A+ [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2014
  • Opdateret: 16 aug. 2014
  • Status: Igang
Gabriella. Skolens stille pige, hun har aldrig røget, drukket eller holdt sig de forkerte steder. Skolens mest uskyldige og nørdede pige. Men hvad sker der når hun en eftermiddag på bibleoteket møder den berømte Liam Payne? Ville den stille pige åbne op for den hårde badboy eller hvad vil der ellers ske? Følg med i Gabriellas liv i A+

10Likes
5Kommentarer
673Visninger
AA

3. The Loving Side Of Liam Payne

Liam's synsvinkel

 

Jeg stod op af min seng og skulle faktisk snart til at gå til prøve, drengene og mig skulle til general prøve på dette års x-factor. Da vi skulle give koncert der på fredag. Drengene sov sikkert stadig da vi var blevet hjemme hos mig og havde sovet. Igår havde vi simpelthen intet orket så det var endt med en film og nogle popcorn.

 

Da jeg havde fået sko og tøj på gik jeg nedenunder for at gå i gang med at lave morgenmad til de andre. Noget traditionelt blev bikset sammen og jeg gik nedenunder. Igen med hende pigen i tankerne.

 

Nu ville jeg ikke lyde stalker agtig men det senere 3-4 dage havde jeg taget forbi det sted hvor hun sad hver dag efter skole. For ja ellers vidste jeg ikke hvad rygsækken var til.

 

Med hende i tankerne gik jeg hen til Niall's dør, alle kaldte os jo Niam og det var ret sjovt for ifølge fandommen var mig og Niall et par. Vi havde da også til interviews også bekræftet det. For sjov selvfølgelig.

 

Jeg fik åbnet døren listet mig ind og skubbede ham så ned på gulvet hvorefter jeg spurtede ud i køkkenet igen, lidt efter kom Niall spurtende ud ”Var det dig?” jeg rystede på hovedet og pegede på Harry's dør hvorefter Niall spurtede ind af den. Lidt påstyr hørtes og lidt efter spurtede de ind til Zayn, og derefter Louis. Men jeg stod og grinte stod de og råbte højt om hvem der havde skubbet hvem ned. Indtil Zayn kiggede over på mig.

 

”Hey... Liam var det dig?” jeg grinte og nikkede hvilket jeg ikke skulle ha gjort for stegepanden med ægene blev taget fra mig og Harry stilte sig til at lave maden mens de andre drenge trak mig hen mod sofaen.

 

”Kildekrig!” skreg Niall med sin skingre stemme og fludselig var seks hænder overalt på mig. Et skulle ikke misforstås men det var nu engang såden det forgik, man blev kildet til man trylede om nåde. Mens mit grin fyldte rummet og jeg prøvede at få udtalt ordende kildede de mig under føderne hvilket fik mig til at undslippe det mest tøsede skrig ever.

 

”Hvem fuck var det?” sagde Harry med de færdige æg på en talerken, Louis pegede på mig og lidt efter nåede Harry's hæse latter os. Grundet hans hæse latter kunne vi andre ikke stoppe med at lade grin bryde ud af vores munde.

 

Især ikke Niall som næsten lå og døde af grin på gulvet. Men det var jo ikke noget sært syn. Så jah det havde vi vel alle vendet os til.

 

Vi fik slået røven i sædet og gik derefter i gang med at indtage maden, eller i Nialls tilfælde massakrere maden. Rup og stup blev spist.

 

Efter maden fik vi rejst vores der til indrættede og derefter fik jeg sagt til de andre drenge jeg gik en tur. Jeg skulle ned forbi der hvor hun plejede at sidde.

 

På biblioteket...

 

 

Gabriella's synsvinkel

 

Rebecca og jeg var ligeså stille kommet ned på biblioteket, dog kunne hun ikke tie stille så flere gamle damer tyssede på hende for derefter at sende mig et smil. Jeg kendte de fleste af dem hernede, mest fordi jeg var her hver dag.

 

Efter Anni døde for tre år siden havde jeg stort set brugt hele min dag hernede, vi havde været bedste veninder siden 3. Klasse og tja havde været det siden der. Altså indtil....

 

Hun døde... Anni døde af kræft i lungerne, 15 år gammel. Jeg kunne tydeligt huske hun havde været indlagt i nogle måneder og jeg havde besøgt hende hver dag. Jeg var også den sidste hun talte med inden hun døde.

 

Ufriviligt gled en tåre ned af min kind. Jeg savnede Anni noget så frygtelig, jeg havde været migselv med hende. Ikke at jeg normalt ikke var det men hun kendte alle mine hemmeligheder. Jeg kunne tydeligt huske den gang jeg var gået i panik første gang jeg fik min menstration. Dog havde Anni været der og beroliget mig.

 

Intet kunne beskrive hvor meget jeg savnede hende, af og til kom jeg stadig hjemme hos hendes forældre. For det meste på årsdagen eller hvis de spurgte om jeg ikke kom forbi. På en måde havde vi hjulpet hinanden med tabet af Anni og hendes forældre havde taget sig lidt til mig. På en måde var de min anden familie.

 

Dengang Anni var der var det jo mit andet hjem.

 

Jeg låste mig iphone op og kiggede lidt på det låseskærmsbillede af mig og hende for tre år siden. Jeg havde glattet hår og briller og hun stod med rottehaler og fregner i hele hovedet. Igen fossede en tåre ned af min kind dog ikke ubemærket for Rebecca havde åbenbart opdaget det.

 

”Hey Gabs? Er du okay?” spurgte hun og sendte mig et smil dog nikkede jeg bare som en hentydning til hun ikke skulle blande sig i det. Ikke engang Crissy kendte til Anni, eller jo hun havde set de billeder af hende og vidste godt hun var død. Men hun vidste aldrig at Annis og mit forhold aldrig ville kunne måle sig med Crissys og mit.

 

Jeg løftede hovedet fra bogen og kiggede kort udover biblioteket for at tænke på noget andet, dog fangede mit blik en brunhårret dreng som så en anelse for badboy agtig ud til at kunne værre her. Han havde allerede rettet mit blik mod mig og smilte til inden jeg rødmende gemte mit hoved i bogen. Dog var der noget ved ham som jeg syntes jeg kunne genkende.

 

”Oh.. my...gard” hvinede Rebecca og kiggede på drengen imens hun prikkede til mig med en stiv finger, ”Liam... James... Payne... 29 August 1993 født klokken 13 sidder og kigger på dig!” overvældet over den lange info hun gav mig på den korte tid lod jeg mit blik møde... Liam's. Var det ikke ham fra det der Boyband... One Rejection? Nej One... Direction! Jeg var sikker på jeg havde hørt om dem før.

 

Eller det havde jeg for flere på skolen var helt syge med dem, dog ikke noget jeg interesserede mig for. Men jeg var jo også den stille og nørdede pige så det kom vel ikke som en overraskelse. I hvert fald ikke for nogle på skolen.

 

Liam havde tilsynladende opdaget Rebaccas hvinen for han smilte inden han vinkede os over til ham, dog turde jeg intet andet gøre end at tage bogen med hen til ham. Liam smilede stort da Rebecca helt rød i hovedet stillede sig ved siden af mig. ”Hej” sagde han afslappet men fastholdte sit blik på mig. Akavet påvirket af situationen satte jeg mine briller på plads med pege fingeren.

 

”Kan jeg... vi.... eventuelt få et billede?” spurgte Rebecca og Liam nikkede stort til hende hvorefter han rjste sig op og tog imod hendes Iphone. Da billedet var taget spurgte han om jeg ville have et men det rystede jeg pænt på hovedet til. Jeg var ikke fan så hvad skulle jeg med et billede?

 

Liam smilte lidt usikkert til mig før han trak Rebecca ind i et kram, dog stivnede hun helt som om hun var i drømmeland og så var krammet slut. Han gik hen til mig og krammede mig også før han kiggede ned på min bog. ”Hvad læser du” spurgte han intraseret og smilede til mig.

 

”R-romeo og j-julie” stammede jeg og kiggede nervøst op på ham, han smilede til mig inden han rakte hånden ud for at kigge i den, jeg fik usikkert lagt den i hans hånd og han læse vidst lidt i den før han gav mig den tilbage.

 

”Den orginale huh?” jeg nikkede igen nervøst og krammede boget tæt ind til mig, dog kiggede Liam på mig inden han sendte mig et sødt smil ”Piger, jeg bliver nød til at gå... Men hvad hedder i?” Liam smilede igen til os begge og Rebecca åbnede munden og svarede for os begge hvilket jeg var umådelig glad for. ”Jeg er Rebecca og hun er Gabs” Liam rynkede forvirret over mit navn, men siden Rebecca ikke havde brugt hele mit navn forstod jeg ham godt.

 

”Vi ses Gabs... og Rebecca” sagde han inden han en sidste gang trak os ind i et gruppe kram og gik ud af døren. Rebecca stod paralyseret og så efter ham hvilket fik mig til at sukke hvorefter jeg listede hen til min plads. Jeg åbnede på den side jeg var nået til, dog var der noget imellem siderne. En lille lap papir lå mellem siderne og den var der i hvert fald ikke da jeg gav Liam den. Forvirret åbnede jeg lappen og så et lang cifret nummer. Det kunne kun være et mobil nummer.

 

Men hvad skulle jeg bruge det til? ”Hvad er deeeet?” spurgte Rebeca stadig overgiret dog rystede jeg på hovedet og lagde lappen ned i min baglomme. Jeg kiggede på uret og lagde mærke til at klokken var halv seks. Hvilket betød jeg snart skulle hjem.

 

”R-ebecca... Jeg skal h-hjem nu...” stammede jeg og tog mine ting inden jeg stilte bogen tilbage på plads og vinkede, kort efter mærkede jeg vinden fra døren og vinkede igen kort til Rebecca som vinkede igen. Endelig en smugle ro.

 

Jeg trak min cykel hele vejen hjem da jeg efter en lang dag havde brug for at mine omgivelserr var stille, det kørte faktisk ret hårdt på mig at være omgivet af mennesker så længe. Men sådan havde det været i snart 4 år... Lige siden Anni døde.

 

Hurtigt skiftede jeg emne inde i mit hovedet og koncentrerede mig om vejret, solen skindede ikke men var derimod gemt af tusindevis af grå kedelige skyer. Altså en hel normal dag i London. Da den første regndråbe ramte mig skyndte jeg mig op på min røde cykel, nu galte det bare om at komme væk for jeg orkede simpelthen ikke at det kunne være dårligt vejr.

 

Turen hjem var ikke særlig lang men jeg følte mig beriet ligeså snart jeg havde åbnet døren til mine forældres hus. For ja jeg boede stadig hjemme, eftersom jeg ikke ville bo alene. Se det ville værre en smugle for asocialt. Jeg gik direkte op på mit værelse og satte The Beatles i mine højtalere før jeg satte mig ned for at lave dagens lektier. Intet stort bare noget Engelsk. Et tilfreds suk undslap mine læber. Nu havde jeg fred resten af dagen.

 

Liam's synsvinkel

 

Jeg lukkede døren til biblioteket og kiggede mig kort over skulderen hvor Rebecca stod indenfor og nærmest hyperventilerede, hvordan folk kunne reagere sådan forstod jeg ikke. Jeg var jo bare Liam. Faktis irriterede det mig når fans var så oppe at køre, til tider var de alt for overgirrede.

 

Gabs, eller hvad hun nu hed for det var forhåbentlig et kælenavn stod bare og kiggede nervøst ned i gulvet, faktisk var jeg ret stolt over at ha talt med hende. Eller talt og talt hun havde så vidt jeg huskede talt en gang. Hendes brune hår og de store sorte briller gav hende et ekstremt kært look. Og jeg måtte sige at briller klædte hende meget godt.

 

Men nu efter at ha opserveret hende i nogle dage – inorer jeg lyder som en stalker – så var jeg sikker på hun var sød og sjov så snart man kom helt ind til hendes kerne. Men det vidste jeg jo ikke helt for jeg kendte ikke. Men det skulle jeg nok komme til.

 

Glad over at ha puttet mit nummer i bogen begav jeg mig hjemad mod migselv, måske var drengene blevet der? Eller også var de gået videre fordi Niall havde tømt mit køleskab. Det håbede jeg ikke men så måtte jeg jo handle ind.

 

Alligevel besluttede jeg mig for at handle når nu jeg kom forbi Wallmart, jeg gik ind og fandt en vogn som jeg begyndte at putte ting i. Et prik på min skulder afbrød hele min handle tur og jeg vendte mig om mod en lille lige med store røde rottehaler. ”Liam?” spurgte hun og smilede til mig, jeg nikkede og satte mig på hug så vi næsten var lige høje. Pigen havde små fregner overalt i ansigtet og var bare helt vildt kær.

 

”Hvad hedder du?” spurgte jeg og smilte til hende, nervøst bed hun sig i læben og kiggede op på sin mor som hun holdte i hånden.

 

”Jeg hedder Julia” mumlede hun og jeg trak hende ind i et kram. Hendes røde hår flakkede om ørerne på hende, faktisk mindede hun mig lidt om Ed Sheeran. Selvfølgelig i en piget udgave. ”vil du gave en autograf eller noget?” spurgte jeg hende og smilede lidt dog rystede hun bare på hovedet ”hvis jeg måtte... ville jeg gerne have et kram til” overrasket over pigen... Julia's beslutning trak jeg hende ind til mig og gemte hende med mine arme inden jeg kyssede hende i hårret.

 

”Julia vi skal videre” sagde hendes mor blidt og smilte undskyldende til mig da Julia krammede mig ind til sig. Faktisk da jeg ville give slip holdte hun bare endnu mere plads. ”Tak Liam” mumlede hun med tårrer ned af kinderne, moren så nu også en smugle sørgmodig nu.

 

”Hendes storesøster Cathrine var stor fan af jeres band... hun døde for to uger siden, af kræft” forklarede hendes mor og prøvede tydeligvis at være stærk. Lige glad med hvad alle sage gik jeg hen og gav hendes mor et kram, ingen fortjente at miste deres børn sådan der, faktisk overhovedet ikke uanset hvad.

 

”Jeg vil ønske jer held og lykke i fremtiden” fik jeg sagt og vinkede til dem inden jeg tog min vogn og fortsatte gennem butikken. Dog for Gabs op i mine tanker igen, jeg kunne simpelthen ikke på den tøs ud af mit hoved, hvorfor anede jeg ikke men der var noget specielt over hendes nørdede ydre. Jeg hev min Iphone 5c op af lommen for at tjekke klokken, dog fangede et ukendt nummer mig.

#Hej Liam... det Gabs... Gabriella...# smilet bredte sig i hele mit ansigt, og så svarede jeg hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...