Traumet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg rider hurtigere og hurtigere, jeg kan smage saltet fra havet i min mund. Min hår blafrer i vinden, jeg får tårer i øjnene af vinden, farten. Jeg mærker hvordan hans muskler arbejder under ham, jeg kan mærke at han nyder farten lige så meget som jeg gør. jeg kunne forsætte, det her må aldrig ende. En historie om en pige der mister alt, men får en ny ven hvor de sammen får opbygget deres liv igen.

0Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

2. Drømmen

Jeg rider hurtigere og hurtigere, jeg kan smage saltet fra havet i min mund. Mit hår blafrer i vinden, jeg får tårer i øjnene af vinden, farten. Jeg mærker hvordan hans muskler arbejder under mig, jeg kan mærke at han nyder farten lige så meget som jeg gør. Jeg kunne forsætte, det her må aldrig ende.

"Shelia, Shelia vågn op!"

Jeg kunne høre min mor kalde på mig, men det lød så svag, så fjernt. Jeg mumler svagt:

"Ja ja, kommer nu".

Min mor råber lidt irriteret: "Altså de heste fodrer jo ikke sig selv, vel?"

Da hun siger det skynder jeg mig op, og trækker i tøjet. Jeg kommer til at tænke på igår, den bedste dag i mit liv! Jeg overvejede seriøst at kunne lide hende nu, altså min mor. Vi havde aldrig haft et specielt godt forhold, hun mente at hun kunne købe min kærlighed for penge. Det mente jeg ikke. Igår da jeg var blevet 16 år havde min mor foræret mig en hest, jeg blev overlykkelig. Min største drøm var gået i opfyldelse, Alance hedder han. Min mor havde bygget en privat stald så langt væk fra huset som muligt, hun skulle ikke nyde noget af de stinkende, uhumske bæster som hun kalder dem. Der er jeg meget uenig, prøv bare at kigge på Alance. Flot hoved, fin buet hals, stærke ben, stor brystkasse og så den smukkeste sorte farve, det var en sort man kunne kigge ind i uenligheder og stadigvæk opdage nye nuancer. Jeg elsker at tegne og male, mest heste. Jeg elsker at male dem for man kan bruge flere uger på at finde den rigtige farve, bare til pelsen! Mit seneste maleri er stadig igang, jeg begyndte at male det igår aftes. Et billede af Alance. Jeg skynder mig ud til Alance for at  give ham mad og snakke med ham,da jeg kommer hen til stalden kan jeg høre et forventningsfuldt vrinsk. Jeg kan ikke skjule et lille smil, han er bare så sød! 

Jeg skynder mig at ligge sadel og hovedtøj på, jeg glæder mig så meget til at komme op på ham. Jeg kan næsten forstille mig det, perfekte bevægelser. Jeg skyndte mig over i ridehuset med ham, så er det nu. Jeg tager en dyb indånding, sætter foden i stigbøjlen og svinger mig op i sadlen. Jeg presser ham forsigtigt fremad, det tog vejret fra mig. Han er er virkelig fantastisk, hans gangarter er flydende og det føltes som om vi flyver. Jeg sætter ham forsigtigt i trav, han er helt fantastisk. Jeg behøver knap nok gøre noget for at han går i lod, jeg tænker på hvordan det mon er at springe på ham!

Min bror Shayne kommer hen til mig mens jeg rider, han siger: 

"Har du ikke bedre ting at give dig til? Måske noget mere... Alvorligt?"

"Har du ikke noget bedre at give dig til end at gå og rette på mig?"

svarer jeg arrigt igen.

"Næeh jeg har hjulpet mor i stedet for bare at fjolle rundt på en eller anden grim krikke!"

"Shayne kan du ikke bare ta´ og skride?"

Jeg kunne mærke at mit temperament er ved at løbe af med mig, det er min store svaghed. Jeg kan seriøst ikke styre mit temperament, og ofte var min tårekanal forbundet med min vredes kanal... 

"Ja, jeg tror også at jeg skrider. Men skulle forresten  sige fra mor at du skal være inde om... Jaa.... 2 minutter."

siger han med en hoverende smil på læben.

"Hvorfor siger du det først nu? Skrid så Shayne"

Jeg ser at han griner hoverende og skynder sig væk. Jeg skynder mig at sadle Alance af og stille ham ind i boksen, jeg løber ind i huset og stiller mig foran min mor. Hun kigger på mig rynker på næsen og vender sig væk, jeg kan se Shayne smile hoverende. Da jeg kigger ned af mig selv kan jeg se at jeg er fuld af mudder, hestehår og noget jord. Jeg løber op på badeværelset, går i bad og tager rent tøj på. Da jeg kommer ned siger min mor:

"Meget bedre, du kan lige så godt vænne dig til det. Ellers fjerner jeg den igen!"

Det føles som om jeg ser rødt. Fjerner Alance og kalder ham en den!? Jeg bliver så rasende at jeg ikke kan styre min stemme, det føles som om at det ikke er mig der taler men en fremmed der har taget min krop og snakker som mig.

"Og lave ham til en taske? Og bagefter sige det er ægte mink? Du ved som du plejer at gøre!".

Min mor blev rød i hovedet, eller det tror jeg da. Man kan ikke se det under alt make up´en

"op på dit værelse NU! Og jeg går ud og sælger den hest, lige NU".

 

***

 

Da da da dammm, sælger hun Alance allerede eller kan Shelia redde ham? Næste kapitel er igang med at blive skrevet!

 

Ordforklaring:

Stald: Hestens "hus" hvor er er en masse bokse ("værelser").

Sadel: Det der ligger på hestens ryg, når man rider.

Hovedtøj: Det den har på hovedet når man rider. 

Stigbøjlen: Den du har dine fødder, en lille metaltingest.

At hesten går i lod: Det er hvor at hestens hoved står lodret, hvis det så næsten rør dens hals går den under lod, hvis hovedet så peger opad er det over lod.

 

Jeg håber det hjalp hvis i var blevet forvirret... men læg endelig en kommentar både hvis i har spørgsmål eller vil sige noget jeg skal ændre eller noget helt tredje! Tak fordi i læste med:-D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...