Den døde verden

Denne Historie har nogle karakterer fra "The walking dead" Teddy Beatles er en 15-årig pige som stammer fra Atlanta. Hun lever i en zombie verden hvor zombierne er konstant på jagt efter levende kød. Hun finder et fængsel, hvor vi b.l.a. møder Carl Grimes, Rick Grimes og alle de andre. Hun falder hurtigt for Carl som er på hendes egen alder, men det vil også blive farligt for hendes liv, da der kommer uventede gæster.

10Likes
4Kommentarer
499Visninger
AA

5. Fodrings tid.

 

*Vække ur ringer* Den er halv syv. Jeg opdager at jeg må have kravlet ned til Carl i nat. Jeg stopper vækkeuret, og går hen imod cellen, hvor drengen sover. Han vågner, da jeg tager tøj på. 

"Vil du med ud og dræbe zombier?" spurgte jeg, og skiftede trøje. 

"Ja klart" sagde han, og hoppede ned fra sengen.

"Jeg hedder Matt foresten" sagde han, og skiftede tøj. 

"Ted" sagde jeg, og tog min kniv.

"Hvor var du henne i går?" spurgte han.

"Jeg snakkede med nogle" og gav ham en kniv, og gik ud. 

Det er stadig koldt udenfor. Der er en masse zombier idag.

Der er små børn der leger i sneen, og andre der dræber zombierne.

Carl stod allerede derhenne, og hjalp. Jeg smilte da han kiggede på mig.

"Har du nogensinde dræbt en zombie før?" spurgte jeg ham.

"Jeg har ingen erfaring med zombier" sagde han.

"bare ram dem i hovedet, det er den eneste måde de dør på" sagde jeg, og stak min kniv i hovedet på en af dem.

Michonne kom ridene på sin hest. Jeg skyndte mig hen, og åbne for hende. 

"Jeg fandt hvad du spurgte om" sagde hun og gav mig nogle piller, til min svimelhed som jeg tit får. 

"Tak, skal jeg sadle hende af?" spurgte jeg, og puttede pillerne ind under min trøje.

"Har i fået bygget en indhegning til hende?" spurgte hun.

"Ja, den er lige rundt om hjørnet" sagde jeg. 

"Hvem er drengen?" spurgte hun, og kiggede på ham. 

"Det er en, Carl var ved at skyde" sagde jeg.

"Han virker svag" sagde hun.

"Han boede i Woodberry, og havde aldrig dræbt en zomibe, men han overgav sig til os" sagde jeg, og fodrede hesten. 

"De andre er så meget imod, at han ikke skulle dø" sagde jeg, og lukkede hesten inde i indhegningen. 

"Du tog ham ind, ikke?" spurgte hun. 

"Jo" sagde jeg. 

"Vi må bare håbe, at han ikke har en plan, eller noget" sagde hun, og gik.

"Ja det må vi håbe" sagde jeg til mig selv.

 Jeg gik over til de andre, og hjalp dem.

"Hvad gav Michonne dig?" spurgte Carl.

"Nogle piller, til min svimmelhed" sagde jeg, og smilede til ham.

"Guys?" spurgte Sasha. Vi skynder os, hen til hende.

"Nogle fodrer zombierne med rotter" sagde hun, og pejer på 4 døde rotter, der ligger på sneen, lige ude foran hegnet. 

"Hvem fodrer dog disse?" spurgte hun, og kiggede på Matt.

"Matt har alså ikke gjort det, jeg har været sammen med ham, hele tiden" sagde jeg.

"Også om natten?" spurgte hun.

"Jep" sagde jeg, og kiggede på Carl, selvom det ikke passede. 

"Vi må bare holde lidt mere øje" sagde jeg, og tog rotterne, hen i skraldespanden.

"Hvorfor smider du rotterne ud, de kunne bruges til noget?" spurgte Daryl.

"De er rådne" sagde jeg, og begyndte at gå.

"Du skal ikke gå når jeg snakker til dig!" sagde han og tog fat i min skulder.

"Hvis du vil have de rotter, kan du sq bare tage dem!" sagde jeg.

"Du skal passe på dig selv, og drengen, du beskytter" sagde han, og gik. 

"Dumme idiot" sagde jeg til mig selv, og gik inden for, og ind til min celle. Jeg åbner mi skab, og roder efter en lille kasse i bunden. Jeg tog kassen op på sengen, og åbnede den. Det er en kasse, med alle mulige slags knive og våben, og lagde min deri. Jeg skynder mig at lægge den i skabet igen, for ikke at der er nogen der skal se den. Jeg er ret forvirrede, over det Daryl sagde til mig med Matt. Jeg vil ikke tro på at det er ham, der står bag i det med rotterne. "Kan jeg snakke med dig?" spurgte jeg. Han stod, og talte med Beth.

"Hva så?" spurgte han.

"Du ved. Der er nogle der beskylder dig for at fodre zombierne" sagde jeg. 

"Det er alså ikke mig, du tog jo mine våben, husker du, og du låste jo af?" spurgte han.

"Det er rigtigt, men det kan jo også sagtens være sket på et andet tidspunkt" sagde jeg. 

"Men jeg anklager dig heller ikke, men jeg siger bare at du skal være lidt forsigtigt ligenu" sagde jeg, og vi kiggede hen mod Daryl.

"Undskyld jeg forstyrede" sagde jeg, både til ham og Beth. Jeg tog min taske, med tøj, og gik ind til min celle. Jeg beslutter mig for at finde en anden celle til ham. Måske i en anden block, hvor de nye er?

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...