My Badass (Justin Bieber) +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2014
  • Opdateret: 20 jul. 2015
  • Status: Igang
Justin er den typiske badass, han drikker meget, ryger sig skæv, behandler piger som var de ingenting, osv. Justin og hans slæng som består af Jason, Nolan og Ryan mobber lige nu Shay, en pige som udover skolen også har det utrolig svært derhjemme, da hendes far er alkoholiker. - Det finder Justin en dag ud af, og hun bliver tilbudt at bo hjemme hos Justin, og der ændres en helt masse. De ser jo hinanden stort set hele tiden. Bliver hadet større? Opstår der følelser? Eller fortsætter Justin bare sin utrolig heftige livsstil?

246Likes
243Kommentarer
55207Visninger
AA

19. Kapitel 18

Shays synsvinkel

 

Det var så småt begyndt at blive eftermiddag, på denne hyggelige søndag, og jeg var stadig total mæt efter den store omgang pandekager.. Jeg spise tre, hvor drengene måske spiste 10 hver, og ja, vi lavede utrolig mange pandekager, men sådan er vi vel bare. 

Drengene var så småt begyndt at tænke på at tage hjem, da de åbenbart havde været rimelige fulde igår, så det var også begyndt at blive trætte. 

''Seeees'' råbte Justin og jeg inden vi smækkede døren i, og var helt alene i det store hus, - igen var Pattie på arbejde, men hun kom dog hjem snart, og havde så ferie her i en hel uge, hvilket var rart, så der også var andre som var samme køn som mig tilstede. 

''Er du træt babe?'' spurgte Justin. Jeg rakt tunge af ham, og han var hurtigt til at tage fat i min tunge, altså whuut? - ''Jåston sliap moai'' Justin grinede, men slap så min tunge. 

''Kys mig'' mumlede han, og gik et skridt tættere på mig. Lige da vores læber skulle til at mødes, gik jeg væk fra ham. ''Du ulækker, hvad får dig til at tro, at jeg gad kysse dig?'' spurgte jeg flabet, imens Justin nærmest måbede. ''Det får du betalt!'' mumlede han, mens han kiggede skarpt på mig. Jeg fniste, men kyssede ham så. 

** 

Justin havde virket sikker, imens drengene var her igår, men i dag var han helt væk, vi var lige vågnet, og Justin svedte, og var nervøs. Jeg havde ingen anelse, og vidste ingenting overhovedet. ''Justin, forhelvede, hvad går der af dig?'' - ''Du sidder konstant med din mobil, kigger nervøst hver evig eneste gang der kommer en lille lyd'' Justin sukkede. ''Hør baby, det er altså bedst du ikke ved det'' mumlede han, og kiggede igen væk. Jeg sukkede tungt. ''Justin, jeg går op og prøver at sove'' mumlede jeg lavt. ''Baby er vinduet der oppe lukket?'' udbrød Justin. Jeg sukkede, og lige da jeg skulle til at svarer bankede det hårdt på. Justin fik et panisk blik, og kiggede rundt. ''Gem dig Shay! Og gem dig rigtig, rigtig, rigtig godt! Jeg elsker dig!'' udbrød Justin, han skyndte sig hen mod mig, og smeltede vores læber sammen. ''Justin stop, det lyder som om du skal til at dø!'' mumlede jeg, og fattede ikke helt situationen. ''Gem dig! Lige nu'' hvæsede Justin og sendte mig det sygeste beskyttende blik. Jeg slugte en klump, og sneg mig forbi døren, og ovenpå, hvor jeg ville gemme mig, i skabet. ''Nu Justin!! Ellers sparker vi fandeme døren op!'' råbte en dyb, dyb stemme, og lød utrolig vred. Gad vide om det var politiet?

''I fucking ikke rører hende, og hun er fucking ikke her!'' kunne jeg høre Justin råbe vredt. Kort efter hørte jeg en 'bump' lyd, og en hæs stemme smågrine. Skridt nærmede sig på trapperne, og mit hjerte slog hårdt i mod mit bryst. 

''Knægten har ret, tøsen er her ikke'' - ''Vi finder hende på et andet tidspunkt'' sagde en anden stemme. Efter cirka 30 sekunder smækkede døren, og da jeg var hundrede på at de var væk spænede jeg ned til Justin, men synet der mødte mig var bestemt ikke noget kønt syn. 

Jeg faldt på knæ og græd. Justin havde blod i hele ansigtet, og han lignede virkelig en der var blevet slået halvt ihjel, hvilket han også var. ''Justin?'' råbte jeg panisk, mens jeg ruskede blidt i ham. ''Justiiin!'' råbte jeg højere. ''Vågn nu op'' skreg jeg, og vidste slet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. - Jeg greb min telefon, og ringede til Ryan, samtidig med hele min krop rystede. 

''Hej det Ryan!'' sagde Ryan, og virkede ok glad. ''Ryan'' græd jeg, og straks kunne man høre han strammede sit greb om mobilen. ''Han ligger bare her, og er helt væk'' skreg jeg, og brød sammen. ''5'' udbrød han, og kort tid efter lød en bib tone. Jeg lagde mig ved siden af Justin, og holdt ham tæt indtil mig, da døren blev flået op, og  Ryans øjne havde et panisk, og angstfyldt blik. ''Ring til en ambulance'' sagde Ryan roligt til mig, da han sikkert prøvede at få situationen i kontrol.

Sirenerne kunne høres, og ambulance folk ville om få sekunder stå samlet om Justin, imens jeg stadig græd, og Ryan holdt om mig. Jeg kunne ikke beskrive den følelse jeg havde inden i, og især fordi jeg ikke vidste en skid om hvorfor lige Justin fortjente det her. Ryan ville heller ikke åbne munden, da han helst ville have Justins skulle fortælle mig det selv, men med det samme vidste jeg da godt; Det er ikke noget lovligt.  

**

Ambulancen havde taget Justin med, og jeg havde råbt og skreget, at jeg ville med ham. - Men jeg måtte ikke. Jeg måtte godt komme, men jeg skulle selv komme der ud. Ryan var stadig ved mig, og trøstede mig. Jeg var også ret sikker på det var ham, som kørte os ud til Justin, eftersom jeg ikke har noget kørekort. Jeg stod og trippede lidt. ''Ryan, hvornår kører vi?'' spurgte jeg, stadig med tårer rendende ned af mine kinder. - Jeg kunne ikke holde ud og være her mere, og eftersom jeg vidste at Pattie vidst også var på hospitalet ved Justin. 

Mig og Ryan havde lige sat os ind i bilen, og jeg rystede, og var helt ude af den. Ryan prøvede hele tiden at berolige mig, men det lykkedes ham ligesom ikke rigtigt. 

Vi var lige parkeret udenfor hospitalet, og jeg var som sagt stadig i total panik. Jeg fór ind på hospitalet, og hen til receptionen. ''Kan jeg hjælpe?'' spurgte damen sødt, og præsenterede et falsk smil. ''Justin Bieber'' mumlede jeg bare, og hun tastede på hendes computer. ''Stue 178'' mumlede hun, og smilede. Jeg nikkede, og gik hen imod elevatoren. 

Jeg gik lidt ned og gangen, og så nummeret. 178 - Jeg sukkede, og så Ryan nede for enden af gangen komme småløbende. ''Du må ikke bare gå'' sukkede Ryan, og krammede mig endnu engang. Jeg tog en dyb indånding, og gik ind på stuen, og der lå Justin. 

 

 

----------------------------------

Lidt drama? Mhmm, Justin fortalte jo ikke Shay noget, og det bliver hun jo nok sur over? 

Kommer du knas i forholdet? - Det håber jeg ikkeeee :O 

Tak fordi i læser med, i er de bedste <3333333 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...