Never let you fall [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Justin Bieber, popstjernen over alle, the prins of pop, har afsluttet sin belive tur, og holder lidt koncerter rundt omkring nu. Han er taget til New York på en ferie sammen med sit crew, men på vej til deres hotel, køre de gennem et af de mindre pæne kvartere, hvor Justin og Ryan ender med at rede en pige fra at blive voldtaget. Men hvad gemmer den pige på, og vil Justin tilbringe mere tid sammen med hende end han havde regnet med? *læses på eget ansvar*

49Likes
56Kommentarer
4341Visninger
AA

5. "i kan da bare sove her"

Joys P.O.V

Det var efterhånden ved at være ret sent, og jeg var ikke vanvittigt tryk ved at sende dem ud på gaden kl. halv et om natten. Ja du hørte rigtigt klokken var blevet halv et. Vi havde haft det virkelig sjovt, og jeg lå nu mellem Justins ben, med benene over Ryan, og fødderne i scooters skød. Jeg havde fundet en flaske rom, og en flaske cola, da drengene sagde at jeg med garanti blev hurtigere fuld en dem. der var også kommet whisky på bordet, og vi var vist alle sammen lidt halvfulde. Ryan smilede halv fjollet til mig og Justin.

“Fuck du er lækker Joy, skal vi ikke knalde” vi andre fik et giga grineflip af Ryans spørgsmål, okay Justin og Ryan havde fået en lille smule mere end mig og Scooter, da jeg drillede dem mens de drak Whisky

“jeg vil være med, hvad siger du til det Joy, skal vi lave en trekant?” Nu var det mig og Scooter der sad og grinede af drengene, fonden jeg smilede flabet til dem. Jeg var langt fra fuld, det var kun lige begyndt at kunne mærkes på mig, så jeg satte mig over på Scooter for at drille drengene.

“drenge, jeg vil heller har Scooter, han er meget mere min type” Det ansigtsudtryk, det var virkelig det hele værd, så jeg gav Scooter et lille kys på kinden. Hvorefter Ryan piftede, og Justin sagde:

“Scooter laver damer” igen var mig og Scooter døde af grin - eller næsten, hvis vi døde overlevede vi i hvert fald.

“drenge vi skal altså over til hotellet nu, Ellers ender det bare med at vi ikke kan komme frem for regn” det regnede ekstremt meget, og nogle steder var det blevet oversvømmet. Jeg forstod ham egentligt godt, men jeg vidste hvor meget vand der lå ude på gaden, da jeg havde lukket min kat ind for et par timer siden, og der lå der allerede et godt lag.

“i kan da bare sove her. Jeg har et gæsteværelse, og Justin kan sove på sofaen” Jeg smilede til Justin, og de brød ud i grin. Han lavede et eller andet til Scooter, som tøvede lidt, men så sagde han at det kunne de godt. Justin lavede igen et eller andet, og jeg smilede svagt.

***

Jeg vågnede ved at min kat lå og maste min blære, som ledte mig hen til at jeg skulle tisse helt sindssygt. Jeg listede op af sengen, og tog min morgenkåbe i mørkeblåt silke på. Den gik mig til midt på lårene, og var pyntet langs kanten og små muslingeskaller. Så smuttede jeg ud på husets eneste toilet, og gjorde det jeg nu skulle. Jeg var egentligt ikke vildt træt længere, så jeg listede ud i køkkenet, og åbnede det skab jeg havde med forskellige theer, og ting der skulle koges for at have en medicinsk virkning. Jeg lavede en blanding af en sort kinesisk the, revet appelsinskal, og tørrede rosenblade. Så hældte jeg en halv teske knust inderbark fra et piletræ i, hvilket hjalp mod den hovedpine mig og drengene havde. Min var næsten ikke at mærke, men det var nu rart ikke at have den til at sidde og forstyrrer mine tanker. Jeg hældte vand i kanden, og to fire kopper frem. Så begyndte jeg på en pandekagedej, og kort efter havde jeg gang i en pande med pandekager, og Bacon i ovnen. Pandekagerne fik lov at holde sig varme under sølvpapir, mens jeg lavede røræg. ristede brød, og skar frugt ud i tern.

Jeg kunne høre drengenes fodtrin i gangen, og inden længe stod de alle i køkkenet, mere eller mindre påklædt. Det vil sige de havde alle sammen bar mave, ikke fordi jeg klagede, for der var da ikke noget galt med dem. Justin kom over og skulle lige til at tage en pandekage, men jeg skubbede hans hænder væk, og flyttede dem. ind på bordet sammen med frugtskålene, æg og bacon.

“så er der mad” Drengene satte sig ved bordet og kastede sig nærmest over maden, mens jeg hentede theen, og hældte op til dem alle. Vi spiste et stykke tid i stilhed, hvorefter Drengene begyndte at leve lidt mere op, og sige noget om at de ikke længere rigtigt havde hovedpine. Jeg smilede svagt for mig selv, men Scooter lagde mærke til det.

“hvad har du gjort?” ville han vide med det samme. Jeg sendte dem et lille smil, og kunne ikke se noget galt i at fortælle dem det. Der var jo ikke noget mystisk hekseri i det.

“jeg proppede bare noget smertestillende i theen, ikke andet” Jeg smilede lidt til dem, og de sad et øjeblik og tænkte lidt over det jeg havde sagt, mens vi spise vider, men så sagde Ryan:

“du tænker da virkelig på alt, mig og Justin var først kommet i tanker om smertestillende om et par timer” jeg grinede svagt af det, og smilede sigende til Scooter, som med garanti vidste hvad jeg tænkte, da det er en tanke de fleste ansvarlige mennesker der er flyttet hjemmefra lær. Sådan har jeg da det oftest, men der er også ting jeg ikke tænker på.

“sådan er det at blive voksen drenge” De grinede lidt, og Justin så så på Ryan.

“det er derfor vi ikke bliver voksne” Ryan nikkede sigende.

“Det har du helt ret i bro” Jeg smilede til dem, og vi snakkede om løst og fast resten af morgenmaden. Drengene var så hjælpsomme at hjælpe med at tage opvasken - jeg tror Scooter sagde de skulle - og efter det satte jeg mig ved klaveret, uden rigtig at tænke over det. Der satte jeg mig altid efter morgenmaden for at arbejde. Drengene gik ind på Værelset, for at gøre dem klar. I mellemtiden satte jeg mig og skrev videre på min sang. Faktisk lagde jeg ikke mærke til at de listede sig ind i stuen, og satte sig i sofaen.

“... oh plees let me see

see colors in the worldt.

let me fell fell

ohh bebe let me fell”

Jeg smilede Svagt, og skrev de sidste toner ned. En af dem rømmede sig bag mig, og Jeg fik et chok da jeg stadig ikke havde opdaget dem, hvilket jeg egentligt synes var utroligt. De smilede alle sammen til mig, og jeg bed mig lettere nervøst i læben.

“du arbejder virkelig godt, og på en anden måde end andre gør. Det er som om du bare lader det falde sammen, og lægger det hvor du føler for det når du synger. Det giver en naturlig effekt” Justin nikkede, og Ryan sad bare og smilede. Jeg vidst ikke helt hvordan jeg skulle reagere, så jeg kiggede ned og rødmede.

“tak” jeg smilede lidt genert til dem, og vidste som altid ikke helt hvad jeg skulle gøre når jeg rødmede sådan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...