Kærlighed, sorger og smerte

Rose.. Kærester med Zayn, og søster til Liam.. Hvad sker der til festen når alle er fulde undtagen Rose selv? Hvad med når drengene skal på tour? Og hvad hvis hun har brug for hjælp?

2Likes
0Kommentarer
115Visninger
AA

1. smerte!

Rose's synsvinkel:

Jeg så rundt blandt de mange mennesker. Mange af dem var fulde, og andre dansede tæt op af hinanden. Jeg var ikke spor fuld, jeg havde faktisk knap nok rørt noget der mindede om alkohol. Jeg ledte efter Zayn eller Liam. Bare en af dem. Jeg satte mig tungt på en af barstolene. Jeg havde virkelig ondt i mine fødder pga. De højhælede sko jeg havde på. De havde gnavet mig, de var svære at gå i, og så gjorde det virkelig nas at gå i dem generelt. Jeg kiggede endnu en gang fortabt rundt blandt menneskerne. Intet spor at Liam eller Zayn. "Hvad så?". Jeg åndede lettet op ved lyden af Harry's stemme. Han måtte vide hvor de var. "Ikke så meget.. Ved du tilfældigvis hvor Zayn eller Liam er?" Sagde jeg. Han så tænkende ud, før han vendte blikket tilbage på mig. "Jeg ved ikke med Liam, men jeg tror Zayn er ude at ryge" sagde han. Han var ikke særlig påvirket af alkoholen, som han plejede at være. Jeg nikkede lidt tøvende, og sendte ham et lille smil som tak, inden jeg gik mod udgangen. Jeg nåede dog ikke ret langt før jeg lå på jorden og tårerne piplede frem i mine øjne. Jeg vrikkede om på min fod. Det eneste der var i mine tanker lige nu var 'smerte, smerte og atter smerte'. Jeg kom op at sidde og tog mig til foden. Jeg kiggede ikke op da en hånd blev placeret på min skulder. "Er du okay?". Det var Harry igen. Jeg svarede ikke, hvilket fik ham til at sætte sig på hug foran mig. Han placerede to fingre under min hage, og tvang mit ansigt op, så jeg så ham i øjnene. Han så hurtigt tårerne der rendte ned af mine kinder. Fuck, det gjorde ondt. Han kiggede ned på min fod, og begyndte langsomt at mærke på den. Jeg skar en grimasse i smerte, hvilket fik ham til at stoppe. "Tror du at du kan komme op at stå?" Spurgte han bekymret, mens hans grønne øjne borede sig ind i mine. Jeg slog kort blikket ned på min fod, og rystede så lidt på hovedet. Med den smerte ville det nok ikke være så smart at stille mig på foden igen. Harry skulle til at sige noget, men blev afbrudt af Louis. "Hvad er der sket?" Spurgte han hurtigt, med et hint af bekymring i hans stemme. Jeg ville have svaret ham hvis ikke jeg fik en klump i halsen. Den smerte var simpelthen ulidelig. "Louis, hent lige Zayn eller Liam" sagde Harry hurtigt til ham. Louis sendte et forvirret blik ned på mig, men da han så at jeg tog mig til foden gik han hurtigt. Normalt græd jeg slet ikke hvis jeg slog mig. Skar jeg mig feks. i fingeren, så græd jeg ikke. Men det her... Det gjorde virkelig, og jeg mener virkelig ondt. Harry kendte mig godt nok til at vide det, så han vidste at det her gjorde meget ondt, eftersom jeg græd. Jeg kunne høre Niall's irske accent nærme sig. Godt nok plejer han at være et rigtigt fjollehoved, og være useriøs. Men han vidste altså godt hvornår han skulle være seriøs. Derfor overraskede det mig ikke da han kom hen til mig og Harry. Harry tørrede tårerne af mine kinder, men nogle nye erstattede dem hurtigt. "Hvad er der sket?" Spurgte Niall så. Harry så op på ham. "Hun vrikkede om" sagde han, idet han slog blikket tilbage på mig. Jeg blev lidt lettet da jeg hørte Zayn's stemme nærme sig. Da han så mig kom han næsten løbende hen til mig. Han satte sig på hug på den anden side af mig. "Hvad er der sket?" Spurgte Zayn bekymret. "Hun vrikkede om" sagde Harry kort. Zayn sendte kort et bekymret blik i retning af min fod. "Er du okay?" Spurgte han, mens han trak mig ind til ham. Jeg gemte mit hoved i hans bryst, og græd endnu mere. Han kendte allerede svaret da han havde set mig græde. De kendte alle fire svaret. Lidt efter trak han sig fra mig. Eftersom han kendte svaret på om jeg kunne komme op at stå, løftede han mig op i brudestilling. Det var godt jeg ikke havde en kort kjole på, for det havde været pinligt. "Find Liam, jeg får hende ud af den her larm" sagde Zayn. Harry og Niall nikkede og gik op mod baren. Musikken var rigtig høj så det var en lettelse at komme ud i lidt stilhed. Louis var lige ved siden af Zayn med et bekymret blik på mig. "Hey.. Gør det rigtig ondt?" Spurgte Zayn blidt. Jeg nikkede blot, mens flere tårer fik lov at passere. Gud hvor ville jeg komme til at savne ham når drengene tog på tour. Jeg ville savne dem alle sammen, men specielt Liam og Zayn. Han kyssede mig en enkelt gang i panden. Jeg gemte mit ansigt i Zayn's bryst. Mit makeup var helt klart ødelagt, min fod smertede som en i helvede og jeg kunne mærke hovedpinen begynde at dukke op. Nok mest pga. gråden. Jeg lod et par hulk undslippe. "Shh.. Det er okay" sagde han lavt. Kender du det hvor man slår lilletåen ind i et bordben? Fordobl den smerte med 10, og du kan føle den smerte som jeg føler i min fod lige nu. Der gik ikke lang tid før min brors bekymrede stemme fyldte mine ører. "Er du okay?". Hvis i ikke allerede har regnet den ud er Liam min bror. Jeg svarede ikke på hans spørgsmål, da jeg fik en klump i halsen igen. Liam vekslede kort blikke med Zayn. Jeg ved ikke hvad det gik ud på, men Zayn fik mig ihvertfald hen i hans bil. Zayn og Louis havde kørt os ind til klubben tidligere, så det var deres biler vi havde til at komme tilbage. Zayn satte sig bagved med mig, og bad Liam om at køre istedet, hvilket han med glæde gjorde. De andre tog med Louis i hans bil. Zayn kyssede mig en enkelt gang i panden, inden han begyndte at kigge på min fod. Han ville tage den højhælede sko af, men jeg skar ansigt da de gjorde rigtig ondt. Det fik ham hurtigt til at stoppe, og sende mig et bekymret blik inden han trak mig ind til ham. Jeg græd stadigvæk en hel del. "Shh.. Det skal nok gå" hviskede han i mit øre.

Inden længe var vi ved Zayn's lejlighed. Zayn fik mig ud af bilen og løftede mig så op til hans lejlighed. Liam tog imod nøglerne til lejligheden. Niall, Louis og Harry fulgte efter ind i lejligheden. Zayn placerede mig forsigtigt i hans sofa, hvorefter han forsigtigt prøvede at få skoen af min fod. Jeg klemte øjnene sammen i smerte, hvilket fik Liam til at sætte sig på hug ved siden af mig og tage min hånd. "Rolig.." Sagde han beroligende, hvilket hjalp en del. Zayn fik hurtigt min sko af mig. "Gosh!" Sagde han lavt for sig selv efter et stykke tid. Det tiltrak alles opmærksomhed. "Og my god!" Lød det fra Niall. Liam vendte hans blik tilbage på mig, og så bare lige ind i mine øjne. Der var lidt stilhed, hvor Liam bare så mig lige i øjnene. Lidt efter fik han et alvorligt blik, og så kort hen på Zayn som så rigtig bekymret ud. "Det ser vidst ud til at vi skal afsted igen" sagde Liam så efter lidt stilhed, mens han kiggede tilbage på mig. "Hvorhen?" Spurgte jeg, med gråd i stemmen efter den uendelige smerte. "Til skadestuen.." Svarede han lidt efter. Jeg kiggede for første gang ned på min fod, som Zayn kiggede indtrængende på. Min fod var hævet, hvilket var forklaringen på hvorfor det gjorde så ondt at få skoen af. Samtidig med så den helt forkert ud, men det er svært at forklare. "Fuck!" Udbrød jeg med en halvhøj stemme, hvilket fik dem alle sammen til at se forskrækket på mig. "Hey, rolig" sagde Zayn med et bekymret blik på mig. "Men..". Liam stoppede mig. "Først.. Skadestuen.. Bagefter kan du flippe ud på dine sko" sagde han, men jeg vidste at han jokede. Jeg sukkede lidt. "Fint.." Sagde jeg tungt. "Men allerførst" sagde Zayn som rejste sig, og forsvandt ud i køkkenet. "Liam, hvad hvis..". Liam lagde fingeren på min mund, hvilket fik mig til at holde mund. "Rolig nu.. En ting af gangen" sagde han roligt. Jeg sukkede kort, idet Zayn kom ind igen. Han rakte mig en Panodil og noget vand. "Tak" sagde jeg med en hæs stemme. "Og nu.. Skadestuen" sagde han, da jeg havde slugt den. Før jeg nåede at tænke, havde han løftet mig op igen. Niall tog den anden sko af min anden fod, da jeg stadig ikke havde fået den af. Så gik turen altså hele vejen ned til Zayn's bil igen. Niall og Harry valgte at blive i lejligheden hvilket var fint med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...