Best friends -1D

Hvad sker der når de 3 piger bliver ført sammen igen, og at alt fra deres fortid følger med? Og hvad sker der når det pludseligt berøre det populære boy-bandt One Direction?

12Likes
2Kommentarer
874Visninger
AA

3. 2 Years ago

Alice's synsvinkel:

Åhhh lørdage! Det bedste i verden, normalt plejer jeg at tilbringe dem med de to piger i mit liv. Alice stop dig selv!

Jeg rejser mig op for min seng for at finde noget tøj. Det er som altid var en kamp, men jeg fandt et par shorts ( Og ja det er risikabelt i London i know ) Men de var sorte med nitter på lommen. Så fandt jeg en lidt gennemsigtig hvid skjorte, og tog en top indenunder. Så var jeg klar til absolut INGENTING!

Jeg går rastløst rundt i min lejlighed indtil min mobil ringer. Jeg tager den bare uden at kigge hvem det er men bliver mødt af en alt for genkældelig stemme.

" Hey Al det Nialler " sagde han som altid glad

" Heey Nialler. Hva så? " Sagde jeg

" Skulle sige fra Zaynie du er blevet inviteret over til ham i aften. " sagde han, og vis jeg ikke tog fejl smilede han stort. Like always

" Well jeg ved ikke rigtigt " Sagde jeg drillende.

" Kom nu! Vi har brug for selvskab, Harry og Liam kommer ikke " Sagde han håbefuldt.

" Fint. Eller kun vis Perrie er der " sagde jeg. Og guess what ? Smiler som en fucking idiot lige nu.

" Awww du savnede din Nialler for meget? " Sagde han drillende.

" Ingen høje forventninger, kommer for min bro's skyld. Har ikke set ham i noget som virker som 100 år " Sagde jeg smilende

" Av Al den sved! Nå må gå sweetie see you later" Sagde han

" Jeps Nialler see you " sagde jeg og lagde så på.

jeg går forbi mit spejl og da jeg kigger på mig selv møder jeg det jeg flygter fra hver dag. Mit spejl billede. Og det er fordi min selvtilid er helt i bund. Efter de skred er der ingen til at holde min selvtilid op. Og det har fået mig til at gøre ting jeg fortryder meget. Der er ikke noget andre der ved noget om det! Slet ikke Zayn nej overhovedt ikke.

Som altid går jeg ud for at finde noget morgenmad, aner ikke om det er morgen men hvem bekymre sig om det ? Skal bare havde noget mad.

 

jeg går ud i mit lille overdrevet hvide køkken og hen til det skab med mad. Ja du hørte rigtigt jeg har et skab med mad. Aha jeg hved hvad du tænker: WoW.

Ej sry er lidt wired.

jeg stod på tær for at nå øverste hylde for at få mine Yumyum ned. Ja altså 165 er ikke så højt igen når man er 18. Nå men har du smagt Yumyum? hvis ikke så skal du! Ellers dræber jeg diiiig! Ej for sjov! Ej stop Al, Sry har nogen flip med underlighed nogen gange! Ikke min skyld.

Nå men tænder min eldkedel og står og tripper med min fod. hvilket er syt nedern, så jeg sætter min little mix CD på som jeg fik af Zayn. Nu må du godt syntes det er snyd for den er signeret. Nå men da jeg hørte den høje klik lyd vente jeg mig om og hældte vandet ned i skålen sammen med min Yumyum. Og ja jeg kan magi! Ellers havde de aldrig havnet i en skål. valgte bare ikke at sige jeg puttede dem derned i fordi jeg har swaag!

Da jeg havde spist mine over gode Yumyum så fik jeg en følelse jeg ikke har følt længe. Trængen til det skulle op. Men jeg bliver nød til at være stærk, Hvis ikke for min egen skyld så for Zayn's eller min mor's. Men men men

og mine alt for risikable tanker bliver afbrudt af min mobil der ringer.

hurtigt tager jeg den for at komme på andre tanker. Men min følelse i min mave er der stadig og trykker helt vildt.

" He hey " Stammer jeg

" Al er du okay? " Spørg en alt for bekymret stemme.

" Hvem er det " Spørg jeg

" Det er Perrie din skøre tøz, kommer du nu eller hvad? "

"Er det vir... Det skal bare op" Sagde jeg panisk og tabte min mobil og løb ud på badeværelset. Jeg lænede mig hen over toilettet og tog to finger i min mund. Den eller så kendte rutine kørte på ny. Min mave trak sig sammen, og før jeg vidste det lå alt hvad jeg har spist i toilettet.

"Åhhh nej" Sagde jeg grådkvalt da jeg kom i tanke om perrie i telefonen. Jeg løb ind og samlede den op.

"Perrie" Hvisker jeg

" Al sig du ikke lige gjorde hvad jeg tror du gjorde "

 

Summer’s synsvinkel

Her sidder jeg så, og glor ud af mit kedelige vindue, fordi jeg endnu engang blev sur på min mor, men det er nu enlig fucking kedeligt, jeg kigger på mit ur og lader mig selv falde ind i drømmeland eller tænkeland, for jeg sover jo ikke.

Men det er egentligt slet ikke under det her emne, jeg tænker tilbage til der hvor jeg egentligt normalt på sådan lørdag ville være sammen med de to bedste personer i verden, men dem skal jeg ikke tænke mere på- jeg må ikke tænke mere på dem. DE ER FORTID!

Jeg sidder på min seng og kan slet ikke komme ud af de der tanker, sådan ligesom når Harry du ved Harry Potter er inde i voldemorts sind og ikke kan komme ud, ja sådan har jeg det altså lige nu, så for at gøre det af med de dumme tanker, ruller jeg ned af sengen, og siger selvfølgelig: AV!

Men næste ting er jo at jeg stiller mig op, jeg går over til mit skab og tager en sød sommerkjole på, der er hvid, nogle ballerinaer og sidder en sød sløjfe i mit lyse krøllede hår, og så er jeg klar!

Og vis du vil vide hvorfor jeg tager sådan noget smukt tøj på, er det fordi jeg skal over til min moster Anne! Jeg elsker hende bare så mege- ”HVAD?” råber jeg til min mor, som faktisk lige ødelagde mine for engangs skyld normale tanker!

Jeg løber nedenunder og min mor smiler bare til mig, men hvorfor mon?

Men vi vil lade vær med at ødelægge hendes dejlige humør, hun begynder at gå ud jeg følger efter.

Faktisk siden det med mine bedste venner, så er alt bare gået ned af bakke, min mor og far er blevet skilt, jeg må ikke besøge min far mere, for engang da jeg var der, drak han og slog mig, så det forklare jo en del. Jeg har cuttet og har haft anoreksi, det er derfor jeg altid har min cardigan hængende ude i gangen så jeg ikke glemmer at tage den på!

Jeg vil sgu da i fanden ikke lade nogen se mine ar, det er noget jeg holder for mig selv, okay der er kun en der ved det og det er min fætter Harry, han var der altid for mig men så begyndte han at rejse væk og jeg ser ham aldrig, så egentlig er der ikke rigtig nogen der ved det, udover ham.

Da vi endelig er hos min moster, går jeg ind i stuen og før jeg faktisk når at blinke eller at trække vejret, bliver jeg snurret rundt i luften, ”hey mini-girl” siger den person, efter den har sat mig ned, jeg ser noget brunt krøllede hår og jeg krammer Harry tilbage, jeg er så glad for at se ham igen!

”hey big-guy” griner jeg og han griner bare med, der begynder at komme musik fra køkkenet og  jeg kan høre min mor og moster synge med, og jeg giner bare mit totalt attraktive grin, der overhovedet ikke lyder dumt eller noget, men jeg vil indrømme, jeg griner meget, eller jeg plejede, LAD VÆR MED AT TÆNKE PÅ DET!

Da der ENDELIG er mad, æder jeg det nærmest, man kan godt sige jeg elsker mad, for da jeg endelig var ovre min anoreksi, blev jeg rigtig mad glad, men jeg tager ikke på, for jeg træner da nogen gange, nogen gange, kun NOGEN GANGE!

For jeg er egentligt fucking doven, virkelig doven, jeg har bare en ting at sige:

NO LIFE!!!!!

Jeg havde engang et liv, men det snakker vi ikke om…

Jeg har gjort mange ting i mit liv, det her er nok ikke noget du ville have troet om mig, det mest perfekte og smukkeste menneske i verdenen, okay overdrevet….

Men jeg har faktisk tegnet graffiti et sted og blev næsten taget i det, jeg fortryder intet men det er sket, jeg har også en tatovering, på mit håndled, det er et uendeligheds tegn, hvor der står ’Best Friends’ under. Skyldes noget fra mit sidste liv, men det snakker vi jooo ikke om!

Da jeg endelig kigger er alle ved at gå fra bordet, ”moster, maden smagte virkelig godt, fantastisk” smilte jeg, og hun nikkede, ”tak for mad” sagde mig og Harry i kor og vi begyndte at grine, hvad var egentligt det sjove i det?

Da mig og Harry sidder i sofaen og snakker, kommer der et spørgsmål jeg nok helst ville have at han ikke skulle spørge.

”hvordan går det med arene?”

”det går vel fint nok” siger jeg nervøst, han skal sgu da ikke se at jeg har gjort det igen, der var kun små ar tilbage, men så kom jeg i tanke om at det er præcist to år siden at det hele skete, så der kom måske lige et par ar mere, men videre i historien for jeg vil ikke gøre det igen!

”lad mig se!” beordre han og tager min arm, da han ser dem gisper han og kigger opgivende på mig.

Serenas synsvinkel

 

Endelig mine legings er kommet. Jeg river tapen af kassen og løfter dem op og udforsker dem med øjnene Eventyr Tids legings. Ja i læste rigtigt Eventyrs Tid, den bedste serie ever eller Gossip Girl fordi der er en der hedder Serena. Det var også derfor jeg bliver kaldt S. Eller The Fosters fordi der er en totalt lækker med i. Jake T Austin. Jeg kan da hurtig sige at han kysser lige så godt som det ligner i serien. Og meget bedre i sengen. Ups sagde jeg for meget, ej det er ikke nogle hemmelig jeg har været lidt omkring.

En lørdag eftermiddag ville jeg nok bruge på at gøre mig klar til en fest men jeg har ikke lyst idag. Ja Serena P. Hickons har ikke lyst til en fest. 2 år og siden er det nemlig at jeg mistede mine 2 bedste venner. Dem jeg elskede over alt på hele jorden.

Gulvet er ikke et rart sted at lande. Det har jeg nemlig fundet ud af, fuck overraskende smstoner. 'Hey jeg har brug for dig, kun dig!' ser jeg der står skrevet på min mobil. Liam plejer næsten aldrig at skrive med udråbstegn. Så jeg regner ud med min hjerne, suprise, ej jeg er faktisk klog... OMG hvis i troede på den så er i sgu dumme. Jeg dumpede i min afgangs prøve i High School, men så heldig jeg er så er min far en latterlig rig mand, jeg har ingen anelse hvad han arbejder som.

Men jeg er sgu også ligeglad. Hallo han har sgu da været gift med fucking 7 damer allesammen skide dumme. Ups måske skulle jeg svare Liam. 'Øh jo jeg kommer. X - S'

Jeg hiver en pink strik og min Eventyr Tids legings på og sorte biker boots på. Låser hoveddøren uden overhovedet at tænke på at sige farvel til min mor. Hun må vel regne ud at jeg er væk, enten er jeg ude at ryge mig helt skæv eller drikke mig helt i hegnet.

Hun aner ikke noget af det shit jeg har lavet hun tror bare at jeg har en 'ven'. Som i nok kan regne ud har jeg prøvet lidt af vært. Men skylden ligger på min ekskæreste fra High School.

"Jeg troede du havde glemt mig" er den sætning der afbryder mine tanker. Uden at svare giver jeg bare Liam et kram og går forbi ham og smider mine boots af, og rykker ind i stuen. Hvor jeg ser at den latterlig kendte og rige Liam P. har købt nyt ... ja alt OMG.

"Hvad ville du siden at jeg skulle komme på en fucking lørdag eftermiddag" siger jeg da jeg får plantet min fucking store røv ned i sofaen, seriøs den er enorm af en 18 årig. "Øhm ... Ja ... Sophia og jeg havde et skænderi igår... men jeg håber at det kommer til at gå ... " de ord der røg ud af Liam's mund havde jeg aldrig troet jeg ville høre.

" Øhm ... Jeg trækker lige noget frisk luft" løgn! Jeg går ud og tager en joint. Jeg stiller mig op og huset yder væg. Åbner min pung fra min baglomme og ser den dejlige joint ligge der og kalder på mig.

Jeg løfter den op men stopper da jeg ser tatoen. Tatoen jeg fik lavet en aften med veninderne. Jeg har mange gange tænkt på at få den fjernet, men jeg har stadigvæk lidt håb.

Jeg føre jointen længere op mod munden og samler mine læber da den er passende inde. Tager min lighter op og tænder den og tager det befriende sug. Som jeg kan mærke igennem hele kroppen.

"Serena!" Hvad det er mit navn hvor kommer det fra, jeg drejer hovedet igen men ingen er der. Fuck en syg joke.

"Heroppe din spasser" OMG hvem fanden kalder mig det. Jeg kigger op imod altanen og der står den person som en ud af mange ikke må se noget af det shit jeg har lavet og laver. Liam.

 Hvad siger i så? 1 kapitel! Drama drama dram ha? Håber du kan lide vores movella!❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...