En Sidste Kamp


0Likes
0Kommentarer
123Visninger
AA

1. Såret Soldat i Krig

”Jeg elsker dig, min skat. Du er den eneste jeg vil have” hvorfor dukkede de ord altid op i mit hoved? Hver gang jeg prøver at glemme det, dukker det bare op igen. Et minde, min kære Sofia forbandede mig med. Selv nu, hvor tyskerne har dræbte hende og mit eneste barn husker jeg det stadig. Jeg husker alt om hende. Hendes smukke sorte hår. Hendes skinnende blå øjne. Jeg kunne aldrig holde op med at stirre i dem. Hun var perfekt. Jeg var rasende. Rasende på tyskerne for at have dræbt dem. Rasende på min leder, for at holde det skjult for mig så længe. 

 

Så begyndte virkeligheden at ramme mig. Jeg var stadig ved frontlinjen. Skudende susede over mit hoved, imens jeg havde gemt mig nede i et hul. Hvor længe var jeg mon væk i mine tanker? Uanset hvad, vidste jeg hvad jeg burde gøre. Jeg vil tilbage til England og være med når min familie bliver begravet. Det er min pligt. Jeg rejste mig op og begyndte at løbe. Jeg løb så hurtigt jeg kunne. Jeg ville bare væk fra krigen og hen til dem. Jeg løb, og løb og løb. Jeg ville se min datter igen. Bare for en sidste gang. Et skud ramte mig i benet, og jeg faldt til jorden. Jeg nægtede at give op. Jeg prøvede at rejse mig op, men faldt ned igen på grund af smerten. Hvorfor nu?! Jeg begyndte at kravle videre. Jeg ville ikke dø, JEG NÆGTER AT DØ! jeg hørte masser af skud, suse i min retning nu. Jeg blev ramt i min højre arm, og venstre skulder. Jeg kunne ikke holde smerten ud. Jeg kiggede op for at se hvem der skød mig. Jeg døde af skræk. Jeg havde løbet hen til tyskerne, som nu alle sigtede på mig. De havde ladt deres våben, og sigtede nu på mig. ”Affyr! ” blev der råbt. ”Jeg elsker dig, min skat” det var sidste gang det dukkede op i mit hoved

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...