Hun er mig, jeg er hende.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Igang
At gå rundt, og se til hvordan en særlig person har det perfekte liv. Og selv være gemt væk. Ikke at kunne tage magten fra andre. Men enkle er lidt mere usædvanlige. Så måske bliver nogle ting lavet om.

7Likes
22Kommentarer
411Visninger
AA

6. Kapitel 5

Tre var der tilbage. Eller næsten da.. nærmere sagt, så var der tre friske lig tilbage. To af dem tog deres eget liv. De turde åbenbart ikke vente på mig. Den sidste havde jeg lige fået ram på. Aldrig gemme sig i et skab og vælte alt derinde. Ikke en god idé. Jeg hørte det.

Gangen var beklædt med blod, lig og en forfærdelig luft var overalt. Jeg var ærligtalt overrasket over at der ikke allerede var blevet tilkaldt politi af bekymrede forældre. De tænkte åbenbart ikke på deres børn. Eller det som var deres børn. Nogle var ved at være lige lovligt ”lækre” nu.

Med en elegant bevægelse svingede jeg mit flotte blonde hår. Det var blevet sølet til med blod, og lignede at det var blevet lyserødt. Mine øjenvipper blinkede beskyttende foran mine blå øjne.

Folk elskede dem, de forsvandt altid i dem.  Den følelse når de sukkende så efter mig, når mit hår svajede blidt når jeg gik. Alle elskede mig! Jeg var skolens perle, hende som ville ødelægge alt ved at være syg. Lærerens kæledægge.

Det var jeg langt fra nu. Eller det havde jeg aldrig været. Det havde været Tessa. Hun lyttede aldrig til mig. Lyttede aldrig til hvor træt jeg var af alle andre, og at vi skulle dræbe dem nu. Hun lyttede ikke.

Med et hårdt spark, hamrede jeg til et af ligene. Det lå i vejen for mig, og ingen eller intet skulle lægge i vejen for mig. Med et svagt smil, skubbede jeg til døren ind til mit værelse. Det var nok det eneste sted som nok var rent for blod. Eller det var rent, nu gik jeg og dryppede blod ud over det hele.

Blidt trykkede jeg håndtaget ned til toilettet. Det var så rent, så fredfyldt. Jeg var ikke vant til det. Langsomt løftede jeg hovedet og så ind i spejlet. Så på hvordan jeg manglede søvn, så hvordan jeg havde ødelagt min perfekte krop. Rettere sagt..

Vores krop..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...