Sandheden bag hans smil

Prolog! Det er en regnfuld dag, den dag den unge Kim Sora hanker op i hendes lyserøde kuffert og tager af sted mod sit nye liv som trainee under Jellyfish Entertainment. Hun har allerede været trainee hos SM i tre år, men kunne få en solo debut hos Jellyfish med det samme hvis hun skiftede, så det valgte hun at gøre. Hun lukker døren til hendes gamle liv som trainee hos SM og løber ud til den ventende bil med sin kuffert og hendes skole taske. Da hun kommer ind sidder VIXX manager på forsædet og smiler om til hende. "Jeg har advaret drengene om at du kommer, så du skal ikke føle at du trænger dig på. Du får mit værelse, men vi har ikke haft tid til at gøre det klart endnu, så du må klare dig med sofaen indtil vi får styr på det sidste. Velkommen ind i Jellyfish familien," siger manageren smilende og Sora takker ham mange gange og bukker så godt som hun kan mens hun sidder ned.

6Likes
11Kommentarer
998Visninger
AA

4. Kapitel 4. Soras historie og nye familie.

Da de får en lille pause fra dansen, sætter de sig alle sammen ned, undtagen Sora og Hyuk, der henter vand til sig selv og de andre sammen. Da de kommer tilbage sætter Hyuk sig mellem Ravi og Hongbin mens Sora bliver hævet ned mellem N og Ken.

”Jeg har tænkt på, at du kalder Key sunbae umma, men hvad med din rigtige umma? Hvordan har hun det med det?” N ser undersøgende på hende. Soras ansigtsudtryk ændre sig og den eneste der fanger alle nuancer af følelser der spiller hen over hendes ansigt er Leo. I hendes ansigt ser han overraskelse der bliver erstattet af et fjernt blik, som om hun tænker sig ind i sig selv, efterfulgt af smerte over det hun har husket og hendes selvkontrol der er på vej tilbage. Leo fanger hendes blik lige da skjoldene er på vej op og han skal holde sig meget i stærkt tilbage for ikke at rejse sig og få hende væk fra de andre. Han vil tage hende væk fra de andre så hun kan græde ud. På samme tid er det eneste hun har lyst til at gå med ham og græde ud i hans beskyttende arme. Ingen af dem giver dog efter for deres impulser, og N ser bekymret på Sora.

”Hvis du ikke vil sige det, behøver du ikke,” han ser urolig på Sora, der ryster på hovedet.

”Jeg skal nok forklare det. Vi bor jo sammen og hvis jeg ikke selv siger noget kommer Key sikkert til at sige det, før eller siden,” sukker Sora og N nikker forstående. Leo ser bekymret ud og prøver ikke på at skjule det, så Ken rykker sig så han kan komme over og sidde ved siden af Sora, inden hun starter sin fortælling.

”Lad os starte fra starten. Jeg blev født her i Seoul og var enebarn. Min mor var universitets professor og underviste i Koreansk, Engelsk og Mandarin kinesisk, mens min far arbejdede som diplomat i forskellige lande. Det gjorde at vi flyttede til Beijing da jeg var tre år. Der boede vi, mens min mor underviste og jeg gik på international skole, hvor jeg lærte Mandarin og Engelsk. Mor lærte mig Koreansk der hjemme og vi blev der til jeg var 10 år, og min far blev flyttet til USA, New York. Her fortsatte jeg på en af de internationale skoler, med samme fag som jeg havde haft i Kina. Vi blev i USA i 3 år, før vi flyttede tilbage til Seoul. I alt den tid havde jeg aldrig haft mange venner. Jeg hang ud med dansenørderne til dans og sprognørderne, som jeg lavede lektier med, men ellers snakkede jeg ikke med nogen udenfor danselokalerne eller klasselokalerne. Da vi var flyttet tilbage til Korea aftalte min familie og jeg, at vi skulle på en hyggelig familie ferie til Japan. Vi planlage det så det passede med at jeg kunne se en UKISS koncert mens vi var der, fordi mit tidligere ultimative bias var Kevin. Vi tog af sted til Japan. Det var foråret for fire år siden. De første par dage var rigtig hyggelige og jeg blev fulgt til koncert køen af begge mine forældre. Jeg viste at de vil holde en date aften, mens jeg var til koncerten, så det var først efter koncerten jeg tjekkede min mobil.. Der var mange opringninger fra de Japanske myndigheder og en del fra den koreanske ambassade. Jeg ringende dem op med det samme og fik at vide at... Mine forældre var blevet kørt ihjel på vejen fra koncerten til den restaurant hvor de skulle spise. Mens jeg havde stået i kø var de blevet påkørt, og da jeg var inde og høre musik forblødte de begge på operationsbordene. Jeg kastede næsten op, da jeg hørte det og tog en taxi over til hospitalet for at identificere dem. Jeg fik spurgt dem om de kunne hjælpe mig med at få dem kremeret og det kunne de heldigvis. Dagene efter er lidt sløret for mig, men jeg fik fat på vores fly selskab og fik pengene retur for mine forældre billetter. Mine forældres aske kom efter få dage og jeg ved ikke hvordan jeg fandt ham, men jeg fandt en traditionel tatovør der gik med til at lave en tatovering på min ryg. Det må havde været min historie, fordi jeg var kun 17 år på det tidspunkt eller 16 i international alder. Han lavede et lille Japansk kirsebærtræ på min skulder, bag mit hjerte. Han gik også med til at bruge et gram af min mors aske i blomsterne der symbolisere hende og et gram i de blomster der er min far... Da jeg kom tilbage til Seoul pakkede jeg vores ting ned og flyttede ind i en lille lejlighed nær min skole. Det var her jeg opdagede at jeg kunne synge, fordi jeg sang min smerte ud. Dag ind og dag ud sang jeg. Mit liv var en tragisk sang, en trist dans og Kafka. Jeg opdagede ikke jeg blev observeret en dag, men jeg blev spottet mens jeg trænede i danselokalerne efter en time. Efter det begyndte mit liv som trainee. Her optog træning og skole igen alt min tid, og det var jeg glad for, fordi så behøvede jeg ikke at føle. Det kulminerede en nat for to og et halvt år siden hvor jeg dansede som en sindssyg mens tårerne render ned af mine kinder. EXO Suho ville bare tjekke om alle var taget hjem, men han fandt mig og kom ind. Jeg ved ikke hvorfor men da han spurgte hvad der var galt væltede det hele ud af mig... Han kontaktede Jonghyun, der fik Key med og gennem de tre har jeg lært alle de andre at kende... Det er derfor jeg har så stærke bånd med så mange idoler, de er den eneste familie jeg har tilbage...” forklare Sora og ser sig rundt. Alle sidder helt stille og ser triste på hende.

”Hey, jeg sagde at jeg har det godt nu, så i kan godt gemme de der tude ansigter væk, ellers begynder jeg også at tude,” siger Sora og puffer til N der prøver at smile. Der kommer et lille host fra Leo og hun vender sig om for at se på ham. Han har et smil i mundvigen men det når ikke hans øjne, fordi hvem kan høre om så meget smerte og stadig smile.

”Husk at du også har os, nu,” kommer det fra Ken, der stikker sit hoved frem bag Leo og resten nikker.

”Men skal vi danse eller holde pause hele dagen? Kan i klare dansen et par gange mere?” Sora ser ned på VIXX da hun rejser sig og de kommer hurtigt på benende igen.

”Men må vi gerne se din tatovering?” spørger Hyuk forsigtigt og ser undersøgende på Sora mens resten sender ham dræber blikke. Sora går ind foran Hyuk da hun ser det.

”Ja da Hyuk, det er da bare logisk at du gerne vil se hvordan den ser ud,” Sora ser ondt på alle de andre mens hun klapper Hyuk trøstende på skulderen. Hun stiller sig sådan at alle kan se hende, før hun vender ryggen mod dem. Hun knipser hurtigt hendes bh op under blusen, før hun trækker trøjen op så hendes ryg er blottet. Leo er den eneste der ikke blinker da hun laver det lille stunt, men de andre ser væk indtil de høre et host fra Leo, der får dem til at se op.

Soras ryg er lys, som hendes ansigt, men lige bag hjertet er der et tyndt mørkebrun træ med tre små buketter af blomster. Den ene lille buket eller samling af blomster er lyserøde, den i midten er lilla, og den sidste er lyseblå. Alle blomsterne er japanske kirsebærblomster og de er ret små, men de står alle sammen skarpt på hendes hvide ryg.

Hun hiver ned i trøjen og lukker hurtigt hendes bh under den, mens hun vender sig om og ser på reaktionen. Alle medlemmerne er igen tavse men de smiler dog til hende.

'Så det er hendes mor og far, eller en del af dem.' sukker Leo trist inde i sit hoved mens han går på plads og de begynder at danse igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...