Den døde verden

Denne Historie har nogle karakterer fra "The walking dead" Teddy Beatles er en 15-årig pige som stammer fra Atlanta. Hun lever i en zombie verden hvor zombierne er konstant på jagt efter levende kød. Hun finder et fængsel, hvor vi b.l.a. møder Carl Grimes, Rick Grimes og alle de andre. Hun falder hurtigt for Carl som er på hendes egen alder, men det vil også blive farligt for hendes liv, da der kommer uventede gæster.

10Likes
4Kommentarer
495Visninger
AA

7. Alt ændres.

Drøm eller virkelighed...?

Rick går hen i mod hegnet. På den anden side står en masse biler, og en tanks. En mand med klap for øjet har taget Michonne og Heshel som gidsler.  "Vi kan alle leve sammen" siger Rick. "Løjner" siger manden med klap for øjet. Han tager Michonnes zamurai sværd og hakker Hershels hoved af. Maggie og Beth begynder at råbe og skrige. Så går alle i gang med at skyde hinanden. Tanken braser igennem hegnet, og en masse zombier kommer ind.

Jeg vågner med sved på panden. Jeg kan lugte røg. Jeg tager min pistol, og noget tøj på, og går ud af cellen. Det er helt støvet, jeg kan ikke høre nogen. Jeg går ud af cellen, og udenfor.

"Carl!" råbte jeg. Jeg går lidt rundt omkring. Jeg ser en bekendt hånd ligge på en murbrok.

"Glenn?" spurgte jeg, og ruskede i ham.

"Ted, du er i live!" sagde han og krammede mig.

"Hvo...hvorfor sku jeg ik det?" spurgte jeg forvirret. 

"Der er for mange zombier...lad os finde et sikkert sted" sagde han, og vi skyndte os ud af døds minen.

Vi kom ud til en grusvej, hvor der er stille. 

"Vil du fortælle mig hvad der er sket?" spurgte jeg. 

"Jeg aner det ikke...jeg husker intet" sagde han og gned sig i hovedet.

"Men så du Carl?" spurg jeg og gned mig i hånden. 

"Nej" sagde han, det værste ord.

"Hvad skal vi gøre?" spurgte jeg og fik tårer i øjnene. 

"Ikke gå i panik, vi skal finde et sted vi kan være" sagde han, og begyndte at gå op ad vejen. 

Da vi havde gået i 30 min, kom vi til en lille villa. 

"Jeg tjekker" sagde han og gik ind i et hus. Jeg hørte kun 1 skud, da han kom ud igen. 

"Det er sikkert" sagde han. Jeg skynder mig ind i køkkenet, og roder alle skabene igennem og putter maden på bordet. 

"Græder du?" spurgte han, og krammede mig. 

"Jeg er bare så forvirret!" sagde jeg, og krammede til.

"Bare rolig, vi skal nok finde dem, det lover jeg" sagde han, og slap mig. 

Det er ved at være midnat, jeg kan ikke sove fordi at jeg har så mange spekulationer i mit hoved, plus at Glenn snorker så meget at det er ligefør han tiltrækker zombierne. Han mumler hele tiden "Maggie" han savner hende sikkert lige så meget som jeg savner Carl. Da klokken nærmer sig 04.00, falder jeg lige så stille i søvn. 

*Bank bank* lyder der på vinduet. Jeg skynder mig at kigge hen imod det, 2 zombier prøver at komme ind. Jeg skynder mig op og hente min kniv. Jeg må drage dem væk, uden at tiltrække flere zombier. 

"Hey" råbte jeg til dem, de drejer deres rådne hoved. Jeg begynder at gå bagud, så de følger efter mig. 

"Fortsæt" sagde jeg. 

"Sådan....kom" sagde jeg. Jeg rækker min kniv ud efter en af zombierne, men snubler over et eller andet så jeg lander på ryggen. Kniven er ude for rækkevide til at jeg kan nå den. Jeg begynder at skrige, selvom det er dumt. *2 skudlyde* zombierne falder ned på jorden. Carl kommer frem i synet. 

"Du er her" sagde han, og hjalp mig op. Jeg krammede ham med det samme og vil ikke give slip. 

"Hv..hvem er du kommet med?" spurgte han. 

"Glenn...han hjalp mig ud" sagde jeg, og slap ham. 

"Hvem er du?" spurgte jeg.

"Far" sagde han og gav mig min nytteløse kniv, vi gik hjem og fortalte det til Glenn. Kort tid efter mødtes vi alle fire. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...