I love you - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2014
  • Opdateret: 24 jun. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Emilia på 16, som ikke har det mest perfekte liv. Hendes mor er sindsyg, hendes venner manipulerer med hende og hun har det generelt ikke så godt. Et tidspunkt beslutter hun sig for at flytte til Australien og derovre møder hun Luke, som hun ufrivilligt bliver forelsket i.

28Likes
10Kommentarer
986Visninger
AA

1. Can't take it anymore

Hej. Mit navn er Emilia. Jeg er 16 år gammel. Jeg er en helt normal pige med en helt normal familie og helt normale venner. Gid jeg kunne sige det, for sådan er det ikke. Jeg er ikke helt normal, min familie er ikke normal, og mine venner er ikke normale. Min mor er kendt sanger, og hun kan ikke klare presset mere, så hun ryger hash og tager stoffer, og derfor er min far gået fra hende. Hver aften kan jeg høre min mor råbe i gråd, meget fedt ikke? Haha nej. Dem der skulle forestille at være mine venner presser mig til at gå til fester, drikke, ryge og gøre ting som jeg fortryder, jeg har gjort.

 

 

Mit vækkeur ringede. Det var mandag morgen. Mit hoved gjort virkelig ondt. Jeg kan slet ikke huske noget fra i går, men det er egentlig ok, for jeg vil slet ikke huske noget. Det er så rart, når jeg glemmer alt med min mor.  Jeg tog nogle leggins og en stor sweater på. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og tog et tyndt lag mascara på. Jeg magtede ikke at gøre noget særligt ud af mig selv. Mit hoved dunkede virkelig meget, og jeg var vildt træt. Jeg gik ned i køkkenet og tog et æble. Jeg kunne lugte noget mærkeligt. Jeg gik ind i stuen og så min mor sidde og ryge en joint. Jeg tog en dyb indånding og skulle til at gå ud i køkkenet igen, men jeg vendte mig om og gik hen imod hende. ”Stop nu med at ryge det der lort!” råbte jeg. ”Jeg er din mor, du kan ikke bestemme over mig” råbte hun igen og tog et sug mere af sin joint. Jeg kiggede hende i øjnene. Hun så virkelig ødelagt ud, men det var jo hendes egen skyld. ”Du er virkelig dum. Jeg forstår godt, hvorfor far droppede dig. Der er ingen der kan holde ud at være sammen med dig” sagde jeg roligt. Der blev helt stille. Ingen af os sagde noget. Min mor tog et skridt tættere på mig. Hun hævede hånden og pludselig kunne jeg mærke en udholdelig smerte på min kind. Jeg tog min hånd op på min kind og kiggede skræmt på hende. ”Ud nu!” skreg hun. ”Jeg skulle alligevel til at gå” sagde jeg koldt. Jeg tog min taske og smækkede døren. Hun slog mig. Hun har aldrig slået mig før. Jeg kunne mærke mine øjne gå i vand. Jeg savner den gang, hvor min mor, far og jeg gik lange i ture i skoven, og jeg holdte i hånd med dem begge og svingede mig i deres arme, men sådan er det desværre ikke mere.

 


 

Jeg kunne mærke min kind, som stadig gjort virkelig ondt. Jeg havde helt sikkert et rødt mærke. Fedt. Lige hvad jeg havde brug for. Jeg gik ind af skolens dør. Jeg gik ned og gangen hen imod mit skab. Jeg kunne høre mine fodtrin. Der var helt tomt. Klokken var 20 minutter over otte. Jeg gad ikke skynde mig til time. Jeg fik alligevel skæld ud ligemeget hvad. Alt var bare forfærdeligt. Jeg tog mine geografi bøger og gik ind af døren til klassen. Døren knirkede virkelig højt. Jeg kunne mærke hele klassens blikke på mig. ”Undskyld jeg kommer for sent” mumlede jeg. Hr. Eriksen nikkede og fortalte videre om et eller andet om Nilen. Jeg satte mig på min plads og slog op på en side om Nilen. Der var en af mine såkaldte ”venner” bag mig, som prikkede mig på skulderen ”Du så ud til at have haft det sjovt i går” hviskede hun med et lumsk smil. Jeg kiggede forvirret på hende. ”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret. ”Stille piger!” råbte Mr. Eriksen. Jeg kunne høre min veninde bag mig grine lidt for sig selv. Jeg blev skræmt. Hvad havde jeg lavet i går? Jeg kan nada huske. Efter et time ringede klokken endelig. Jeg gik ud på gangen. Jeg havde en virkelig dårlig smag i min mund, så jeg tog hænderne ned i min lomme for at se, om der tilfældigvis lå en pakke tyggegummi. Der lå to små tomme flasker med næsten helt rent alkohol og en tom pakke cigaretter. Jeg tog det op og smed det hele fra mig. ”Det her er ikke mig!” råbte jeg. ”Jeg kan ikke mere.” Jeg brød ud og gråd og løb hjem. Jeg løb op på mit værelse, tog en taske med de vigtigste ting, en kuffert med tøj i og nogle penge.  Jeg måtte væk. Væk fra min sindsyge mor, væk fra mine hæslige venner og væk fra mit forfærdelige liv. Jeg måtte bare væk fra alt.

 

 

 Jeg tog den første taxa, der kørte forbi og sagde udmattet ”Jeg skal til lufthavnen, tak.” Taxachaufføren nikkede og kørte. Jeg tog min mobil op af min lomme. Jeg havde 5 ubesvarede opkald, og et af dem var blandt andet fra min mor. Jeg ignorerede det og lagde min mobil i lommen igen. Jeg sukkede højt og kiggede ud af vinduet. Tænk jeg gjorde det her. Det var rimelig vildt, men det føltes rigtigt. ”Så er vi her” sagde taxachaufføren og smilte. Jeg rakte ham et par mønter og sagde ”Mange tak.” Jeg steg ud af bilen og vandrede med tunge skridt ind i lufthavnen. Jeg gik hen til en computer, hvor man kunne købe flybilletter. Hmm. Jeg var en smule i tvivl om hvor, jeg ville hen, da det så slog mig, Australien! Jeg har boet i London hele mit liv, og Australien var virkelig langt fra London, så det var perfekt! Jeg tog mit kort frem og betalte. Jeg er så klar. Der var 2 timer til flyets afgang, så jeg tjekkede ind og stillede mig i en kø, hvor man skulle give sin kuffert. Da jeg havde afleveret min kuffert, tog jeg hen og købte en masse slik til flyturen. Jeg får selvfølgelig også mad på flyet, men det er vel meget nyttigt at tage noget slik med ikke? Hahaha. Jeg gik hen til kassen og betalte. Jeg så nogle små stole til højre for mig. Jeg gik derhen, satte mig og ventede til der blev kaldt passagerer om bord.

 

 

Jeg har en virkelig dårlig tålmodighed og en halv time for mig føles som 2 timer haha. Så efter ”2 timer” eller en halv time sagde de i højtaleren, at flyet til Australien var klar til, at passagerene kunne komme om bord. Jeg rejste mig, tog min taske og gik hen igennem den sjove dims, der førte ind til flyet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...