Never let you fall [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Justin Bieber, popstjernen over alle, the prins of pop, har afsluttet sin belive tur, og holder lidt koncerter rundt omkring nu. Han er taget til New York på en ferie sammen med sit crew, men på vej til deres hotel, køre de gennem et af de mindre pæne kvartere, hvor Justin og Ryan ender med at rede en pige fra at blive voldtaget. Men hvad gemmer den pige på, og vil Justin tilbringe mere tid sammen med hende end han havde regnet med? *læses på eget ansvar*

49Likes
56Kommentarer
4341Visninger
AA

14. Godbye my love

Kapitel 12              Joy's P.O.V              Godbye my love

Det var pludselig gået op for mig, da jeg sad ude bagved. Jeg var ikke klar til at håndtere det her. Jeg havde set billederne af os, der var kommet 20 sms'er om hvorvidt det var rigtigt at jeg datede Justin Bieber. Og så da jeg kunne høre at Justin havde snakket om at de skulle hilse på mig, havde jeg hurtigt gjort noget jeg var sikker på jeg rent faktisk var holdt op med. Op af tasken hev jeg hurtigt det sidste hvide pulver, og sniffede det op. Coke.  Der var ikke meget tilbage, og derfor havde det nok ikke været så tydeligt. Men det var nok, jeg kunne bare ikke håndtere det lige nu. Justin var ikke det jeg havde brug for. Jeg vidst jo godt hvad han var ude i, så hvorfor skulle jeg frist mig selv til at tage det tog igen. Jeg var lige blevet helt ren, og det havde været rart for mig. Måske havde jeg ikke altid haft styr på mit liv, men i to år havde jeg holdt mig fra at drikke, og ryge noget som helst. Ingen små piller, eller hvidt pulver på borte. Jeg havde været voksen og ansvarligt. Jeg var snart 18, hvad ville folk ha jeg skulle gøre. Min fødselsdag havde jeg byplaner om skulle være en tur til mine forældres grav, og ellers ikke noget der kunne friste mig.

Så nu i bilen på vej hjem til Justin igen, valgte jeg det jeg skulle have gjorde lige fra starten. Jeg kiggede på Justin, tog en dyb indånding, og var klar til at sige det her. Selvom jeg virkelige elskede ham, var han farligt stof.

"Justin, det her har været en stor fejl fra min side. Jeg troede godt jeg kunne klare det, men sandheden er at jeg ikke er klar til at være sammen med nogen, og slet ikke en kendt. Jeg har brugt rigtig meget af mit liv på at få styr på mig selv. Og jeg kan ikke håndtere at skulle forholde mig til medier, og pressen. Så når vi kommer hjem, pakker jeg mine ting. Og tager tilbage til min lejlighed. Det er bedst du glemmer mig, og kommer over det her. Jeg elsker dig virkelig, og jeg ville med glæde gøre det her igen, men vi skal ikke se hinanden mere" jeg kiggede på hans blanke øjne. Han var det jeg inderst inde gerne ville ha, men jeg vidste godt det ikke holdt at give nogen af os falske forhåbninger. Det var bedre at stoppe det her før det kom for vidt.

"Bebe, vi kan godt finde ud af det. Vær sød at sig du bare sagde det for sjov, og at vi godt kan kæmpe for det her. Jeg elsker dig, du er det bedste der er sket for mig" hvorfor var den dreng så svær at sig nej til. Jeg vendte hoved væk, og mærkede tårende rende ned af mine kinder. Et minde flakkede i udkanten af min bevidsthed, og jeg lod mig forsvinde i det.

 

"Alt hvad der elsker dig vil forsvind, og medmindre du giver slip på det, kommer det ikke tilbage. Giv slip min kære, så mødes du med dine minder på den anden side. Jeg skal nok holde øje med dig fra himmelen" jeg græd også dengang, min fars skrøbelige hånd gled ud af min, og faldt ned på sengen. En klar bib tone lød, og jeg kyssede for sidste gang min skrøbelige far på panden.

"God rejse, du fortjente bedre, men nu kan du hilse mor fra mig, og sige at jeg har det godt"

 

***

 

"OOOOLIIIIVEER!" mit skrig flængede luften, men det var for sent. Han så den hvide varevogn der drønede over for rødt sekundet for sent. Ethøjtj dyt, og så det sidst han sagde til mig.

"Jeg elskere dig querida" så gled han også væk fra mig. Min halvbror, kørt ned af en spritbilist.

 

Jeg kunne fortsætte mine minder men skar dem af, lige inden jeg så det værste af dem alle sammen. Min mormors plagede ansigt. Kusine hænder tvang mig til at kigge på ham, men jeg vidste godt der ikke var nogen vej tilbage fra det jeg havde gjort. En fejl skulle ikke blive til flere.

"Flyv mens du kan Justin, og pas på jagere, de skåner dig ikke fordi du er smuk" bilen stoppede, og jeg skyndte mig ud. Store klare tåre løb ned over mine kinder og min hals, men jeg ignorerede det. Fløj op af trappen da Justin havde låst op, og smed tilfældigt mine ting ned i tasken.

Justin tog fat i min arm, og stoppede mig. Han vendte mig om så jeg kiggede på ham. Hvad var det dog han lavede, havde jeg ikke udtrykt mig klart. Det her kunne ikke fungere, der var for meget jeg skulle tage stilling til. Fans blide fingre løb over min kind, og fjernede tårerne, jeg trak mit hoved væk, og vristede min arm fri.

"Lad vær med at gøre det svære end det er"  

"Bebe, det her skader bare os begge to. Lad mig vise dig hvor meget jeg elsker dig. Kan vi ikke bare kæmpe for det"

"Justin, hvordan vil du forklare det her til dine fans, jeg har sagt det. Jeg kan bare ikke håndtere det"

 

***


Jeg forlod Justins hus en time senere, og der gik ikke lang tid inden jeg låste min dør op. Min stakkels kat havde ventet på mig i sofaen, og snoede sig om mine ben. Jeg smækkede hård døren efter mig, og smed rundt med min taske. Jeg var ked af det og sur på samme tid, men nu havde jeg i det mindste tid til at læse. Med en tvungen ro, pakkede jeg ud, og fandt mine bøger frem i tasken. Så helligede jeg mig arbejdede, og sådan fortsatte det. Uge ind uge ud, jeg kæmpede for ikke at tænke på ham. Flere gange havde han ringet, og lagt beskeder på min telefonsvarer. Når jeg hørte dem igennem om aftenen, græd jeg mig selv i søvn bagefter. Det var værst om natten, drømmene om hans hænder på min krop. Hvordan han kunne hviske søde ting i mit øre. Hans bløde læber mod mine. Det selvsikre glimt i øjnene, charmerende smil, og hans glæde. Det hele lå gemt i mine drømme, men jeg kæmpede mig igennem det til han holdt op med at ringe flere gange om dagen, til det kun var en enkelt gang om ugen. Og til mareridtene, og de søde drømme forsvandt, eller kørte ud i et sløret mønster. Jeg bestod de sidste eksamener, og passede mit job

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Stakkels dem, Så trist det ikke fungerede. Men jeg har faktisk tænkt på at stoppe den her. sådan rigtig stoppe, for evigt og altid. Just kidding, Nej plan var lidt at jeg laver en 2'er nu, hvad ville i sige til det? Det er nemlig sådan at fra nu af tager det hele en lidt uventet drejning, og der går et langt tidsspring mellem dette, og næste kapitel som jeg faktisk har skrevet. Derfor tænker jeg at det er et naturligt sted at lave en 2'er. Så ville i læse den hvis jeg lavede en 2'er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...