Bare venner ~ Justin Bieber

Her følger du 18-årige Katy, som er Justin Biebers barndomsven. Da Justin blev berømt, blev deres venskab ødelagt. Mange år efter møder de hinanden på en cafe i New York. Derefter snakker de sammen igen. Det udvikler sig til en romance, men spørgsmålet er: Skal de bare være venner som i gamle dage, eller skal de følge deres hjerter og risikere deres venskabs fremtid?

19Likes
13Kommentarer
1445Visninger
AA

4. Bare akavet

Næste morgen

 

Allerede om morgenen var der en akavet stemning mellem os. Jeg vidste godt, at han var skuffet, men han var god til at skjule det. "Du ved godt jeg elsker dig, ik'?" Jeg smilte svagt. "Jo" svarede jeg. Han kyssede mig blidt, og jeg gik langsomt hjemad.

 

Da jeg kom hjem, tog jeg en skål is og smed mig på sofaen. Jeg tændte for fjernsynet, og af en eller anden mærkelig grund så jeg nyheder. Damen med det blonde hår og den irriterende stemme (som havde fået for meget botox) sagde så, "Den verdenskendte popstjerne Justin Bieber er netop i dette øjeblik i New York. Rygterne siger at den unge popstjerne overvejer at flytte dertil." Jeg hævede mit ene øjenbryn. Den irriterende dame på skærmen fortsatte. "Prøv at hør hvad han har at sige til det." Så kom Justins ansigt op på skærmen. "Altså ja jeg overvejer at flytte til New York, det er da klart. Jeg er bare så meget i tvivl, for jeg elsker jo mit hus i LA." Sagde han smilende. Damn han var så lækker. Jeg sad og så tv i så lang tid, at jeg nærmest havde glemt min aftale med Justin. Heldigvis opdagede jeg det, og jeg skyndte mig at dulle mig lidt op. 

 

Da jeg var fremme ved biografen, var der så mange mennesker. Jeg kunne slet ikke finde ham. Pludselig hørte jeg en råbe "Katy? Herovre!" Det var Justin, som stod og vinkede. Han var sød. Jeg løb over til ham. "Hvad skal vi se?" "En eller anden kærlighedsfilm" grinte han. Vi gik ind i biograf salen. Filmen begyndte, og den var så god. Virkelig smuk og rørende. På et tidspunkt da hovedpersonerne kyssede, begyndte Justin at kysse mig. Det var så dejligt. FUCK! DYLAN! Jeg stak Justin en lussing og løb ud af salen. Pis, pis, pis, pis. Hvad havde jeg gjort? Han kom løbende ud. "Hvorfor løb du. Undskyld hvis det gik lidt for hurtigt, jeg troede bare, at vi ligesom havde noget." Jeg kiggede ned i jorden. "Justin… Jeg har ikke været helt ærlig. Jeg har en kæreste en rigtig sød en enda.." Justin tog sig til panden. "Så må du jo vælge," sagde han. "Altså jeg kan jo ikke vælge dig… Han er min kæreste. Sorry."

 

Jeg tog en taxi hjem. Jeg havde valgt Dylan frem for Justin… Var det nu også det rigtige valg? Jeg trængte bare til at ligge i Dylans arme, så jeg tænkte jeg ville overraske ham. Jeg ankom til deres hus, og jeg vidste, hvor ekstra nøglen lå, så jeg låste mig selv ind. Jeg gik op af trapperne og hen mod hans værelse. Jeg åbnede døren og fik det værste at se. Dylan sad og snavede med Catrin fra vores parallelklasse  (som forresten kun havde underbukser på). Jeg spurtede ned af trapperne, og Dylan løb efter mig. "Jeg kan forklare!" Råbte han. Jeg løb bare. Hele vejen hjem. Tænk at han kunne gøre det mod mig. Det svin. Jeg fandt min mobil frem og skrev til Justin 'Kommer hjem til dig i morgen!'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...