De grønne uniformer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2014
  • Status: Færdig
Min far er nede og plykke risgnaskere, min mor ryger som en skorsten, og min hverdag er det rene helvede. De næste 6 dage hænger jeg på min mor, da min bedste ven er i Italien. Pisse fedt. Jeg har dog en kæreste jeg holder af, og som holder af mig. Hun bekymrer sig for mig, og det er jeg uendeligt taknemmelig for.

1Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

1. Kapitel 1

Der står hun så, med posede blodsprængte øjne. Det er noget værre bollehår hun har, og det står til alle sider. Hun ligger ikke mærke til mig når hun går forbi, det gør hun aldrig. Det er som om jeg bare er der for at være der, gøre mine pligter og så smutte hjem til Karsten og sove der i et par dage. Men det er hun vel ligeglad med, så sparer hun de penge og har råd til mere af det stærke. Hun står der og tripper foran køleskabsdøren, og skaber sig et overblik over hvad hun skal lave i aften når der kommer en ny herre på besøg. Hun tæller dem alle, hver og en.

”For satan, så skulle jeg alligevel ha' købt den ramme som var på tilbud i Aldi.”

Det er først nu hun kigger på mig, og man skulle tro at det kom som et chok siden hun giver mig elevatorblikket.

”Hvad glor du på? Skal du ikke hjem til ham Kalle?”

Hun lukker køleskabet, og hiver en pakke med de lange op. Det kunne godt ligne hende at tilbyde mig en, men hun ved at jeg ikke ryger. Hun propper en i munden, tænder den og propper lighteren ned i brystlommen og svinger håret til den ene side. Hun synes vel at hun ser cool ud.

”Han hedder altså Karsten. Og jeg har fortalt dig at han er i Italien lige nu, så du hænger altså på mig de næste 6 dage.”

Så kommer det. Det skuffende blik i hendes ansigt. Det må være satans at have sin søn hjemme de næste par dage, hvad skal hun så stille op. Så kan hun ikke invitere endnu en fyr hjem som hun kan dumpe den næste dag nej, fordi jeg var hjemme. Jeg er bare husets store skuffelse, og uanset hvad jeg foretager mig er det hele bare en plage for hende. De fleste forældre ville sikkert se det som noget behageligt hvis deres børn var hjemme og holde dem med selskab. Men ikke min mor, hun ser helst at jeg bare bliver væk.

”Jeg får besøg af en ven i aften. Så hvis jeg ligger en hund på bordet, kan du så ikke smutte ned til pizzamanden eller smutte ind til byen og finde en lækker café og spise på?”

Hun tror hun er venlig at give mig penge, men jeg er ligeglad. Jeg arbejder selv hos Brian og tjener kassen, så det er ikke nødvendigheden. Jeg snupper alligevel den hund, og beslutter mig for at smutte til den dér fest hjemme hos Laura i aften. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle med, da jeg bare ville blive hjemme og game lidt på min ps3. Men hvis det gør min mor glad, så skal jeg da med glæde blive væk.

”Jo, det skal jeg nok.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...