Smerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Færdig
Smerte. Så meget smerte.

0Likes
0Kommentarer
175Visninger

1. Smerte

Smerte.

Så meget smerte. Over det hele, alle steder. Hele verden er smerte, ét stort smertehelvede, vi er dens fanger.

Smerte.

Det er det første jeg mærker når jeg står op, det er det sidste jeg mærker, når søvnen overvælder mig.

Smerte.

Ikke den fysiske smerte. Min krop er blot en skal, hvis eneste formål er, at huse mit forstyrrede sind. Nej, den psykiske smerte. Den som ingen forstår. Mor forstår den ikke, far forstår den ikke. Ingen forstår den, hvorfor mon? Kan de ikke se al smerten? De smiler altid når de kommer og besøger mig. Det er lige før jeg begynder at tro, at de ikke har nogen smerte. Men hvordan skulle det dog være muligt?

Smerte.

Jeg kan ikke længere huske, hvordan tingene var før. Det er som om, der har lagt sig en tåge over mit sind. Der er kun plads til negative tanker. Negative. Snarere normale. Tanker er, hvad der fylder mit sind og min tid ud. Alting er så håbløst. Jeg ved ikke hvorfor jeg stadig er her, det er i hvert fald ikke frivilligt.

Smerte.

Jeg tror, at lægerne prøver at "hjælpe mig". Det er i hvert fald, hvad de kalder det. De snakker og snakker, men jeg orker simpelthen ikke, at lytte til dem. For mange stemmer, for mange tanker i mit hoved. De vil alle sammen høres.  De er så opmærksomhedskrævende.

Smerte.

Nogle gange ville jeg ønske, at stemmerne forsvandt. Det er på de rigtig dårlige dage. Jeg tror ikke, jeg ville kunne klare, at være alene. Når jeg en gang i mellem lytter til lægerne, spørger de mig, om jeg savner mit "gamle" liv. Jeg svarer dem aldrig. Jeg kan ikke huske mit gamle liv. Eller jo, det kan jeg godt. Men stemmerne siger, jeg skal glemme det. Glem alt om skolen, glem Mia, glem Peter, glem Carrie. De er ikke en del af noget længere. De har ikke brug for mig, jeg kan ikke bruge dem til noget.

Smerte.

Jeg spekulerer lidt på, hvordan det ville føles at kæmpe imod. Stemmerne griner af mig. "Kæmpe imod hvad?", siger de, og så griner de igen. Måske har de ret. Der er alligevel kun smerte.

Smerte.

Nogle gange ville jeg ønske, at smerten forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...