Spain 2 ~ One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Ida og Cecilie er tilbage som aldrig før. Harry og Ida møder hinanden igen, kan de finde ud af det sammen? Eller fucker Harry det hele op, og hvad hvis der sker det mest uventede? Følg med i 2'eren af Spain. *der kan forkomme stødeligt sprog og seksuelle scener* - jeg vil råde jer til, at hvis i ikke har læst 1'eren, så gør det først. :))

122Likes
177Kommentarer
23470Visninger
AA

10. Jonas and Bella.

*ikke rettet igennem, sorry* 

Harry's synsvinkel..

 

What the fuckk?! 

Jeg kiggede rundt på de andre drenge som også bare sad måbende, hvad fuck foregår der?

"Ring forhelved tilbage igen - Ida vil aldrig forlade mig, det har hun lovet." halv råbte jeg, og tog telefonen ud af den grædende Niall's hånd. Jeg prøvede hurtigt at ringe op til Cecilie igen, men den gik direkte på telefonsvarende. "FOR FUCK SAKE." råbte jeg højt, og rejste mig brat op fra sofaen, og gik hen mod en væg for derefter at smadre min hånd ind i den.

Hun kan ikke bare sådan forlade mig..

Jeg kiggede hurtigt tilbage på drengene som også sad og 'sørgede' eller hvad man nu kalder det. "Rejs jer op og lad vær med at tud, jeg gir' ikke bare sådan op over pigerne. De sagde godt nok vi ikke skulle lede efter dem - men deres ord kan rende mig i røven. Jeg finder min Ida, og jeg er ligeglad om jeg gør det med eller uden jeres hjælp." halv råbte jeg ud, og ventede på deres reaktion. 

"Jeg hjælper helt sikkert, jeg skal finde MIN Cecilie." sagde Niall og stilte sig hen ved sidden af mig. Jeg smilede stort til ham, og kiggede så hen på de andre igen. "Fint vi hjælper, men det er kun fordi at vi godt kan lide pigerne, og at de hjælper jer med at blive lidt sødere." sagde Louis sukkende. 

Jeg smilede stort, og hoppede så ind i armene på dem alle sammen. "tak tak tak." råbte jeg højt - "lad os så begynde, de kan jo ikke være langt væk vel?" sagde jeg igen, og drengene nikkede sig hurtigt enige. 

 

 

Ida's synsvinkel..

 

"Okay piger, her har i en kuffert hver med noget tøj som jeg håber i kan lide. Her er nøglen til min lejlighed, her er jeres 'fake' pas og id. Jeg har fået jer ind på det nærmeste gymnasium, hvor i skal bo og min ven kommer og henter jer i lufthavnen. - Det er det eneste i skal vide og have, har i forstået det hele?" spurgte Danny og kiggede på os. 

Vi stod lige nu i lufthavnen, og ventede på vores fly. "Danny, hvad gør vi enlig med det danske sprog? Jeg er kun halv dansk, og kan ikke huske en skid af sproget. Og Cecilie kan mindre end mig." spurgte jeg, og løftede et øjenbryn. "Oh det skal i ikke bekymre jer om, i får måske en lidt sjov accent, men ham drengen der kommer og henter jer, hans kæreste lære jer dansk og viser jer rundt i Danmark." sagde Danny og klappede mig støttende på skulderen. 

"Hvad med penge, vi har jo ikke råd til at bo i din lejlighed, og vi har endda heller ikke råd til mad?" spurgte jeg igen. "Oh god, du har mange spørgsmål pige barn. Men her har i hvert et kredit kort, jeg sætter penge ind på det hver måned, okay? I skal kun bruge det til tøj og mad og alt det der pige lort, jeg skal nok betale huslejen i min lejlighed." sagde han og smilede venligt til os. 

"Hvordan kan du have så mange penge?" spurgte jeg overrasket. "Det kaldes at have et godt job." sagde han, og blinkede jokende til mig. 

"Flyet til Danmark flyver om lidt, pasagerende burde venligst gå til gate B." sagde en dame stemme i højtaleren. 

Jeg kiggede op på Danny, og krammede ham så farvel. "Tak for det med lejligheden." hviskede jeg i hans øre. "No problem." sagde han, og kyssede mig så på kinden inden også at kramme Cecilie farvel. 

"Her har i mit nummer, så kan i ringe hvis der sker noget." sagde han, og rakte os en lille seddel. Jeg tog hurtigt imod den, og smilede så en sidste gang inden vi gik væk fra ham.

***

Vi var endelig landet efter en meget lang fly tur. Cecilie begyndte at hyle og skrige deroppe både fordi det gjorde ondt i hendes øre og fordi hun ikke kommer til at se Niall igen. Jeg havde bare lyst til også at skrige, men jeg må holde mit hoved koldt. - Jeg vil virkelig ikke græde! 

Lige nu står vi ude foran Danmark's lufthavn, eller københavn's or something - er ikke helt sikker. Danny sagde bare at en af hans venner ville komme og hente os, men vi fik jo ikke af vide hvordan han så ud. Så nu står vi bare og ligner 2 forvirrede høner. 

"Hvordan fuck skal vi finde ham?" spurgte Cecilie muggent. "Don't say the 'f' word." sagde jeg og kiggede med store øjne på hende. "Fuck?" spurgte hun grinene. Jeg smilede lidt over hende, og kiggede så rundt igen.

"Ida og Cecilie?" spurgte en ung mande stemme spørgene bag os. Vi vente os hurtigt om og så en meget attraktiv fyr. "Ja?" spurgte Cecilie. "Okay godt, troede lige det ikke var jer. Mit navn er Jonas." sagde han og smilede.

(Jonas er Finn Harries.)

"Hej Jonas, jeg er Ida, og det er Cecilie." sagde jeg og smilede igen. "Hej, når, men kom med mig." sagde han og vendte sig om for at gå. 

Vi fuldte hurtigt efter, og kom til en okay pæn bil. Han tog hurtigt vores kufferter ind i bagage rummet og Cecilie og jeg satte os ind på bagsædet.

 

"Kan du ikke sige noget til os på dansk?" spurgte jeg, og klappede i mine hænder. Han nikkede hurtigt og begyndte at grine. "Hvorfor griner du?" spurgte Cecilie. "Åh ikke for noget, men jeg har en sætning i skal sige, er i med?" spurgte han, og kiggede tilbage på os i bagspejlet. 

Vi nikkede hurtigt. "Okay, hør godt efter. 'rød grød med fløde'" sagde han. Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Er det seriøst dansk?" spurgte Cecilie måbende. "Jep, prøv så at sige den." sagde han og smilede stort. 

"Eh, roed groed med floede." sagde jeg og smilede stolt over det. Jonas flækkede af grin og stoppede så bilen. "Oh my god, det var dårligt. Men ses, opgangen til jeres lejlighed er lige der." sagde Jonas, og pegede grinende ud af vinduet.

Vi steg hurtigt ud af bilen og takkede Jonas og alt det der. "Nyt sted, ny start." sukkede Cecilie, og gik imod døren. "Hey piger, forresten min kæreste kommer imorgen, i skal jo lære dansk, og se nogen danske attraktioner." råbte han efter os, vi nikkede hurtigt som et okay, og gik så ind i lejligheds komplekset. 

"Wow, det ser dyrt ud." sagde jeg, da vi stod i elevatoren. "Mhh." mumlede Cecilie, og kiggede selv rundt. "Jeg savner allerede min familie." sagde jeg sukkende. "Me too." sagde Cecilie kort, inden elevator døren åbnede. 

Vi steg hurtigt ud på gangen, og så der kun var en dør heroppe? 

"Eh, er det kun den eneste lejlighed der er?" spurgte jeg og kiggede rundt. "Åbenbart." sagde Cecilie, og låste døren op.

(Vi bor på øverste etage, og har ingen naboer, det er derfor vores lejlighed er så stor, og at vi har etager, bare så i ved det!) 

Vores lejlighed =





- Nu har i et lille indblik. 

 

 

"Oh my Garddd, er det her overhovedet en lejlighed, og ikke et hus?" spurgte jeg chokerende og drejede rundt om mig selv. "Jeg kunne godt vende mig til at bo her." sagde Cecilie og satte sin kuffert, for at kigge nærmere omkring...

***

*næste morgen*

"Ida, vågn op, jeg tror der er nogen i køkkenet." hviskede Cecilie hysterisk, og rev endnu mere i mig. "Gå væk." mumlede jeg, og vendte ryggen til. "Ida Seriøst, der er nogen." sagde hun, og det var først der jeg kunne høre nogen rumstere nedenunder. 

Jeg satte mig søvnigt op, og rettede lidt på min pinke pyjamas, før jeg begyndte at liste ned af mod køkkenet med Cecilie efter mig. Jeg tog en dyb indånding før jeg råbte "hallo?" igennem den store lejlighed. 

Lidt tid efter kom en meget pæn pige gående ud fra køkkenet. "Hej i må være Ida og Cecilie, jeg er Jonas's kæreste, Bella." sagde hun, og rakte hånden høfligt frem. Jeg tog hurtigt imod den og smilede stort. - Hun virkede da flink. 

(Bella er Acacia Clark) 

"Åh har du bøjle? Jeg fik taget min af lige da vi var kommet hjem fra sommerferie i Spanien." sagde jeg, og smilede. "Ja jeg har desværre bøjle." sagde hun sukkende - "Men jeg får den snart af, og så får jeg forhåbeligt ligeså pæne tænder som jer." sagde hun og smilede. 

"Men gå op og tag noget tøj på, for idag skal vi nå meget. Jeg har lavet morgenmad til når i kommer ned igen." sagde hun og puffede os væk fra køkkenet. 

 

Jeg havde endelig valgt mit outfit, og taget det på, samt glattet mig hår og lagt en naturlig make-up. - Jeg kan stadig ikke fatte jeg er gravid, på en måde er jeg glad, men på den anden side er jeg rædselsslagende. 

Mit outfit + hvide leggins =


***

Harry's synsvinkel..

 

Mig og drengende havde sporet pigernes telefon, og de er åbenbart i Danmark? Vi havde allerede bestilt flybilletter, og ventede nu bare på at vi kunne gå ombord. 

"Hvorfor tror i lige de er i Danmark?" spurgte Zayn, og kiggede på os. "Ingen anelse, men jeg tror ikke de ville derhen med egen vilje." sagde Liam. Jeg kiggede hurtigt hen på Niall som bare sad og kiggede ned i jorden. 

"Hey Niall vil du have noget mad?" spurgte Louis for at mundre ham op. "Nej tak, jeg er ikke sulten." sagde han mumlende. Vi kiggede alle undrende på hinanden, Niall siger ALDRIG nej til mad...

 

 

Ida's synsvinkel..

 

"Godt så, nu har i lært hvordan man siger det. Skal vi ikke gå ud og se nogen attraktioner nu?" sagde Bella, og smilede. Hun var en rigtig god lære, jeg havde allerede lært nogen meget nyttige ting.

"Jo, hvad skal vi se?" spurgte jeg og klappede i mine små hænder. "Jeg har tænkt at vi skal se noget der hedder 'rundetårnet' og så skal vi på 'strøget' og til sidst skal vi se 'den lille havfrue'" sagde hun, og smilede. "Eh hvad er det helt præcist?" spurgte Cecilie. "Det får i af se, så kom så." sagde hun og rejste sig op. 

***

"Hvor lang tid brugte vi lige inde i den lorte skråt bunke?" spurgte Cecilie. "Rundetårnet." rettede Bella hende - "Og vi brugte en time, men var det ikke smukt?" spurgte hun. Jeg nikkede hurtigt. 

"Hvad var det nu for en forlystelses park man kunne se der oppe fra hed?" spurgte jeg "Tivoli." sagde Bella og smilede. "Skal vi derhen en dag?" spurgte jeg smilende. "Ja, og vi skal også på bakken." sagde hun. "Bakken, hvad er det?" spurgte jeg. "Det er også en forlystelses park." sagde hun, og smilede. "cool." sagde jeg og kiggede så rundt.

 

*30 minutter efter*

 

"Så det her er altså 'strøget' altså en gade med butikker?" spurgte Cecilie, og løftede et øjenbryn. "Jep, det kan man vel godt sige." sagde Bella, og hev os så ind i en butik. 

Imens Bella var ved og finde et eller andet til Cecilie, stilte jeg mig henne ved vinduet. Jeg kiggede hurtigt ud og mit syn mødte 5 alt for velkendte drenge stå på den anden side af gaden, med hovedet gravet helt ned i Niall's telefon. Efter de havde kigget ned i den i noget stykke tid, pegede Harry hen på den butik som vi var i, og sagde så et eller andet.

Hvordan i alverden har i fundet os? Ser jeg syner?

Da de begyndte at gå imod butikken, løb jeg hurtigt hen til Bella og Cecilie, og hev dem med hen til en som arbejdede der. "Har du en bagudgang?" spurgte jeg panisk. Hun nikkede hurtigt, og ledte os derud - "Du har ikke set os hvis 5 drenge spørg." sagde jeg, og begyndte så at løbe med pigerne. 

"Hvad sker der? Hvorfor løber vi?" spurgte Cecilie. "Drengene var der, hvordan i alverden har du fundet os?" spurgte jeg panisk, imens vi stadig løb. "Oh god." sagde Cecilie. - "Hvad tror du Danny vil gøre ved os, hvis drengene fandt os?" spurgte hun igen, og kiggede skræmt på mig. "Ved ikke, men vi er nød til at finde ud af hvordan de har fundet os." sagde jeg, da vi endelig var stoppet. 

"Jeg ringer til Danny, jeg tror måske han ved noget." sagde Bella, og tog så sin mobil frem og gik lidt væk fra os. 

 

 

Harry's synsvinkel..

 

"Drenge, de er løbet ud af en bagdør eller sådan noget." sagde Niall da vi havde ledt hele butikken igennem. "Forhelved mand, hvorfor vil de ikke findes, og hvordan ved de vi er her?" spurgte jeg lidt mere aggressivt end jeg skulle. 

"Kom nu bare, jeg ved hvor de er henne." sagde Niall og kiggede ned i hans mobil igen. - godt vi stadig kan spore dem igennem deres telefoner!

Vi løb hurtigt ud af bagindgangen, og vi alle forsatte efter Niall. "De står stille lige nu." sagde Niall og blev ved med at løbe. 

Vi havde nu løbet lidt tid, og Niall stoppede pludseligt. Vi alle kiggede fremad, og cirka 20 meter fremme stod min Ida, Cecilie og en eller anden pige. Vi stod alle bare stille og kiggede på dem, de havde ikke set os endnu.

Jeg har aldrig nogensinde været så glad for at se hende igen!

Ida kiggede hurtigt i vores retning, hendes krop blev helt stiv da hun så vi stod der. Hun sagde hurtig noget til Cecilie, som så fik hende til at kigge imod os. Deres ansigter var på en eller anden måde bange.

Hende den fremmede pige havde lige stoppet et telefon opkald og pegede nu på Ida og Cecilie's mobiler og sagde noget. Men Ida og Cecilie, kiggede bare frysende på os. Pigen kiggede hurtigt i den retning vi stod i, og hendes bevægelser stoppede også helt.

Hvad fanden sker der?!

 

 

Ida's synsvinkel..

 

"Okay piger ikke gå i panik, bare smadre jeres telefoner ned i asfalten, og løb! Danny skal nok betale en ny til jer, men drengene kan spore jer på dem. Og Danny sagde noget med nogen børn ville komme til skade, hvis i gik med drengene." sagde Bella.

Jeg kiggede med store øjne på Cecilie, og nikkede så, før vi begge smadrede vores dyrebare iPhone's ned i jorden, og vendte så om på hælene, for at løbe så hurtigt vi overhovedet kunne. 

"IDA" "CECILIE" råbte drengenes stemmer bag os. Men vi blev bare ved med at løbe..

***

Endnu et kapitel, yay.

Undskyld det ikke kom ud igår, men kunne simpelhen ikke finde på noget.

Håber i har en forsat god weekend,

kyssss.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...