Bare venner ~ Justin Bieber

Her følger du 18-årige Katy, som er Justin Biebers barndomsven. Da Justin blev berømt, blev deres venskab ødelagt. Mange år efter møder de hinanden på en cafe i New York. Derefter snakker de sammen igen. Det udvikler sig til en romance, men spørgsmålet er: Skal de bare være venner som i gamle dage, eller skal de følge deres hjerter og risikere deres venskabs fremtid?

19Likes
13Kommentarer
1443Visninger
AA

2. Genforeningen

Alma og mig sad på en cafe og snakkede. Jeg kiggede lokalet igennem for at se om der var nogle pæne drenge. Og der!- Lige der sad han fandeme. Hvad lavede han dog her? Jeg hev Alma ud på toilettet og sagde helt ude af mig selv, "Hvad laver Justin her?" Alma kiggede lidt underligt på mig, indtil det gik op for hende. "Sidder Justin Bieber her? Seriøst?" Jeg nikkede. Jeg ville gå hen og give ham en lussing det fede svin. Han forrådte mig, da jeg allermest havde brug for mig. 'Han har sikkert glemt alt om mig,' tænkte jeg. Jeg gik hen til ham. Han sad og snakkede med Scooter. Han blev ved med at kigge på Scooter, selvom han vidste jeg stod der. "Jeg uddeler ikke autografer," sagde han. Selvoptagede svin. Jeg slog ham hårdt i skulderen. "Hvad fanden har du," han stoppede sin sætning, da han så det var mig. "Katy?" Jeg nikkede. "OMG så glad for at se dig!" Sagde han. Han gav mig en krammer, og selvom jeg havde lyst til at sparke ham, krammede jeg tilbage. "Fuck det er lang tid siden," sagde han højlydt. "Ja" sagde jeg lidt kikset. "Jeg vil vide alt," han lød som en pige da han sagde det. "Kærester, venner, familie ALT!" Jeg tænkte lidt over det… "I kan slå jer sammen med vores bord," sagde jeg. "Lige nu er et dårligt tidspunkt. I morgen på mit hotel klokken 14?" Spurgte han. Jeg nikkede og han gav mig adressen. Til sidst krammede han mig farvel, og jeg havde bare lyst til at kaste op på hans skjorte...

 

Mig og Alma gik ud fra cafeen. Lige pludselig fik jeg en SMS. Det var fra Dylan. 'Hey babe! <3 Venter på dig hjemme hos mig! Kyyyys:-*' Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg sagde farvel til Alma og tog bussen hjem.

 

Da jeg kom hjem løb jeg op på mit værelse. Dylan sad på min seng med en rose i hånden. Han var SÅ charmerende. Hans sorte hår sad helt rigtigt. Han blå øjne strålede som havet. Hans smil lyste min verden op som solen. Jeg løb over til ham og gav ham en krammer. "Den er til dig!" Sagde han og rakte mig rosen. Jeg kyssede ham på kinden og rejste mig op for at sætte rosen i vand. "For man ikke mere?" Sagde han kækt. Jeg satte mig på sengekanten og kyssede ham inderligt. Han smilede. Jeg lagde mig op på hans bryst. "Skat?" sagde han. "Jep?" "Altså vi har jo været kærester i snart to måneder… Synes du ik snart det er tid til, at vi laver noget andet end at kysse?" Næh det synes jeg bestemt ikke. "Jeg har det fint med at kysse dig," sagde jeg og gav ham endnu et kys. "Jo men det bare.." Sagde han… "Shh" tysede jeg, og sådan sluttede den samtale.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...