Never let you fall [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Færdig
Justin Bieber, popstjernen over alle, the prins of pop, har afsluttet sin belive tur, og holder lidt koncerter rundt omkring nu. Han er taget til New York på en ferie sammen med sit crew, men på vej til deres hotel, køre de gennem et af de mindre pæne kvartere, hvor Justin og Ryan ender med at rede en pige fra at blive voldtaget. Men hvad gemmer den pige på, og vil Justin tilbringe mere tid sammen med hende end han havde regnet med? *læses på eget ansvar*

49Likes
56Kommentarer
4327Visninger
AA

3. En engel i natten

Joys P.O.V

Jeg havde rent faktisk sigtede på Justin Bieber med en pistol, pinligt! Ikke fordi jeg var Belieber eller noget, men altså jeg kunne nogle af hans sange, og meget af hans musik var faktisk rigtig godt. Jeg havde dog ikke rigtig styr på så meget andet. Jo hans crew bestod af Ryan Butler -det var så det eneste efternavn jeg kan huske - og vent nej det var det eneste jeg faktisk kunne huske. Meget pinligt igen, Når jo der var også Kenny som var hans bodyguard, og Scooter? Okay jeg er ikke så god til det med kendte mennesker. Jeg høre noget af deres musik, og danner mig ikke den store mening om det. Jeg havde heller ikke rigtig styr på hans og Selenas forhold, men altså hans mor hed Pattie ik? godt så har vi fået på plads at jeg er den største dumrian til Justin Bieber. vent hvad med Chaz, var der ikke også en der hed det? Justin smilede

lidt genert til mig, og jeg rødmede endnu mere end jeg havde gjort i forvejen.
“em tak fordi i reddede mig, det betyder meget for mig” jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle kigge hen, da jeg stadig var små rød i ansigtet.

“det var så lidt. Må vi ikke følge dig hjem, så der ikke sker mere?” han smilede igen efter sine ord, og Ryan - det var stadig ikke sikkert- nikkede, og smilede også til mig.

“jooo, det er ikke nødvendigt, jeg bor lige nede af gaden, men hvis i gerne vil” jeg smilede forsigtigt til dem, og mærkede lidt på min næse. Men skar ansigt da den tydeligvis var brækkede. Og gjorde virkelig ondt.

“det vil vi meget gerne” drengene smilede til mig, og begyndte at gå det sidste stykke op mod mig. Da de nåede mig, begyndte jeg også at gå. Jeg masede læberne lidt sammen, og bed mig derefter lidt i den. Det var vildt akavet. Jeg stoppede ud for min dør 500 m. længere ned af vejen. Og låste den op.

“altså hvis i vil med ind, så må i godt det?” Ja altså der var ikke så meget at skjule hjemme hos mig. Det var ikke så stort, men på sin egen måde hyggeligt. Jeg boede der alene, da mine forældre var døde, og jeg godt kan passe på mig selv.

“Altså vi skal jo tilbage…” det var Ryan der snakkede, men han blev afbrudt af Justin der gav ham en albue i siden.

“vi vil meget gerne med op, hvis det ikke er til besvær” Jeg smilede svagt til dem, og lod som om jeg ikke havde hørt hvad Ryan havde været ved at sige. Så åbnede jeg døren for dem, og vinkede dem med ind. De fulgte efter, og jeg gik vider ind i stuen. den ene side af stuen vendte ud mod en lille have, og den var fyldt med aflange vinduer. Et stykke af stuen gik ud, og der stod mit elskede hvide flygel. Op af det stod min, lige så elsket, guitar. og på flygelet lå stakke, med noder og sangtekster. Min bog med de sange jeg selv skrev lå åben slået op på den sidst seng jeg havde været i gang med at skrive.

Drengene kom ind i stuen, og smilede. kiggede sig lidt om på de slidte møbler og smilede så til mig. På sofabordet lå der flere sangtekster, og noder rundt omkring.

“em sæt jer ned. Er der noget i gerne vil ha?”

***

Jeg kom tilbage til stuen, med en kande the, og tre glas.balancerende på mit hoved lå en tallerken med småkager. Drengene stod over ved klaveret, og kiggede i min bog. Da jeg kom ind kiggede de skyldbevidst på mig, og skyndte sig over i sofaen igen.

“er det dig der arbejder med musik?” det var Ryan der spurgte. Ja det var altså blevet bekræftet. Jeg smilede og satte tingene ned på bordet, før jeg kiggede på dem.

“ja, der bor ikke andre her” Jeg smilede, og inden jeg nåede at sætte mig ned spurgte Justin hurtigt:

“må vi ikke høre dig? Plees” han lavede hundehvalpe blik, og jeg smilede lidt til ham, men nikkede så. Så tog jeg min guitar, og fandt hurtigt mit ynglings greb på den. Jeg vidste hvad jeg skulle spille på dem. Jeg spillede et par akkorder, stemte guitaren lidt, Og startede så med de samme akkorder igen.

“Why they always see the world in black and white

when i can see the colors

Why they didn’t hear the voice of love

when i hear it all the time

say i’m not alone to see the world like i do

say i’m not alone to be scared

 

Bebe tell me you see the colors too

say it all not Black and white

don’t tell me i could say goodbye”

 

Okay jeg havde ikke fået skrevet sangen færdig, det var så en detalje, men altså, man kan ikke tage højde for alting. Jeg kiggede op fra min guitar, og så at både Justin og Ryan sad med åben munde. Så rødmede jeg lidt, og bed mig i læben.

“Du burde så meget vise det der til Scooter, du er jo vildt fantastisk. Kan du nogle af mine sange, jeg vil vildt gerne synge med dig!” Jeg nikkede stille, og smilede lidt. Skiftede Guitaren ud med klaver. Jeg kunne dem skam godt på guitar, men klaver var bedre til det her formål.

“jeg kan Fall” nervøst bed jeg mig i læben, og Justin rykkede over på klaverbænken ved siden af mig. Han smilede til mig, og lagde hænderne på klaveret der hvor mine skulle ligge.

“bare tænk på din sang, jeg skal nok spille” han smilede til mig, på det jeg tror var verdens mest charmerende måde.

------------------------------------------------------

Hej folkens. elsker jer virkelig meget<3 husk at hvis i har noget i gerne vil have med, så skriv det som en kommentar, måske bruger jeg det

kys til jer

Lærke:3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...