Kærlighed, sorger og smerte

Rose.. Kærester med Zayn, og søster til Liam.. Hvad sker der til festen når alle er fulde undtagen Rose selv? Hvad med når drengene skal på tour? Og hvad hvis hun har brug for hjælp?

2Likes
0Kommentarer
112Visninger
AA

2. Niall's pokal...

Inden længe var jeg på skadestuen. Faktisk så blev min fod allerede undersøgt lige nu. Zayn sad og holdte mig i hånden samtidig med. Lidt efter stoppede lægen med at undersøge min fod. Jeg fik taget et røntgenbillede, og hun kiggede lidt på det, hvorefter hun kiggede en ekstra gang på min fod. Lidt efter tog hun så handskerne af igen. Har jeg nogensinde nævnt at jeg hader læger? Hun så medlidende på mig. "Jeg har desværre ikke andet at sige end at du har brækket din fod. Du kan vælge at få en kørestol eller bruge krykker.. Det er op til dig selv, men du skal ihvertfald have gips på foden, og så skal du helst hvile foden. Dvs. At du helst ikke skal arbejde i de næste par uger til den er helet igen" sagde hun venligt. Jeg stivnede et kort øjeblik. Hvad skulle jeg nu gøre. Jeg ville ihvertfald ikke sidde i kørestol, så der har jeg svaret. Krykker.. Men hvad skulle jeg dog gøre.. Jeg kunne ikke arbejde med den fod.. Jeg vågnede nærmest op fra min trance da Zayn gav min hånd et blidt klem. Jeg så op på ham, og han så bekymret på mig. Han vidste at det ville betyde at jeg ikke kunne arbejde i rigtig lang tid. Jeg var model, if you wanna know. Hans brune øjne skar lige ind i mine, hvilket sendte et stik igennem min krop. Han ville være nødt til at hjælpe mig med rigtig mange ting, hvilket de andre drenge også ville komme til. Det fik mig til at kigge ned på min hævede fod, og sukke lidt.

Jeg fik et par krykker i hænderne, og skulle så til at bruge dem i flere uger nu. Det irriterede mig så meget. Jeg så kort op på Zayn, som så bekymret på mig. Jeg så ned og gik så tilbage ud til Liam og Louis, som ikke vidste at jeg havde brækket foden. Zayn kom først ud på gangen, og det fik Liam og Louis til at stoppe deres samtale. De så spændt og bekymret efter mig, så Zayn valgte at flytte sig lidt og lade dem se mig. Liam rejste sig med det samme, og Louis så chokeret på mig. En tåre forlod mit ene øje. Nu kunne jeg ikke arbejde i flere uger. Mit job var mit et og alt. Jeg elskede det, og det var mit liv. Liam lagde straks armene om mig. "Hey.. Rolig, det skal nok gå okay?" Sagde han og tørrede tårerne væk fra mine kinder. Han vidste godt hvilke konsekvenser det havde. Samtidig med vidste han også at mit job betød så meget for mig. Louis rejste sig også. "Den er brækket" sagde Zayn nedtrykt, hvilket fik Louis til at se bekymret hen på mig. "Det er jeg ked af Rose.." Sagde Louis så. Jeg rystede lidt på hovedet. "Det er okay" snøftede jeg. Liam strammede grebet om mig. "Du skal vide at uanset hvad, så vil vi være her for dig" hviskede Liam i mit øre. Jeg rystede blidt på hovedet, hvilket fik ham til at se forvirret på mig. "Ikke når i rejser rundt i verden.." Sagde jeg lavt, uden at kigge ham i øjnene. Han trak mig tættere på ham uden at sige andet.

Vi var kommet til Zayn's lejlighedskompleks. Jeg stoppede foran trappen og sukkede. Zayn lagde armene om mig bagfra. "Kom" sagde han lavt. Jeg fulgte med ham hen til elevatoren der var ved siden af trappen. Vi tog den i stilhed mens Liam og Louis tog trappen. "Hvad skal jeg gøre Zayn?.." Spurgte jeg nedtrykt. Han lagde forsigtigt armene om mig, og kyssede mig en gang på munden. "Det skal nok gå okay?" Sagde han. Jeg nikkede lidt, og han kyssede mig en gang i håret. Dørene blev åbnet og vi gik derefter ud, og ind i lejligheden. De andre måtte allerede være kommet ind. Der var helt stille i lejligheden. Zayn hjalp mig med at få den ene sko af. Ja altså, for ikke at forvirre nogen her.. Liam tog et par flade sko med som jeg kunne have på efter, men jeg kunne jo kun bruge en.. Zayn så kort på mig, inden han gik ind i stuen. Louis, Niall og Harry var her ikke, men Liam var. Han sad med ansigtet i hænderne, med albuerne på hans knæ. Det kunne næppe være godt. Det betød at der var noget der nagede ham. Zayn kiggede over på mig, da han også vidste at det var noget dårligt. Jeg så blot ned på Liam igen. Zayn satte sig ned ved siden af ham, og lagde en hånd på hans skulder. Med det samme så Liam op. "Er der noget i vejen?" Spurgte Zayn så. Liam så kort på mig, og rystede så på hovedet. Zayn så op på mig. Vi vidste begge at han prøvede at skjule det. Jeg skulle til at sige noget da Niall, Harry og Louis kom ind fra køkkenet. Harry og Niall stivnede i døren ved synet af mig. Harry og jeg var rigtig gode venner, men jeg blev da stadig lidt forskrækket da han nærmest styrtede over til mig og lagde armene om mig. Lidt efter trak han sig væk fra mig igen og kiggede lige ind i mine øjne. "Er du okay?" Spurgte han bekymret. Jeg så lidt usikkert ned i gulvet, inden jeg trak lidt på skuldrene. "Jeg kunne have haft det bedre.." Sagde jeg lidt efter, hvilket fik stilheden til at herske over stuen. Alle så blot på mig, hvilket jeg hadede. Jeg hadede at alle vendte opmærksomheden mod mig. Niall vidste at jeg hadede det, så han brød stilheden ved at prøve at løsne den trykkede stemning. Han gik hen til mig. "Må jeg skrive på det?" Spurgte han mens han pegede på gipsen, hvilket fik mig til at grine. "Selvfølgelig" sagde jeg. Den dreng kunne altid få mig til at smile uanset om det var en meget trykket stemning eller ej. Han smilte stort. "Kom" sagde han så, og jeg fulgte hurtigt med ham ud i køkkenet. Harry fulgte med. Niall prøvede at finde noget at skrive med, men han kunne ikke finde noget. Det fik mig til at grine lidt af ham. Harry lagde armen om mig, hvilket fik mig til at se smilende til siden på ham. "Elsker du ikke bare den dreng?" Sagde han så, mens han kiggede på Niall. Jeg skar en underlig grimasse. "J.. Ne.. Njah.. Han sidder altså inde i stuen lige nu" sagde jeg for sjov. Harry grinte lidt af mig. "Jeg mente nu, elsker du ikke bare den dreng, som i at han kan lette stemningen uanset hvad" sagde han grinende. Jeg grinte med, og nikkede så. "Så jo. I den sammenhæng" sagde jeg så. "Aha" sagde Niall, og holdte en tusch op i luften som om det var en pokal han lige havde vundet. Jeg grinte endnu mere. Lige idet samme kom Liam ind, og han så overrasket ud da jeg stod og grinte. Han fik plantet et lille smil på læberne. "Kan jeg snakke med jer to?" Spurgte han og pegede på Niall og Harry. Jeg smilte lidt, og humpede så ud af køkkenet. Liam sendte mig et lille bekymret og opmuntrende smil idet jeg humpede forbi ham. Jeg gengældte det med et lille smil. Zayn og Louis sad i sofaen og så tænksomt ud i luften, indtil de opdagede at jeg var kommet ind. Jeg humpede hen til sofaen og gloede tænksomt på sofaen og så på mine krykker. Zayn så på mig med et undrende smil. Jeg fniste lidt. "Jeg skal bare.. Finde ud af hvordan jeg gør det her" sagde jeg, inden jeg brød ud i et lille grin. Jep, så dum er jeg. Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal komme ned at sidde i sofaen, uden at ramme alt og alle med krykkerne. Louis og Zayn så begge dumt på mig, hvilket fik mig til at grine endnu mere. Jeg fik dog efter et stykke tid sat mig ned, og sat krykkerne fra mig. Efter lidt stilhed, så Louis smilende på mig sammen med Zayn. "Det er godt at du stadig kan smile efter alt det her" sagde Louis så. Jeg smilte lidt, men kiggede så væk. Mit smil falmede langsomt. "Er du okay?" Spurgte Zayn, som placerede hans hånd på min ryg. "Det er bare.. Liam.." Sagde jeg. Zayn så ned, mens Louis så forvirret ud. "Hvad er der med Liam?" Spurgte han forvirret. Zayn så op på ham. "Der er noget der går ham på, men han vil ikke sige noget.." Svarede han Louis. Louis smil falmede lidt. "Det er ikke så godt.." Sagde han lavt. Efter lidt stilhed kom Niall og Harry ind. De så ud som om deres hjerner kørte på højtryk. "Han vil gerne snakke med jer to" sagde Harry til Zayn og Louis. De vekslede kort blikke inden de begge rejste sig og gik ud til Liam i køkkenet. "Yay! Så skal der skrives" udbrød Niall, hvilket fik både mig og Harry til at grine. Niall placerede sig i sofaen, og fik min fod op i hans skød, og så tegnede og skrev han ellers på gipsen. Han skrev bla. 1D, Niall Horan(altså som når han skriver autograf) og så tegnede han en burger, som fik mig til at grine vildt meget. Den dreng og mad altså. Jeg kom pludselig i tanke om noget. Hvad ville mine venner ikke sige til at jeg havde Niall Horan's autograf på min gips. De vidste godt nok alle sammen at jeg var Liam's søster, men at Niall Horan ligefrem har skrevet sin autograf på min gips.. Det skulle nok blive sjovt at se Marie's fjæs. Hun var fan af 1D, og var totalt væk i Niall. "Niall.. Du er godt klar over at folk vil blive helt vildt misundelige på at du har skrevet dit eget navn på gipsen, ikke?" Sagde jeg. Niall grinte lidt. "Vil du da ikke have det?" Spurgte han grinende. Jeg nikkede med et fnis. "Det skal nok blive sjovt at se Marie's fjæs.." Sagde jeg så. Niall kiggede straks op på mig, og fik så lidt røde kinder. Jeg fniste lidt af ham. Han havde altid været lidt lun på hende, og hun havde jo et crush på ham. "Måske du skulle snakke med hende istedet for at rødme hver gang jeg nævner hende" sagde jeg grinende. Harry gav ham en albue i siden. "Ja Niall.. Snak med hende" sagde han så. Niall kiggede ned i gulvet og rødmede endnu mere. Mig og Harry grinte lidt, da døren til køkkenet blev åbnet. Niall rejste sig og gav Harry tuschen. Harry tog imod den, og Niall forsvandt hurtigt. Jeg grinte lidt af ham. "Hvad er der med ham?" Spurgte Louis. "Han rødmede bare.. Du ved.. Jeg nævnte Marie.." Sagde jeg. Han vidste hvad jeg snakkede om og grinte så. Jeg kiggede over på Harry som var begyndt at skrive og tegne på gipsen. "Niall! Kom lige tilbage" sagde Liam ind i køkkenet. Lidt efter kom Niall tilbage med knap så røde kinder. Liam så spørgende på Louis og Zayn, som nikkede. Lidt efter så han spørgende på Harry som hurtigt nikkede lidt. Liam vendte sig igen om mod Niall, som også nikkede. Hvad gik det lige ud på? "Rose.." Sagde Liam så. Jeg så opmærksomt på ham. "Vi tænkte på at.. Nu hvor du alligevel ikke kan arbejde med den fod, om du så ikke vil med på touren?". Alle så afventende på mig, mens jeg sad med en halvåben mund. Jeg ville jo gerne med, men jeg gik med krykker. Jeg ville jo kun blive til besvær, men på den anden side.. Hvis jeg ikke tog med, ville jeg nærmest være hjælpeløs til nogle ting.. "Men.. Jeg vil altså ikke være til besvær.." Sagde jeg, og kiggede rundt på dem alle. "Det ville du heller ikke være hvis du tog med" sagde Liam så. Både Zayn og Liam så nærmest bedende på mig, mens de andre så afventende på mig. "Fint.. Jeg tager med" sagde jeg så. Liam kom hen til mig og trak mig ind til sig. Han rodede lidt i mit hår. "Tak søs" sagde han. "Liam..." Sagde jeg med besvær. "Du kvæler mig" sagde jeg med et grin i stemmen. "Ups" sagde han og slap så grebet om mig. Men der var så kun tre dage tilbage til touren, så jeg havde da ikke særlig lang tid til at gøre mig klar.. Du ved.. Jeg er en pige.. "Andre der vil skrive på gipsen?" Spurgte Harry og holdte tuschen op. Straks stod alle henne ved min fod, og jeg grinte blot af dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...