Love/hate you forever❤️

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2014
  • Opdateret: 26 feb. 2014
  • Status: Igang
Niall og jeg er begyndt at skændes meget her på det sidste, mest over ligegyldige ting.. Det tar meget på vires forhold, og jeg frygter at vi en dag ikk kan holde det ud mere. Jeg er "kun" 17 år gammel, og jeg har brug for Niall i mit liv. Men nogen gange føler jeg at Niall ikk kan se hvor meget jeg elsker ham.

0Likes
0Kommentarer
36Visninger

1. Skænderiet

Niall og jeg hade nu været sammen i 3 år, og vi havde efter hånden et rigtig godt bånd. Men på det sidste var vi begyndt at skændes. Meget. Over ingen ting. Jeg prøver virkelig inderst inde, at tage det stille og rolig, men det er ikke altid det går helt som det skal. Jeg elsker Niall virkelig meget, men han forstår det ikke helt..

Det hele var nok min skyld, altså jeg mener at det hele var MIN SKYLD. Vi var begge fulde i nat (Hvilket overhoved ikke gjorde det bedre) og havde lige besluttede af en eller anden mærkelig grund at vi skulle finde på kældenavne til hinanden, sådan ligesom rigtige kærester. Når men vi sad over for hinanden og flirtede lidt... Woow hans øjne var virkelig pæne, han var bare så dejlig. Pludselig udbrød han i grin: "DU SKAL HEDDE ZAK!" Jeg kiggede ondt på ham, men kunne alligevel ikke lade vær med at trække på smilebåndet. Jeg tænkte lidt.. "Du skal hedde idiot!" Sagde jeg og udbrød et stort grin. Jeg grinte så meget at jeg faldt ned på gulvet. Da jeg lå der på det kolde gulv og grinte, hørte jeg en dør smække. Niall var her ikke mere. Jeg skyndte mig at løbe ud i gangen, Niall nærmest løb ud op af gangen. Jeg greb fat i hans ærme, men han slog bare ud med armen som om jeg var luft. Jeg væltede om kuld, og døren smækkede med et brag. Jeg brød sammen, og begyndte at græde.

Jeg vågnede ved lyden af min sms-tone. Det var præcis 12 timer, 47 minutter, og 8 sekunder siden Niall gik af raseri. Jeg mente jo ikke noget ondt med det, det var jo kun for sjov..... Men åbenbart ikk for Niall.

Tjekkede min SMS. Den var fra Niall •Køber julegaver selv idag• en lille tåre løb ned af min kind, og ramte min telefon. Gad ikke svare når han alligevel bare ville ingorere det.

Jeg havde besluttede at jeg skulle give mig til et eller andet. Det hjalp ikke bare og sidde og græde tiden væk. Niall var nok færdig med at kæbe julegaver, så kunne jeg jo godt bare gå ned og shoppe lidt.

Den kolde, smukke sne der dalede ned fra den vinterhvide himmel, gjorde mig i lidt bedre humør. Da jeg var kommet ned i byen, og havde shoppet i et stykke tid, kom min gode veninde Emma styrtende mod mig. Hun krammede mig hårdt og spurgte: "Er du okay søde, niall fortalte mig det hele. Vidste du godt han er nede i byen? Når men altså vil du med hjem og have varmen med noget kakao, har været her i 4 timer så er efterhånden helt frosen." Jeg kiggede lidt undrende på hende "Ja okay" svarede jeg bare uden lige. Jeg overvejede lidt at skrive til Niall hvor jeg gik hen, men droppede det hurtigt ved tanken om at han nok bare ville smide sin mobil i sofaen og spise mad som han normalt gør.

Emma havde det fedeste hus, hvordan kunne hun få råd til alt det når hun boede alene? Hun kaldte på mig, og jeg gik med mine fugtige, alt for store, røde hyggesokker ud til hende. "Vil du have sugerør eller ske?" Jeg smilte lidt skævt til hende, og hun begyndte at grine. "Det tar jeg som begge dele" vi udbrød begge en stor latter. Vi sad og snakkede det hele igennem, for en gangs skyld uden tåre. Emma var der altid for mig, og det havde hun været de sidste 6 år. 6 år.... Det var også så lang tid mig og Niall havde været sammen. "ARRRH BLANDER ALTID DUMME NIALL MED IND I ALT!!" Råbte jeg.. "Hvad nu søde" Emma kiggede forskrækket på mig. "Ej undskyld, jeg må nok hellere til at komme hjem" Emma fulgte mig ud i gangen... "Skal jeg køre dig" spurgte Emma med julelys i øjnene. "Nej tak, jeg går bare" sagde jeg. Vi sagde farvel, og jeg begyndte at gå.

Det var ret koldt uden for, men sneen gjorde det så hyggeligt, og havde i øvrigt heller ikke særlig langt hjem. Jeg tænkte at jeg ville gå igennem parken, for over på den anden side lå Niall's ynglings mad-butik. Det var så hyggeligt i parken, med alle de julelys over alt, og det stor juletræ. Der stod et kærestepar og flettede finger. De kiggede op på det store, flotte, hyggelige juletræ. Tænk, det der kunne være mig og Niall, jeg stoppede op og kiggede på dem med et lille smil på læben. Lige da jeg allermindst ventede det kom en og krammede mig bag fra, "Emma lad nu vær jeg ved godt det er dig". Jeg kiggede ned, personen havde røde handsker på hvor det stod "i love you". Akkurat ligesom dem jeg gav Niall sidste år. Jeg vendte mig om, det var min dejlige idiot, eller Niall, vi kan jo ikke have at han bliver sur igen. Han rakte en pose i mod mig "til min eneste Zak" jeg tog imod den. Det var en ring der stod Zak på. "Århh Niall hvor du sød, ved slet ikke hvad jeg skal sige" En glædeståre løb ned af min kind. "Jeg elsker dig skat" sagde jeg og kiggede dybt ind i hans øjne, "Du min vidunderlige Zak for evigt husk det" sagde han og trak mig ind i et kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...