Homoseksuel i Rusland

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2014
  • Opdateret: 26 feb. 2014
  • Status: Igang
Historien er skrevet på bagrund af dybtgående research om homoseksuelles situation i Rusland (skrevet i starten af 2014). Selve teksten er fiktion, men er noget der meget vel kunne være skrevet af en der virkelig har gennemgået det, og muligvis gennemgår det lige nu, i Rusland.

1Likes
0Kommentarer
75Visninger

1. Kære Dagbog

7. Juni 2012

Kære Dagbog

 

Jeg ved ærlig talt ikke hvad meningen er med det hele. Hvorfor skal vi elske andre mennesker, når det eneste vi får ud af det er skam og selvhad?

Jeg har besluttet mig for at der ikke findes nogen gud. Det kan simpelthen ikke passe, at han ville skabe misfostre som mig. Eller måske findes der en gud, og han har skabt mig for at straffe mine forældre. At få en homoseksuel søn. Ikke noget som nogen ville ønske sig. En svans som søn, større straf findes ikke.

Jeg stod foran hans vindue igen i dag. Jeg kunne se hvordan han falske kæreste tilberedte mad til ham. Jeg burde havde gjort som ham. Fundet mig en lesbisk kone, så vi begge to kunne leve i fred for vores forældre. Senere måske lave et barn eller to. Men nej. Havde jeg bare holdt mig til hans plan om, at han skulle finde en kone til mig. Dum som jeg er, blev jeg sur. Jeg ville ikke dele ham med nogen, ingen skulle røre min lille skat. Hvor var jeg dog dum.

Når jeg bliver sur, gør jeg dumme ting. For at vise ham at jeg ikke behøvede ham, besvarede jeg den klamme kontaktannonce. Hvor var jeg dog dum.

Kontaktannoncen havde stået i min morgenavis, og da han havde overnattet der, og skulle spise morgenmad, lagde jeg den foran ham og sagde, at den her fyr da godt nok lød sød. Hvor var jeg dog dum. Jeg forklarede ham, at når nu han skulle leve sammen med hende den lesbiske, så var det jo også i orden hvis jeg mødte lidt andre mænd. Forsigtig som han er, sagde han ikke noget i mod det. Jeg vidste udmærket godt, at jeg havde såret ham, men i det øjeblik var det også det jeg ville.

Et var at se på annoncen, det næste var at gøre noget ved det. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gøre noget ved det, men tanken om ham og hende sammen, fik mig til at gøre det alligevel.

Da jeg ankom, ved den lejlighed manden fra kontaktannoncen boede i, bankede jeg på. Overbevidst om, at det her skulle være en hyggelig date. Hvor var jeg dog dum. Da døren gik op, begyndte en realitet der er slemmere end alle mareridt jeg nogensinde har haft. Der stod 7-10 muskuløse mænd i lejligheden. Hver med deres frygtindgydende våben. Før den største af dem hamrede mig ned i gulvet, så jeg ud af øjenkrogen en tatovering. Et hagekors. Derpå følger den mest ydmygende, nedværdigende og forfærdelige oplevelse jeg nogensinde har haft. En oplevelse jeg ikke ville ønske for min værste fjende.

Syv timer, syv timer tog det dem at ødelægge mit liv. Eller rettere sagt, var det den tid det tog dem om at gøre det rent fysisk. Det psykiske kom først for alvor da de sendte det rundt til alle. Selvfølgelig var det også hårdt psykisk i de syv timer, jeg havde dødsangst. Eller nej, egentlig ikke. Det mærkelige er, at man, imens det står på, ser man døden som en befrielse. Bagefter egentlig også. Livet kan blive så svært, at man ikke ønsker det mere.

Jeg vil ikke mere, kan ikke mere.

Jeg føler mig som en skal, prikker man til mig knækker jeg, og ud kommer en masse klam bøsse blod, som ingen tør rører ved. Det er sådan jeg føler mig, total tom. Jeg tror det er fordi giften er ved at tage til i virkning. Så kære dagbog, det her er det sidste du vil hører fra mig.

 

Jeg elsker ham stadig, selvom jeg ikke ønsker det 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...