Spain 2 ~ One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 mar. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Ida og Cecilie er tilbage som aldrig før. Harry og Ida møder hinanden igen, kan de finde ud af det sammen? Eller fucker Harry det hele op, og hvad hvis der sker det mest uventede? Følg med i 2'eren af Spain. *der kan forkomme stødeligt sprog og seksuelle scener* - jeg vil råde jer til, at hvis i ikke har læst 1'eren, så gør det først. :))

122Likes
177Kommentarer
23406Visninger
AA

11. I'm fucking pregnant!

*ikke rettet igennem*

Ida's synsvinkel..

 

Jeg har aldrig nogensinde løbet så stærkt i hele mit liv.. Mig og Cecilie var endelig kommet hjem til lejligheden, som vi havde lidt svært ved at finde. Vi ved ikke hvor Bella er, men hun må vel komme. 

"Hvorfor kan vi ikke bare lade dem finde os, de kan jo beskytte os fra Danny?" spurgte jeg, og sukkede. "Jeg vil slet ikke tage den risiko! Prøv at tænk hvis han fandt os, og drengende ikke kunne beskytte os, og så går det ud over barnet." sagde Cecilie, og satte sig ned i vores store sofa. 

Efter lidt tid hvor vi bare  havde siddet og kigget ud i luften, ringede det pludseligt på døren. "Det må være Bella." sagde jeg, og løb imod døren. Jeg åbnede den hurtigt, og en skræmt Jonas stod der. "Jonas? Hvad sker der?" spurgte jeg, og lukkede ham ind for derefter at lukke og låse døren. 

"Bella ringede, og sagde det der var sket. Så her har i 2 nye iPhones." sagde han, og rakte os 2 bokse hvor der stod iPhone 5s på siden. "Omg, en iPhone 5s, hvorfor har i brugt penge på os?" spurgte Cecilie måbende. "Det er Danny som betalte for dem." sagde han bare.

"Jeg har allerede sat de numre ind i får brug for." sagde han. "Tak." sagde mig og Cecilie i kor. 

"Men hvad gør vi med drengede, nu hvor de har set os, så bliver de her indtil de har os!" sagde jeg, og kiggede bedrøvet på Jonas. "Danny kommer imorgen, og så finder han ud af noget. Forresten så kommer Bella hjem om lidt, og så sagde hun noget med at i skulle i tivoli." sagde han. "Virkelig, men hvad med drengende?" spurgte jeg. 

"Det skal nok gå, de finder jer ikke." sagde han, og klappede mig på støttende på skulderen. "Okay." sagde jeg, og kastede mig i sofaen ved siden af Cecilie. 

***

"Så piger, er i klar?" spurgte Bella opmuntrende. "Mhh." kom der mumlende fra os begge. "Jeg er seriøst bange for at gå ud herfra." sagde Cecilie, og jeg nikkede mig hurtigt enig. "Ej piger det skal i ikke være, de kan ikke spore jer mere, og jeg tror næppe de ved hvad Tivoli er." sagde hun, og åbnede døren for os. 

***

Vi var lige kommet ind i tivoli, og vi havde fået sådan et sjovt armbånd som skulle gøre vi kunne prøve forlystelser. "Jeg tænker nok vi er her i lidt tid, så senere kan vi finde en fin resturent herinde." sagde Bella, og begyndte at gå videre.

Mig og Cecilie gik hurtigt op til hver vores side af hende, og så begyndte vi bare at gå..

 

 

Harry's synsvinkel..

 

"Okay så vi ved de er i denne by, men nu kan vi bare ikke spore dem mere." sagde Louis, da vi alle satte os ned på en bænk ude foran en slags forlystelses park. "Kan vi ikke prøve at have det lidt sjovt resten af aftenen? og så lede videre i morgen?" spurgte Zayn. "Det okay med mig, men så imorgen skal vi virkelig tage os sammen. For jeg går ikke herfra uden hende." sagde jeg. 

De andre drenge nikkede hurtigt, og vi kiggede så lidt akavet rundt. Vi fik ret mange pigers opmærksomhed, men det rørte mig ikke. Den eneste pige jeg vil have er Ida.

"Vi kan gå ind i den der forlystelses park." sagde Liam, og pegede hen på indgangen, hvor der var en okay lang kø. "Hvorfor ikke." sagde Niall, og så rejste vi os alle sammen.

***

"Hvad skal vi prøve først?" spurgte jeg, og kiggede rundt. "Den der." sagde Niall, og pegede på en okay vild forlystelse. Vi nikkede allesammen hurtigt som et okay, og begyndte så at gå imod køen. 

Vi stod bag 3 piger, som snakkede halvt dansk og halvt engelsk. 

"Er i sikre på at man ikke dør i den der." sagde den ene pige og hentydede til forlystelsen. 

Vent lige lidt? Den stemme kender jeg..

- Ida!

Jeg kiggede med store øjne på Niall og lavede et nik med mit hoved mod pigerne, han kiggede hurtigt frem ad, og lavede store øjne. 

Jeg gennemtænkte slet ikke en plan igennem, før jeg havde svunget armene om Ida. Hun skreg op, og rystede som en gal. Hun kiggede hurtigt bagud og da vores øjne mødtes stivnede hun. 

Seriøst hvad er det der sker?

"H-Harry.." stammede hun ud, og så hen på Cecilie som stod og kiggede med store øjne på Niall. 

 

 

Ida's synsvinkel..

 

Det her sker bare ikke, nej nej nej.

"Gå væk fra mig." sagde jeg stille, og vræd mig ud af Harry's greb. Han kiggede overrasket på mig. "Seriøst hvad fuck er det der sker? Hvorfor er i sådan, er i ikke glade for at se os?" spurgte Harry vredt. Efter han havde sagt det brød Cecilie bare grædende sammen. 

"Bare hold jer væk fra os." sagde jeg og trådte væk fra dem. - "Vi har det fint, men hvis der er nogen andre der spørg har i aldrig set os." sagde jeg, og trådte endnu længere væk. 

Alle drengede kiggede med store øjne på os. "Kom piger." sagde Bella akavet, og hev os ud af køen. Men drengende fulgte efter. "Hvad fuck er det i ikke forstår med at i skal lade os være?" råbte Cecilie hulkende. "Cecilie baby, slap af. Vi vil bare ikke lade jer gå." sagde Niall, og kiggede med våde øjne på hende. "Ikke kald mig baby, det er din skyld at vi nu bor i Danmark!" råbte hun højt, og tørrede sine tåre væk. 

"Hvad er det præcist jeg har gjort?" spurgte Niall. "Du har fucking gjort mig-" mere nåede hun ikke at sige før jeg havde slået min mund op foran munden på hende. "Du har gjort hende, eh meget sulten." sagde jeg og prøvede at smile normalt. 

Cecilie mumlede ind i min hånd, og slikkede også lidt på den. "Ew stop." sagde jeg hysterisk, og tog hånden væk fra hendes mund. "Niall, du har gjort mig gravid." sagde hun hurtigt, før jeg kunne nå at lægge min hånd foran munden på hende igen. 

Alle drengende kiggede måbende på os, og Cecilie stod bare sådan akavet og kiggede "Men i ved ikke noget okay, for hvis Danny finder ud af det så vil han gøre barnet ondt! Og Niall jeg forstår godt du ikke vil være far endnu, men jeg kan bare ikke slå barnet ihjel." sagde Cecilie, ud i en lang køre. 

"Okay jeg tror de har fået nok af vide nu." sagde jeg muggent, og lagde armene over kors. "Men hvad, nej nej nej, jeg kan ikke have gjort dig gravid." sagde Niall nægtende. "Når men det har du altså!" sagde Cecilie spydigt. 

"Hvordan ved du det, har du taget en test?" spurgte Niall spydigt igen. "Nej, men det sagde Danny." sagde Cecilie stille. "Har Danny sagt det? Wauw, og du tror på det?" sagde Niall flabbet. "Ja faktisk, men hvis du ikke tror på mig, så kan du da komme med hjem til os, og så kan jeg tage en test." sagde Cecilie irriteret. 

Jeg kiggede med store øjne på hende. "Cecilie du har allerede sagt for meget, hvis Danny finder ud af det her dør vi - og han kommer imorgen!" sagde jeg hysterisk. "Undskyld men han skulle vide det, og du burde også fortælle Harry det." sagde hun hårdt. 

"Sige hvad til mig?" spurgte Harry, og kiggede direkte ind i mine øjne. "Ehh, oh.." sagde jeg akavet. "Ida er også gravid." sagde Cecilie bag mig. "Fuck dig seriøst!" sagde jeg irriteret. "Hvad nej du er jo ej?" sagde Harry. Jeg kiggede med undskyldene øjne over på ham. "Løgner!" råbte han surt. "Undskyld." sagde jeg bare, og vendte så om, for at løbe hjem ad.

 

 

Cecilie's synsvinkel..

 

Jeg kunne godt se at det var ondt af mig, bare at sige det for hende. Men han skulle virkelig have det af vide. Ida havde lige løbet, og Harry stod bare og kiggede tomt ud i luften. Niall holdte øjenkontakten med mig hele tiden, men han sagde intet. 

"Kom med hjem til os, så tager mig og Ida en graviditets test." sagde jeg stille, og begyndte at gå sammen med Bella. "Så det var altså det Danny mente med at det ville gå ud over børnene?" spurgte Bella. "Jep." sagde jeg stille. "Oh, jeg skal nok lade vær med at sige noget til Danny om det her." sagde hun, og tog min hånd. "Tak." sagde jeg hæst, og for satte så bare turen hjem ad.

 

 

Ida's synsvinkel..

Jeg lå bare i min seng og hulkede. 

Jeg skulle aldrig have mødt Harry, jeg skulle aldrig have faldet for ham, og sidst men ikke mindst jeg skulle aldrig have gået i seng med ham. 

Se nu altså, han har gjort mig gravid og tror ikke på mig - og han vil ikke engang være far.

Han er kun 20 og jeg er kun 15. Jeg har den største træng til at få fjernet barnet, men på den anden side kan jeg bare ikke..

Mine tanker stoppede hurtigt, da jeg kunne høre hoveddøren åbne og lukke, og lidt efter kunne jeg høre stemmer runge i hele lejligheden.

"Wow, hvor er smukt." 

"Er det her overhovedet en lejlighed?" 

"Er det her Danny's?" 

Sådanne spørgsmål blev der spurgt, og jeg kunne tydeligt høre at det var drengenes.

Hvorfor i alverden har Cecilie taget dem med hjem, er hun syg i hovedet? Vil hun have at Danny dræber vores fremtidige baby'er? 

Jeg rejste mig sløvt fra sengen da Cecilie råbte på mig. Jeg gik hen til spejlet og rettede min make-up før jeg tog en dyb indånding og begyndte at gå ned til dem. 

"Hvad?!" råbte jeg gennem lejligheden. "Jeg har købt graviditets teste." råbte hun bare tilbage. Jeg gik langsomt ned mod køkkenet hvor stemmerne kom fra, og fik alles opmærksomhed. 

Cecilie rakte mig hurtigt en og jeg gik så ud på toilettet. 

***

Positiv..

Well, nu vil Harry da tro på mig. 

Jeg gik akavet ud mod køkkenet igen, med testen i hånden. 

"Sååå?" spurgte Harry, da jeg var kommet ind af døren. "Positiv." sagde jeg bare, og gav ham den. "Det kan bare fucking ikke passe!" råbte han irriteret, og smadrede sin hånd ned i bordet. - "Få det fjernet." sagde han monotalt. "Eh undskyld?" sagde jeg måbende. "Du hørte mig, få det misfoster fjernet." råbte han igen.

"Det kan du ikke bestemme." råbte jeg igen - "Og du skal ikke kalde mit barn for et misfoster!" råbte jeg. "Oh, så nu er det kun dit barn var?" spurgte Harry irriteret og rejste  sig for den stol han sad på. "Ja faktisk, jeg beholder det barn om du vil have det eller ej." halv råbte jeg, og smilede flabbet. Han skulle lige til at råbe igen, men jeg stoppede ham hurtigt. "Gå ud af min lejlighed." sagde jeg monotant. 

"Hvad? Nej.." sagde Harry normalt. "Det er min lejlighed, og jeg vil have dig ud af den. Så get out." sagde jeg og pegede på døren. "Jeg går ikke ud af den her lejlighed, før jeg sikre mig du får fjernet det barn." sagde han, og pegede på min mave. "Når, men så må du vente her længe." sagde jeg irriteret. "Ida forhelved, du er kun 15! Hvad vil dine forældre tænke. Du kan ikke engang passe på dig selv, så hvordan fuck vil du passe på en baby?" råbte han. "ligger du op til at jeg bliver en dårlig mor?" spurgte jeg måbende.

"Lad mig se.. Ja!" sagde han og smilede flabet. "Okay så det nok, gå ud herfra din idiot." råbte jeg højt, og begyndte at skubbe ham. 

"wow wow wow, så tror jeg lige vi stopper!" sagde Liam, og trak mig væk fra Harry.. "Få ham ud." sagde jeg hulkende ned i hans skulder. 

"Det skal jeg nok, gå du bare op i din seng. Jeg vækker dig når der er aftensmad." sagde Liam roligt, og agede blidt mit hår. 

***

Endnu et kapitel, undskyld det ikke blev så langt.

Skriv endelig hvad i synes.

Kysss 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...