh, det til dig Ida." sagde hun akavet, og rakte mig telefonen. 

Jeg tog hurtigt hendes iPhone op til mit øre, og hørte en meget dyb vejrtrækning. "Hallo?" spurgte jeg stille, og kiggede spørgene hen på Cecilie. "Ida forhelved, hvorfor skal du være så besværlig, lige pludselig er du fandme bare væk. Jeg kan slet ikke beskrive hvor vred jeg er! Du har vores fucking barn i maven, hvad fuck ville du have gjort hvis der skete dig noget og jeg ikke vidste at du var væk." råbte Harry's velkendte stemme i den anden ende af røret. 

"Undskyld.." sagde jeg akavet, og kiggede ned i jorden. Han svarede ikke, men jeg kunne stadig høre hans dybe meget tunge vejrtrækninger. "Bare kom hjem nu." sagde ha hurtigt, før han lagde på. 

Jeg rakte stille telefonen tilbage til Cecilie, før vi begyndte at gå hurtigere hjem. Hun spurgte ikke engang ind til det, så jeg håber hun ved hvad der skete. 

***

Vi var endelig kommet hjem, men Harry var åbenbart blevet så sur at han var taget i byen, imens alle de andre drenge ventede på os. 

Så her sad jeg, ved køkkenbordet, helt alene og klokken er 2:33 om natten og der er stadig ingen tegn på Harry. De andre var gået i seng for længst, imens jeg ville bare vente!

Jeg lukkede øjnene i, og var lige ved at falde i søvn da hoved døren pludseligt nærmest blev sparket op. Jeg løb ud i gangen, men stoppede alle mine bevægelser da jeg så Harry stå presset op af en anden pige imens de nærmest var ved at bolle på stedet. 

De havde ikke set mig, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Så jeg løb stille ud i køkkenet igen, og tog et ordenligt glas vand. Please lad det her være en drøm.. 

Jeg prøvede ihærdigt at tørre alle mine tåre væk, men jeg kunne simpelhen ikke. Harry stod og var ved at have sex ude i vores gang med en random pige, og jeg gjorde intet ved det fordi jeg var så bange. 

Jeg kunne høre hende pigen fnise piget ude i gangen, og det fik bare den knude i min mave til at blive meget større, hvorfor gør jeg ingenting? 

Jeg tog mig endelig sammen, og samlede alt mit mod, før jeg gik fast ud i gangen. Mit syn mødte nu en halv nøgen pige, kun med undertøj og en Harry uden trøje på, som kyssede pigens hals og skulder. 

Jeg hostede falsk, men fik stadig ikke deres opmærksomhed. "Eh.." sagde jeg nu, men de forsatte bare. "Hallo?!" råbte jeg nu, og det fik dem begge til at hoppe væk fra hinanden. Harry's øjne blev helt store da han så mig, og det fik mine tåre til at løbe ned af mine kinder igen.

Hvorfor er han ved at have sex med hende?

"Det er virkelig ikke hvad du tror." sagde han, og kløede sig akavet i nakken. "Yeah right Harry, det er virkelig ikke hvad jeg tror det er. Hvad fanden i helved er det så? Er du ved at give hende førstehjælp eller sådan noget?!" råbte jeg højt, helt ligeglad med om jeg vækkede alle de andre. 

"Du skal aldrig, og jeg siger aldrig nogesinde komme i nærheden af mig eller mit barn igen." råbte jeg igen, og før han kunne nå at svare løb jeg op af trappen og ind på det første værelse som var Louis's. 

Jeg kastede mig grædende i Louis's seng hvor han lå sovende. "Hvad sker der?" spurgte han træt, og agede mig blidt på ryggen. "Harry, pige, gangen." fik jeg stammet ud, og det fik Louis til at stivne. "Bliv her baby, jeg kommer tilbage snart - bare læg dig til at sove." hviskede han, inden han stille rejste sig fra sengen, og gik ud af døren. 

"WHAT THE FUCK HARRY." blev der råbt nede i stuen. "Hvad fanden har du gang i?!" - "Jeg håber for dit eget bedste hun er ude af det her hus lige nu." - "Hvordan kunne du din fucking idiot." - "Er du klar over hun ligger og græder deroppe?" - "Brænd op i helved mand." 

Det var hvad jeg hørte Louis råbe nede i stuen, inden jeg faldt ind i en dyb søvn..

***

Undskyld kapitlet ikke er særlig langt, men synes i skulle have et.

Hvad synes i så?

Håber i har en forsat god påske,

kysss

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...