A+ [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2014
  • Opdateret: 16 aug. 2014
  • Status: Igang
Gabriella. Skolens stille pige, hun har aldrig røget, drukket eller holdt sig de forkerte steder. Skolens mest uskyldige og nørdede pige. Men hvad sker der når hun en eftermiddag på bibleoteket møder den berømte Liam Payne? Ville den stille pige åbne op for den hårde badboy eller hvad vil der ellers ske? Følg med i Gabriellas liv i A+

10Likes
5Kommentarer
676Visninger
AA

4. Take It Or Leave It

Sorry ikke rettet. Gør det imorgen xx

Gabriella's synsvinkel

 

Jeg havde taget mig sammen og skrevet til Liam, desværrer var jeg lige så akavet i mine sms'er som i virkeligheden. Endnu et stort minus ved at være stille. Men jeg var jo tilfreds med migselv. Dog ville jeg gerne kunne sige fra men jeg var ikke så heldig at have den egenskab.

 

Eftersom det snart var aften skulle jeg til at have aftensmad. Jeg havde fået læst en del i min bog og kunne derfor gå nedenunder for at hjælpe min mor med maden. Hendes brune hår hang ned af hendes ryg og jeg betragtede hende lidt inden jeg gik hen for at kigge hvad hun ville lave.

 

Når min mor og jeg laver mad er det for det meste stille, vi ved hvad hinanden laver og ser derfor ingen grund til at snakke før vi kan sidde ved bordet. Opskriften er pulled pork og det smager fantastisk, især med barbecue. Nok en af de retter jeg har på favoritten.

 

Jeg gik i gang med salaten mens min mor begyndte at rive kødet, oven var tændt og jeg var faktisk klar til at spise, sådan da. Tomaterne kom i en skål og ligeså med agurker, gulerødder og peberfrugt. Tingende kom ind på bordet sammen med bordskåneren der skulle bruges til porken. Min mor tog kødet ud og placerede det i fadet. Godt vi ikke havde skulle lave den helt selv, den skulle jo have 12 timer i ovnen.

 

Min far kom ud fra sit kontor med sin avis under armen, sådan som han gjorde hver dag i hvert fald når han kunne lugte maden, det var typisk ham. Glad satte han sig ved bordet og begyndte at øse op på sin tallerken. ”Nå min skat var den en god skoledag?” jeg nikkede stort og smilede til min far, jo altså hvis man så bort fra episoden i matematik så var det meget godt.

 

”Jeg mødte en der hedder Liam, du ved fra det der band... One Direction” sagde jeg og smilede til dem, min mor tabte næsten sin gaffel og kiggede op på mig. ”Gabriella Montenero, hvor har du mødt denne popstjerne? Du ved godt jeg ikke vil have du færdes på gader og streder!” jeg sukkede, jo jeg elskede min mor men hun var så hurtig til at dømme folk. Det hele kunne afgøres med hvordan man gav hånd. Bare spørg Crissy.

 

Jeg stilte min tallerken fra mig da jeg var mædt, jeg havde ikke rørt kødet men jeg var heller ikke specielt sulten. Og så skulle jeg jo holde min form. Min mobil bibbede nede i min lomme men jeg lod den blive dernede, ingen elektroniske ting ved bordet. Altså med mindre man ville give min mor et anfald.

 

Jeg tog smilende glasset med mælk op til læberne og da jeg havde sunket svarede jeg hende langsomt og roligt ”Jeg mødte ham på biblioteket mor” jeg sendte hende et smil og hun nikkede, jeg vidste hun troede på mig for jeg havde aldrig løjet for hende. Aldrig i mine 18 år havde jeg løjet for min mor, eller far for den sags skyld.

 

Jeg rejste mig og gik stille hen med min tallerken til vasket og skyllede den inden den røg ned i opvaskemaskinen. Mine forældre spiste stadig så jeg valgte bare at gå ind på mit værelse. Beskeden jeg havde modtaget var fra Liam. Alt han skrev var bare et ”Vær klar i morgen klokken 17 og tag kjole på” Hvad han helt præcist havde tænkt sig anede jeg ikke men jeg gættede da på det var en date. Og jeg var ikke helt sikker på om det var det jeg havde lyst til.

 

Altså han vikrede da flink nok men på den anden side virkede han ret komenderende og udfra hans besked var han ikke en der tog Nej for et svar.

Men altså han var jo også verdens berømt så han kunne vel nærmest ikke huske ordet mere. Jeg klikkede for at svare og skrev intet andet end ”Okay” jeg orkede ikke andet lige nu.

 

Istædet satte jeg Justin Bieber's All That Matters på og begyndte stille at rokke i takt til musikken, faktisk gjorde den mig næsten træt, men klokken var altså kun 8. Dog sukkede jeg bare og gik ud for at børste tænder. Jeg skulle i skole i morgen så alt for sent skulle jeg heller ikke i seng. Da jeg var færdig tog jeg en natkjole på og lagde mig så i sengen. Brillerne blev placeret på natbordet og jeg lukkede mine øjne og inden længe overtog søvnen mig fuldstændigt.

 

***

 

Vækkeuret bibbede og jeg slog øjnene op, det var fredag! Den sidste dag inden weekenden meldte sin ankomst og jeg stod glad ud af sengen og tog mine briller på inden jeg fløj ned i stuen med min bog. Twillight som sædvanligt. Morgenmaden fik jeg spist og gjort tasken klar inden jeg igen satte mig til at læse.

 

20 minutter efter ringede alarmen og jeg kom ud til min cykel som jeg satte mig op på og derefter gav mig hen mod skolen. Endnu en dag var begyndt og jeg glædede mig faktisk til weekenden. Dog håbede jeg på vi fik en god stil for, helst en fri stil for så kunne jeg udfolde mig mere.

 

Crissy var ikke til at se på skolen så efter at ha ventet små ti minuter begav jeg mig mod klassen, jeg fik placeret mig i matematik og ventede derefter spændt på læren.

 

Liam's synsvinkel

 

I aften havde jeg planer om at tage Gabriella med på date, faktisk havde jeg intet valg givet hende, men hun skulle allerede fra start vide jeg bestemte. Altså hun havde virkelig fanget mig efter den dag på biblioteket og det havde generalt bare givet mig en god dag, bla med hende den lille pige i centret.

 

Normalt var jeg slet ikke så kærlig. Det måtte være hende. Men ikke allerede, noget andet må ha været grunden. Hende Rebecca der... holda helt kæft en belastning, hun var en af de slags fans jeg ikke kunne holde ud. Helt seriøst hun var en af dem der ville skrige sådan helt sindsygt, lige en af dem jeg ville ungå til hver en tid.

 

Jeg skulle lære Gabriella at kende, jeg skulle nok knække hendes sky facade, faktisk gættede jeg på hun stadig var jomfru. For seriøst? Hun stammede bare hun skulle sige et ord. Det skulle jeg nok få vendet hende fra. Hurtigt.

 

Og ja jeg har mange humør svingninger, i går var jeg glad... i dag er en standart dag. Og ja jeg er sådan her. Take it or leave it.

 

Og som Zayn ville sige ”køb lille Little Mix's album når nu du er igang”, jeg grinte lidt over mindet men fik hurtigt min maske på plads, alle skulle kende mig som en søde Liam Payne, Daddy Direction. Men det var jeg jo langt fra. Jeg var The 10 Inch Boy, Batman...

 

Jeg kikkede på klokken og der var knapt 2 timer til jeg skulle hente hende, jeg havde tænkt mig at køre hende til et fisse fornemt sted. Og så kunne hun brokke sig over hun ville betale halvdelen, men som om hun ville få lov til det. Hun kunne jo bare skylde mig en tjeneste. En tjeneste mit hoved saktens kunne affinde sig med.

 

Gabriella's synsvinkel

 

Jeg sad og krøllede mit hår, jeg havde cirka en halv time tilbage og jeg skulle gerne være klar, mine forældre var ikke hjemme så jeg slap også for at forklare dem det hele. Skole dagen havde været nem og heldigvis havde vi fået en stil for. Og endnu bedre! En fri stil!

 

Jeg måtte indrømme jeg havde skulle sparke migselv over benet for ikke at bryde ud i jubbel. Dog ville det aldrig ske, 1 Jeg ville blive set mere som en nørd end i forvejen 2 jeg kunne aldrig være sådan når der var 20 mennesker i lokalet.

 

Da mine spidser var fint krøllet sprayede jeg noget hårlak i som ville holde det, udover det fik jeg en kjole på, den var hvid for oven og på taljen blev den en lys denim farve, et lysebrunt flettet bælte satte jeg om livet og derefter en sløjfe i hårret. Jeg måtte indrømme jeg så ret okay ud.

 

Hurtigt gik jeg neden under for at få noget at drikke eftersom jeg var ret tørstig, mine briller blev trykket på plads med pegefingeren og jeg satte mig ned i sofaen for at vente.

 

Ikke længe efter skrev Liam at han var der om fem så jeg var klar. Med et stort smil på læberne åbnede jeg døren efter at ha fået mine sko på. Faktisk var jeg ret nervøs med hensyn til Liam, jeg kendte ham jo ikke. Jo jeg vidste han var verdenskendt men altså. Måske skulle jeg ha søgt på ham før jeg tog afsted?

 

Jeg gik ud af døren og lige da den var blevet låst lagde jeg mærke til den store sorte bil der rullede ind i vores indkørsel, jeg åbnede bildøren og satte mig ind på passager sædet. ”H-hej” fik jeg nervøst mumlet. Et nik kom fra Liam og jeg havde på fornemmelse dette ville blive akavet.

 

Et suk kunne høres og jeg kiggede op på Liam som knugede rettet, hvad ville han sige? Lugtede jeg? ”Gabriella... Hm hvad skal jeg kalde dig” jeg kiggede forbavset på ham og drejede hovedet lidt inden jeg med hånden knugende om enden af kjolen svarede ham.

 

”D-du kan b-bare kalde mig Gabs, d-det gør a-alle” stammede jeg og prøvede at smile til ham men han rystede blot på hovedet, som om det ikke var godt nok til ham. ”Nej,jeg tror jeg vil kalde dig... Ella?” jeg kiggede forbavset på ham, det var der ingen der havde kaldt mig før. Ihvertfald ikke siden Anni døde.

 

Det tog ret hårdt på mig at han kaldte mig det, det var noget mig og Anni havde haft sammen, han måtte ikke begynde at kalde mig det. ”K-kan du ikke kalde mig n-noget andet?” spurgte jeg nervøst hvortil han bare rystede på hovedet.

 

”Ella bliver det” Han var så anderledes i forhold til på biblioteket, og det skræmte mig lidt. Eller rettere, det skræmte mig meget. Vi drejede ind på hvad der lignede en meget fint restaurant og jeg vidste med det samme at jeg ikke havde råd til at spise der pga prisen. Men jeg regnede da med Liam betalte.

 

Liam gik ud og smækkede døren hvor efter jeg åbnede min dør og gik ud, han låste bilen og tog mig i hånden, ikke blidt men som om han ville vise folk at jeg var hans. Inden i kogede jeg nærmest over, jeg havde lyst til at spørge hvad hans problem var. Men det ville nok ikke rigtig virke han ville nok bare blive sur.

 

Liam fik sagt sit navn til tjeneren og hun virkede en del interesseret og fik hurtigt udnævnt sig som vores tjener. Om hun var fan vidste jeg ikke men jeg syntes det var ret ubehageligt at være på date og der så var en der flirtede med ens date. Det værste var at Liam ikke lagde skjul på at han flirtede tilbage.

 

”Nå hvad kunne du tænke dig?” spurgte han og smilede til tjeneren. Jeg sagde bare et nummer som så vidste sig at være noget kartoffel suppe. Det lød da meget lækkert. Liam smilede til hende og fortalte så hvad han skulle have.

 

Og så bestilte han en champagne, jeg plejede aldrig at drikke, jeg havde prøvet det to tre gange men man fik altid så ondt i hovedet bagefter. Tømmermænd nej tak. Jeg skulle til at bede om en vand men Liam kiggede med et løftet øjenbryn på mig hvilket fik mig til at holde kæft. Jamen anspændt stemning, velkommen.

 

Igennem maden snakkede Liam ikke ret meget og det gjorde jeg heller ikke. Men jeg vidste ikke hvorfor, måske var han bare den stille type? Liam havde liget tømt sit fjerde glads champagne og nu undrede det mig hvem der skulle køre. Han var jo tydeligvis fuld.

 

”Nå Ella, hvor gammel er du så?” jeg kiggede forbavset på ham og der gik lidt tid før jeg kunne svare ”jeg er 18” Liam nikkede og smilede et flirtende smil som jeg underligt nok faldt lidt for, selvom jeg kun havde drukket et glas. Liam tog sin jakke og jeg gættede på det betød vi skulle gå.

 

Jeg tog min pung frem for at betale for min egen mad, dog rystede Liam på hovedet ”M-men jeg kan godt selv” fik jeg mumlet men Liam kiggede på mig og sukkede. ”Gør nu bare som jeg siger Ella!” og med den gik han op og betalte.

 

Så manglede jeg ikke de penge, super. Det var nu meget rart, så kunne jeg evt købe mig noget nyt tøj. Det kunne være meget hyggeligt. Et ryk i min arm fik mig til at se op. Liam havde taget et godt greb i min arm og trak mig nu med ud mod hans bil.

 

Jeg satte mig ind og kiggede ud af vinduet, nu kørte han mig vel bare hjem og så kunne jeg gå op på mit værelse og jeg skulle nok ikke regne med at se ham igen, han var hård og underlig. Og udover det var jeg nok heller ikke god nok til ham. Men jeg var jo heller ikke god nok til nogle. Bilen stoppede og jeg kiggede ud. Det var i hvert fald ikke min indkørsel, men jeg skulle jo hjem? Jeg kiggede forvirret på Liam der bare smilede smørret til mig.

 

”Men Liam j-jeg skal h-hjem” Liam rystede på hovedet og trak mig ind mod hans lejlighed, det var en kæmpe lobby men jeg fik ikke set meget, for Liams greb hev mig gennem hele lobbyen og ind i en elevator. ”L-liam jeg skal altså hjem” jeg kiggede på ham og han smilede til mig og slap mig. ”Så må du jo gå hjem, og der er lidt mere end 10 kilometer søde, så jeg ville forslå du holdte kæft og gik med mig op” jeg fulgte nu stille efter Liam, jeg tog min mobil op og fik skrevet til min mor jeg sov ude hos Crissy, så slap jeg i hvert fald for at skulle høre hende ringe.

 

Lejligheds døren blev låst op og jeg fulgte efter Liam ind i lejligheden, der underligt nok var utrolig stilfuld, det var da helt vanvittigt så flot han havde formået at gøre den. Eftersom han var en dreng, eller mand. Min mor ville nok ikke sætte pris på at jeg var her. Hvis hun bare vidste...

 

Og så gik det op for mig, jeg havde lige løget. For første gang siden jeg... for første gang nogle sinde. Liam var ikke god for mig, og det ville han aldrig blive. Men jeg havde ikke rigtigt andre venner så hvis jeg skulle kunne få nogle nye blev jeg måske nød til at blive venner med Liam.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...