De grønne uniformer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Færdig
Min far er nede og plykke risgnaskere, min mor ryger som en skorsten, og min hverdag er det rene helvede. De næste 6 dage hænger jeg på min mor, da min bedste ven er i Italien. Pisse fedt. Jeg har dog en kæreste jeg holder af, og som holder af mig. Hun bekymrer sig for mig, og det er jeg uendeligt taknemmelig for.

1Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

4. Kapitel 4

Hun har for en gang skyld sat håret og lagt sig et lag matas i fjæset. Men det må vel være fordi hun får besøg igen i dag, for hun ville nødig gøre sig pæn bare fordi jeg kom hjem. Hun står og smiler til mig, og jeg kan se at hun har et søgende blik i ansigtet. Det må vel være cigaretterne.

”Sorry mutti, men jeg havde sgu glemt mit ID, og de troede altså ikke på alderen.”

Så kom det. Det blik hun får, når jeg er en plage. Men ja, hvad er det at gøre ved det? Jeg kan jo ikke bare stå og sige 'Hey mor! Jeg havde sgu ikke liiige lyst til at smutte ind forbi Aldi fordi du er en satans plage og bare kunne smutte derover selv!' I det mindste er chancen for kræft da formindsket, og så kan jeg da takke mig selv for at jeg ikke smuttede i Aldi da jeg var en syttenårig knejt med tømmermænd.

”Det går nok. Hvad har du tænkt dig at lave i dag?”

”Det ved jeg ikke. Chille nede ved havnen maybe.”

”Det lyder som en god idé.”

Ja selvfølgelig gør det dét, mor. For så slipper dig og ham din date for en som mig, og så kan i hygge lykkeligt på sofaen som jeg sidder og glor champions league i.

”Mhm, jeg tror jeg venter lidt. Vil se lidt tv, og så smutter jeg derned lidt senere.”

”Okay min skat, men jeg får gæster her om en halvanden times tid, så hvis du måske ville hjælpe til med maden ville det være dejligt!”

Mad? Hun har sguda ikke interesseret sig i mad lige siden far tog afsted. Førhen stod hun lykkeligt i køkkenet og nynnede med på Gasolin, imens far så nyhederne og skrev på sine romaner. Og jeg håber fandme ikke at hun prøver at udskifte min far med en eller anden mekaniker-gut fra Helsingør, som prøver at tilfredstille både min mor og mig med blomster, chokolade og ture til alle mulige steder. Så vil jeg sgu hellere at hun ser dum ud for en ti'er og bestiller noget junkfood.

”Tjoh.. det kunne jeg vel godt. Hvad har du tænkt dig at lave?”

”Noget spaghetti carbonara. Det smager simpelthen så godt!”

Spaghetti carbonara? Det er jo sådan noget romantisk mad? Med brændende lys og romantisk musik og det hele! Jeg kan virkelig ikke klare det. Der er kun én mand for min mor, og det er min far. De har været sammen i lige om godt 21 år, og så er hun sammen med en masse andre mænd, imens han prøver at redde verden?

”Mhm, bare kald på mig når vi går i gang.”

Det ringer på, og jeg forventer egentlig at mor skal åbne, men hun er alt for optaget af en eller anden sms, så hun peger bare hen mod døren og forventer at jeg skal åbne. Jeg går over for at åbne, og jeg kan knapt se hvad der er igennem den grumsede glasdør. Jeg kan knapt skimme, at det er to personer. Min mor kommer over til mig, og da jeg åbner, står de der så. I deres grønne uniformer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...