De grønne uniformer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Færdig
Min far er nede og plykke risgnaskere, min mor ryger som en skorsten, og min hverdag er det rene helvede. De næste 6 dage hænger jeg på min mor, da min bedste ven er i Italien. Pisse fedt. Jeg har dog en kæreste jeg holder af, og som holder af mig. Hun bekymrer sig for mig, og det er jeg uendeligt taknemmelig for.

1Likes
0Kommentarer
262Visninger
AA

3. Kapitel 3

Nu ligger jeg her, med Josefine i mine arme. Jeg kan ikke huske hvad der skete i går udover at jeg var til fest hos Laura. Der er poppet en sms op på min besked fra min mor, som spørger hvor jeg er henne. Nå, så interesserer hun sig alligevel for hvad jeg foretager mig. Eller så er det bare fordi hun vil have at jeg skal komme hjem og tømme opperen, sådan er det jo altid. Klokken er 14, og udenfor kan jeg høre lyden af bildøre der åbner sig og det vælter ud med glade børn der sikkert skal til børnefødselsdag. Men det kan jeg jo ikke vide. Hun sover stadig, og jeg gør alt for ikke at vække hende. Men så kommer den så utrolig irriterende sms-lyd fra min telefon med sådan nogen babyer der griner, og med det vågner hun. Hun smiler til mig. Jeg må hellere få skiftet den lyd, for den er da mere end bare provo. Det er Karsten der har skrevet en tyve meter lang besked, som jeg virkelig bare ikke magter at læse. Det er fra hans ferie i Italien, og han fortæller om solen der skinner og de lækre beach babes han glor på på stranden og ved poolen.

”Hvad skriver han?”

Hun ved det egentlig godt, hun vil bare gerne høre min stemme. Jeg rækker hende telefonen, og idét hun læser sms'en ringer min mor. Jeg har ikke lyst til at høre hendes stemme, og hun er sikkert rasende over at jeg ikke er kommet hjem. Men det må hun vel selv om, for hun kan ikke bestemme sig om jeg skal blive hjemme eller blive væk. Fifty fifty.

”Hvor er du henne?”

”Hos Josefine”

Jeg mumler bare, og ønsker at hun skal ligge på så jeg kan ligge og putte med Josefine igen. Men det får jeg jo ikke tid til, for jeg skal jo hjem og gøre ditten og datten.

”Jeg vil gerne at du kommer hjem nu.”

”Mhm.”

”Fik du brugt pengene jeg gav dig i går?”

Jeg købte et par øller i Aldi, men det kan hun jo være forpulet ligeglad med, ligesom med alt det andet. Hun behøver ikke at vide at jeg var til fest, at jeg drak mig stang stiv eller at jeg sikkert har hygget mig med Josefine i nat.

”Yeah, jeg tog ned til pizzamanden.”

”Det var super, kommer du hjem nu?”

”Kommer du ikke og henter mig?”

”Ej skat, det kan du da ikke mene. Kan du ikke bare gå hjem?”

Selvfølgelig kan jeg ikke det? Jeg er 3 kilometer væk eller sådan noget, og så skal jeg gå hjem? Hun fortalte mig tit da jeg var fjorten, at hun altid ville hente mig hvis jeg var langt væk, eller hvis jeg en dag endte med at blive fuld. Så skulle hun da selvfølgelig samle mig op hvor end jeg så var.

”Jojoh. Jeg kommer nu.”

”Og hvis du har nogen penge tilbage, så må du godt købe en pakke prince med hjem til mig! Tak.”

Hun er så egoistisk, min mor. Nu hvor jeg skal gå hjem, skal jeg da også lige en tur forbi Aldi og købe de skide lange, selvom hun ikke bor mere end 200 meter væk. Men ja, hun skal jo selvfølgelig træde mere i spinaten. Eller hvad man nu siger.

 

Vi fulgtes et stykke af vejen, Josefine og mig. Men hun skulle skynde sig hjem på grund af en eller anden fødselsdag, så vi kyssede og krammede og ellers skulle hun bare skynde sig. Så nu går jeg her og tripper, og overvejer at stoppe ind forbi Aldi for at købe de skide cigaretter til min mor. Jeg kunne også bare komme med en eller anden latterlig undskyldning, for jeg virkelig ikke gider ikke udstilles som en ryger når jeg ikke kan fordræge det kræftgift man propper ind i lungerne. Hvis det ord overhovedet findes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...