Traumet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg rider hurtigere og hurtigere, jeg kan smage saltet fra havet i min mund. Min hår blafrer i vinden, jeg får tårer i øjnene af vinden, farten. Jeg mærker hvordan hans muskler arbejder under ham, jeg kan mærke at han nyder farten lige så meget som jeg gør. jeg kunne forsætte, det her må aldrig ende. En historie om en pige der mister alt, men får en ny ven hvor de sammen får opbygget deres liv igen.

0Likes
0Kommentarer
216Visninger
AA

5. Alance

"Hvad skete der med Alance?"

Jeg kigger rundt på alles ansigter - Smilla, min mor, andre læger - allesammen kigger på mig uden at svare.

"Hvad er der sket med Alance?" Jeg kan høre min stemme stiger i toneleje, jeg er ved at blive hysterisk.

"Hvor er Alance? Jeg vil se ham! Hvad er der sket? Jeg vil ..."

Jeg nåede aldrig længere, der kom en læge hen til mig og fortalte mig jeg bare skulle slappe af ... Da jeg nægtede og blev ved med at kaste mig rundt i sengen og skrige, stak han en nål mig og alt blev sort.

Da jeg vågnede, føltes det som om at nogen havde proppet mit hoved ud med vat. Jeg kiggede lidt rundt, og fik øje på min mor som sad og sov i en stol, med kaffe i hånden. Hvor er jeg? Fokuser Shelia, fokuser! 

Og som en slag i maven vender alt tilbage til mig; det slår luften ud af mig! De ville ikke sige til mig hvad der er sket med Alance, det må betyde ... At ... Han er ... Jeg kan ikke tænke på det, dejlige smukke Alance. Han havde ikke gjort noget, jeg havde bedt ham om at ride derud. Det var alt sammen min skyld, min skyld.

min øjne blev varme, og fuld at tårer. Mine kinder var allerede våde. Min mor kom hen til mig, det var tydeligt hun havde grædt; hendes øjne var røde og hendes kinder våde. Hun kommer hen til mig ...

"Søde skat, åh søde skat." Hun gik hen til mig, og tog mig i en tæt omfavnelse. "Der var ingenting de kunne gøre, han var for skadet til at kunne redde. Jeg er så ked af det søde skat."

Jeg var ikke ked af det, jeg var ikke vred; jeg følte ingenting, jeg er tom. 

***

4. Kapitel!!!

 

Hvad synes i? Undskylder den lange vente tid ... Har/er i Australien så har ikke haft så meget tid til at skrive:-/ Men jeg håber i kan lide kapitel 4:)

Xx Sofie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...