Hun er mig, jeg er hende.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2014
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Igang
At gå rundt, og se til hvordan en særlig person har det perfekte liv. Og selv være gemt væk. Ikke at kunne tage magten fra andre. Men enkle er lidt mere usædvanlige. Så måske bliver nogle ting lavet om.

7Likes
22Kommentarer
413Visninger
AA

1. Begyndelsen

Det virkede uægte. Som om hele mit legeme var støv. At jeg svævede uden at kunne komme ned igen. Dufte, følelser, tanker.. Alt var en stor rodebutik. Der manglede bare den særlige kunde der ville finde de specielle ting der havde en større værdi end man troede.

Min skridt var slæbende og mit blik sløret. Lydene forstummede langsomt, og blev erstattet af den uendelige stilhed. Men som en tidevandsbølge slog nye lyde imod, mit skjold af stilhed.

Mit blik blev med sneglefart brillant, og det var som at se på et forstørret billede. Alle detaljerne var forbedrede og jeg kunne tydeligt se dem for mig. Det blonde hår var utroligt klart at se, som en ensom blomst på en bakketop. Det gav en kuldegysning gennem min krop. Mine næver krummede sig faretruende sammen til et par knytnæver.

Spændinger blev sendt gennem mine rystede skuldre. De som rystede af indebrændt vrede. Hendes skinnende blå øjne, der var klare som havet mens solen stod op. Den søde klang af hendes sprudlende latter, steg til himmels, efter som om en havde fortalt en grinagtig joke.

Med tunge skridt forfulgte jeg hende. Jeg kendte hendes hverdag ud og ind. Længe havde jeg observeret hende. Set hvordan hun spiste sin morgenmad, et stykker franskbrød med syltetøj, hver evig eneste dag.

Jeg havde set hvordan hun fint sad i timerne, og smilede stolt over alle de 12taller hun rev hjem. En efter en.. Men det der havde været det værste var at se på hvordan hun havde det perfekte liv. Søde og fantastiske forældre, der ikke mindst var rige. Veninden som virkede til at være der for hende altid. Og ikke mindst at hun selv.. var helt.. perfekt.

Det var til kaste op over. Ingen burde være så perfekt. Det burde ikke være muligt. Jeg vidste jeg ville bevise det en dag. Den skulle nok komme, det var jeg sikkert på.

Det måtte da kunne lade sig gøre. Jeg skal nok få skovlen under hende.. hører du mig Tessa?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...