Houkou digtsamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2014
  • Opdateret: 22 jul. 2016
  • Status: Igang
En digt samling fortæller om personen der skrev den, om de tanker og ideer personen havde den dag digtet kom til. Denne digt samling er på ingen måde anderledes, der vil være digte om mig, om de oplevelser jeg har haft, der vil være om kærlighed, frygt og forvirring. Den indeholder alt ligesåvel som Houkou er symbol på forskelligheder der hænger sammen, ligesåvel fortæller denne samling om mine forskellige sider og det der til sammen har skabt mig. Men mine tanker er ikke det eneste den vil indeholde, der vil være haiku digte og folkeeventyr. Jeg vil dele mine ideer og tanker i denne samling og håbe at nogen en dag vil se på dem og sige "det er sådan jeg har det lige nu" Så nyd den, for jeg åbner mig op for jer og I vil måske lære noget om mig, som I ikke vidste.

4Likes
0Kommentarer
614Visninger
AA

9. Ham og Hende

Jeg er faldet for ham,

Han er i mine tanker hele tiden,

Men det er også kun der han er,

For han findes ikke.

 

Hans navn er så smukt,

Så lidenskabeligt,

Også starter det med R,

Hans navn er Robert.

 

Han er ikke min,

Men rigmands datterens,

Men på en måde er hun mig,

Hendes navn er Rosie ligesom mit.

 

Men en forfærdelig ting er hændt,

Hun har mistet stemmen,

Den lyd han elskede aller højst,

En forbandelse har ramt dem.

 

Hun rejste fra Amerika,

Til England,

Hendes forældres land,

Og han kom ikke med.

 

De var kun 10 år,

Men selv der var skæbnen bestem,

Den sjette thanksgiving hvor de ikke var sammen,

Der skete det.

 

Hun mistede stemmen,

Han blev dødens hjem,

Han kunne nu se de døde,

De døde som ikke havde fundet hvile.

 

Han ofrede alt det,

For at kunne leve evigt,

For at han en dag ville se hende igen,

Om det så ville være som død.

 

Dag blev til måneder,

Måneder til år,

Og så efter 12 år,

Mødtes de igen.

 

Men hun havde en ledsager med,

Han blev overvældet,

Overvældet af sorg,

Sorg over at havde mistet hende.

 

Få dage efter hendes ankomst,

Kom hun løbende ned,

Ned i hans og hans fars hjem,

Hun var let påklædt med tåre i øjne.

 

Han gemte hende i klædeskabet,

Ledsageren kom ind nøgen,

Han så vredt på ledsageren,

Og forstod nu alt.

 

Ledsageren var ikke en hun havde valgt,

Ledsageren var valgt af hendes far,

Den mand som havde forbudt ham at ringe,

Forbudt ham det den thanksgiving.

 

Han råbte af ledsageren,

Ledsageren skulle forlade hans hjem,

Lade hende være,

Og aldrig rør hende igen.

 

Ledsageren løb sin vej,

Hun kom ud af skabet,

Hun knugede sig ind til ham,

Han fulgte hende til hendes værelse.

 

Han skulle til at gå,

Men hun greb hans hånd,

På den anden hånd stod der noget,

”bliv hos mig”

 

Han så forbløffet på hende,

Han satte sig på stolen ved hendes seng,

han så på hende mens hun lå og sov,

Til han selv faldt i søvn.

 

Han vågnede,

En bog lå i hans skød,

Bogen hed Robert,

Han så på hendes seng den var tom.

 

Han åbnede den,

Det var en dagbog,

Men i stedet for kære dagbog,

Stod der kære Robert.

 

Han læste hver en side,

For hver side blev historien mere trist,

For hvert kapitel blev ordene,

Mere sofistikeret.

 

Det værste kapitel,

Det var det hvor hun mistede,

Mistede sin stemme,

Stemmen hun ville leve af.

 

Han huskede på hendes voksendrøm,

Hun ville være sanger,

Han støttede hende,

Han skrev sange til hende.

 

Men nu havde han ødelagt,

Ødelagt den drøm,

Den drøm var blevet virkelig,

Hvis han ikke havde forbandet dem.

 

Som han læste vider,

Blev han mere stolt,

Hun havde lært at leve uden sin stemme,

Hun ønskede nu kun at komme til Amerika.

 

Han var hendes nye drøm,

Han vidste bare ikke,

Ikke om han kunne,

Men han ville.

 

Da han var færdig med bogen,

Havde han så mange spørgsmål,

Men den sidste sætning gjorde ham tav,

”Jeg kan jo ikke svare”

 

”jeg kan jo ikke svare”

Det var den sidste sætning,

Han fik dårlig som vigtighed,

Han ville rette op på det han havde gjort.

 

Han ville være hendes,

Men først ville han gøre sig fortjent,

Fortjent til hendes kærlighed,

Fortjent til faderens velsignelse.

 

Han gav hende bogen,

Hun så undersøgende på ham,

”du skrev det selv til sidst”

”jeg kan jo ikke svare”

 

Han spekulerede hver dag,

Hver nat prøvede han,

Prøvede han at finde en løsning,

Løsningen på hvordan hendes stemme kunne komme tilbage.

 

Det var ikke let for ham,

At se hende til selskaberne,

Helt alene uden at kunne tale,

Alene med sine tanker.

 

Til sidst kunne han ikke mere,

Han ville hæve forbandelsen,

Han tog hende med,

Til shamanen der havde forbandet dem.

 

Shamanen ville gerne hjælpe,

Men shamanen kunne ikke,

Shamanen kunne kun,

Gør ham dødelig igen.

 

Shamanen havde solgt,

Solgt hendes stemme,

Stemmen var nu en andens,

Hendes stemme var der stadig.

 

Han valgte dødeligheden,

for nu var de sammen,

hvis han levede evigt ville han ende,

ende med at miste hende.

 

Han mistede sin udødelighed,

han blev dødelig,

de var nu begge dødelige,

og døden var nu den eneste der kunne skille dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...